Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

451 6) Fransk Alun er i meget lyse og klare Crystaller, især det saakaldte Fabrikalun (Alun de fabrique) fra Picardie. 7) Lütticher Alun (A. de Liege) kommer i stor Masse i Handelen. Det er smudsiggraat, kun lidet gjennemsigtigt og dersor ureent. Det vindes as Alunftifer. Man har ogsaa brændt Alun (A. calciné eller brålé). — Ammoniakalun bestaaer af 11,90 Leerjord, 3,89 Ammoniak, 36,10 Svovlsyre og 48,11 Band. Det ligner i sin Crvstalsorm aldeles Kalialun; men naar det ophedes, mister det sin Svovl- syre, og Ammoniak og reen Leerjord blive tilbage. Det faacs fra de Alunværker, som bruge raaden Urin ved Fabricationen. Undertiden er Kalialun blandet dermed, og det vil vel snart i det Hele kunne foretrækkes for Kalialun. — Natron alun ligner i sit Mre det Forrige. Det bestaaer af 6,55 Natron, 10,77 Leerjord, 33,62 Svovlsyre og 49,06 Vand. De to forhcnnævnte Sorter bruge ca. 18 Dele koldt Vand for at opløses, men Natronalun derimod kun 2,14 Dele. Dette hindrer imidlertid dette Aluns Anvendelse. Det findes naturligt paa Ven Milo; men i England frembringes det i det Store. I Norge, hvor der er megen Alunskifer, er det eneste Alunværk, som før dreves i Opslo, nedlagt. Det rene Alun, som er frit for Jern, er det bedste. Jernet deri opdages, naar man tilsætter til Alun nogle Draaber Vand, hvori der ere kogte itustødte Galæbler; er der da Jern tilstede, vil Oplosningen blive mecr eller mindre purpurfarvet. Alun bør^°^^' gjemmes i et luunt, kjøligt Pakhuus;' i Varmen taber det sormegei af Lægten. — Af <0pbkv. Alun gjøres en temmelig udstrakt Anvendelse til Maler- og Lakfarver, i Garveriet (til Brnz. Alunskind), i Farveriet som Mordant, til Rensning as Talg og Olie, til Papirets Lim- ning, til Forlinning, Forsølvning, til Kit, Tandpulver; i England sættes det undertiden i ringe Mængde til Brød. Det anvendes i Medicinen etc. — Romersk Alun faaes fra Livorno i Fade paa 3 a 400 S,, reen Thara. Det sælges der pr. 100 u. Stundom pakket i Sække. Fransk Alun kommer i Fade as hvidt Træ paa 1000 til 1200 St. Engelsk Alun sælges pr. Ton, i Fade af indtil 1400 St, reen Thara eller 10 %. Svensk i5onbtl' Alun kommer i Fade paa 3 ä 400 SS, reen Thara. Tydfl Alun er gjernc pakket i Fade as indtil 500 SS. 'Alun sælges i Kjobenhavn og Hamburg pr. 100 SS. Vitriol [SBitril] (t. Vitriol, engl. Copperas, fr. Couperrose, lat. Vitriohim) i Handelen er Jernvitriol, Kobbervitriol og Zinkvitriol. 8) Jernvitriol, grøn Vitriol (t. Eisenvitriol, grüner Vitriol, engl. Green copperas eller Vitriol of Iron, sr. Vitriol vert eller V. de fer eller Couperose verte, lat. Vitriolum Vi ri de eller V. Martis) er et krystalliseret svovlsuurt Jcrnilte, der bestaaer af 25, i Jernilte, 28,9 Svovlsyre og 45,4 Vand, og har en grøn eller grønlig Farve. Den forekommer naturlig, s. Ex. i Bruunkulslagerne i Böhmen, ved Rannnelsbcrg (Atramentsteen) de; men den største Deel tilvejebringes kunstig, i Vitriolhyttcrne ved Røstning, Forvittring og Uoludning af Svovlkies, Vandkies, svovlkiesholdige Skifere, Alunjord, Alunsvovl og Magnetkies. Man har sorfljellige Slags Jernvitriol, som efter deres sorfljellige Sammensætning vise sig lysegrønne, mørkegrønne, rustfarvede, sorte etc. 1) Admonter Vitriol fra Steiermark kommer i Kager, som forneden ere blaae, , foroven grønne eller grønligbrune. Den bestaaer af 1 Deel Kobber- og 5 Dele Jern- vitriol. 2) Dobbelt Admonter Vitriol bestaaer af4 Dele Kobber-og 4 Dele Jernvitriol. 3) „Adler" - Vitriol, Bayreuther Vitriol, fra Kronach i Baiern, bestaaer as 7 Dele Jern- oz 1 Deel Kobbcrvitriol.