Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

452 4) Dobbelt „Adler"-Vitriol, Salzburger Ditriol udmærker sig ved fin blaagrønne Farve og erholdes af kobberholdigt Jernkies. Den bestaaer af 17 Dele Jern- og 5^/s Kobbcrvitrivl. Den blandede Vitriol, som kaldes „Adler-Vitriol", kommer i Fade, som ere betegnede med een, to eller tre Orne, efter dens Sammensætning. Almindelig Jernvitriol benævnes i Handelen efter Landene, hvorfra den kommer. Man har saaledcs: a) Engelsk Ditriol, der er meer grønligblaa end grøn, ofte bedækket med et guulagtigt Meel, den er iøvrigt smukt klar og gjennemsigtig. b) Svensk Vitriol ligner den Forrige, men er mindre klar og gjennemsigtig. c) Tydsk Vitriol har smudsiggronne Crystaller, der godt holde sig tørre. Heraf har man sorstjcllige Sorter, som komme sra Goslar, Bodenmais (Baiern), Hof, Thüringen, Schlesien, (denSidste er sort) etc. Jernvitriol er sjeldcnt fri for svovlsuurt Kobber. Man bruger Jernvitriol til Beilse i Farverier og Trykkerier, til Nuancering af forftjellige Farvebadc, til at farve sort og mørke Schatteringer, til Læderets Farvning, Blæk, Berlinerblaat, gule og røbe Jernsarver, Kalkens Guulfarvning, til Indigoens Op- losning, som Tilsætning til engelsk Skosværte, som et Hjælpemiddel ved Jernets For- gyldning, ved Tilvirkning af Svovlsyre, som et Bestvttelsesmiddel ved Opbevaring af anatomiske Præparater, til Ukrudtets Tilintetgørelse; pulveriseret tjener det som Bestyttel- sesmiddel for Haar, Fjer etc. imod Utøi. Jndeholder Vitriol kun ubetydeligt Kobber, saa kan den let i Trykkeriet og Farveriet befries derfor, idet den oplofts i Vand, og der lægges blankt Jernblik i den kolde Opløsning. I Vitriol- og Alunværkerne afsætter sig Lipro- af Luden en guul, grødagtig Masse; naar denne tørres og calcincrcs i en Flammcovn, durter. antager den en smuk rød Farve, pg malet og stemmet giver den det i Handelen bekjendte Engelskrødt, Bruun rødt, en billig Malerfarve sscc Side 398]. — En lignende rød Farve tilvejebringes af røstet Jcrnvitriol. Bed Røstningen bliver Vitriolen i Begyndelsen til et graat Pulver, hvidbrændt Vitriol eller Digby's sympathetiske Pulver; ved sortsat Hede udvikler der sig gasförmig Svovlsyre, Farven gaaer over sra det Høi- gule i det Orange og derpaa i det Røde. Man har saalcdes guul, orange og rød brændt Jernvitriol. De bruges alle tre i Farverierne og Trykkerierne til at frem- stille substantive Jernsarver. — Ved Tilberedningen af Nordhauser Svovlsyre bliver der, efterat Svovlsyren fuldstændig er fordreven, tilbage et rødt Jernilte, Kolkothar (Crocus Martis), som flint reven og stemmet kaldes Poleerrødt, Venetiansk Rødt. I Eng- land inddeles det i fire Sorter ester Fiinheden. Det bruges til Polering af Staal-, Guld- og Selvarbejder, til at polere Pladerne i Daguerreotypien, Speile, optiske Glas etc. Det forfalskes undertiden med Engclsk-Rødt. Kolkothar, Todenkop (t. Todten- kops, lat. Caput mortuum) kaldes ogsaa det Tilbageblevne sra Destillationen af mine- raiffe Producter, især ved Skcdevand- og Vitriololiefabricationcn, som er et rødt, svovl- syreholdigt Jernilte, men som ikke bør forverles med Kolkothar. Det kommet i pulveriseret Tilstand og er lyserødt til morkebruunt. — Goslar Vitriol kommer i Fade paa 800 Hi, 10 °/o Thara. Engelst Bitriol (fra Newcastle) 12—1500 S. Schmiedefelder 3 Ørne pr. Mjitnim. af ca. 132 S, pr. A Netto og ægte Piittn. Baiceuth, pr. do. u2)fii sælges i Reglen pr. 100 ti, i England pr. Ton. 9) Kobbervitriol, blaa, romersk, cyprisk Vitriol, blaa Galizensteen.Blaa- steen, svovlsuurt Kobberilte (t. Kupfervitriol, engt. Vitriol of copper, Blue copperas, fr. Vitriol de cuivre, lat. Vitriolum Veneris) er en Forbindelse as 31,8 Kobberilte, 32,14 Svovlsyre og 36,06 Vand, i lasurblaac, fiirsidede, skjæve Tavler, som have tn