Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
453
meget ubehagelig, metallisk Smag og forvittre i Lusten med en lysere Farve. I Naturen
findes den sjeldcnt, men sremstilles i Vitriolfabrikerne af Kobberkies ved Rosining, For-
vittting og Udludning, ogsaa af Kobberaffald, fattige Kobberertser (Lasur, Malachit etc.)
Den er gjerne blandet med Jern og Zink. Den kommer fra Italien, Tydfkland, Eng- .
Sant», Sverrig etc. Den fra Goslar er blaaqron, klar gjennemsigtig og hyppigst. Den °®1*
bguer den sachsiske. Den cypriske forekommer i større eller mindre Stykker af Haa
Farve og ligner den ungerske. sSec grøn Vitriols. Den kommer i Fade as ubestemt
Vægt. Den anvendes i Trykkerier og Farverier til grønne Farver og Beitse, ved Tilbe-
redelsen as flere blaae og grønne Malerfarver, Kalkblaat, Bjergblaat, Bjerggrønt, Mitis-
grønt, Scheelgrønt, Aucrsbergergrønt, Nygrønt, Brunsvigergrønt, Bremcrgrønt', i Gal- Brag,
vanoplastik og til Fremstilling af reent Kobber, i Papiirfabricationen, til sympathetifl
Blæk, til at beskytte Træ mod Svamp, til Glassets Grøn- og Blaafarvning, tll Beitse
for Saakorn (navnligcn for at beskytte det for Fugle og Jnsecter, 1 5ü til 200 ü Hvede)
ved Forgyldning, i Medicinen o. s. v. — Den sælges i Reglen pr. 100 F, i England
pr. Centner.
10) Zinkvitriol, hvid Vitriol, Kobberrøg, hvid Galizensteen, svovl-
suurt Zinkilte (t. Zinkvitriol, engl. White vitriol, Vitriol of zinc, fr. Vitriol blåne,
V. de zinc , slat. Vitriohim Zinci seu album) er en Forbindelse af 28,07 (27,5) Zink-
ilte, 27,93 (22,0) Svovlsyre og 44,00 (50,0) Vand, i hvide, lige, retvinklede Søiler.
Den har en ubehagelig, metallist, sammensnerpende Smag og forvittrer i Luften. I na-
turlig Tilstand findes den fjclbtnt, men frembringes i det Store ved Rsstning, Forvittring
og Udludning as Bsenden eller svovlholdig Zinkerts og Ludens Klaring, Jnddampning
og krystallisering. Den frembringes flere Steder, iblandt andet ved Goslar. Den tcch-
nifle Brug, man gjor deraf er ikke saa betydelig. Den anvendes som Tørrelse i Fernis,
i Farveriet og Trykkeriet, i Medicinen, til Lakfernis etc. Fra Goslar kommer den i Fade Vrag.
Paa ca. 650 Den sælges pr. 100 tL
11) Glasgalle (t. Glasgalle, lat. Fel seu Sal Vitri) er en hvid, haard, klingende
Substants, som ligner Salt og fremkommer som Skum i Glassabricationcn. Da den
holder svovlsuurt Kali, kjøbes den til Alunfabrication og Blegerier. Den bevirker Smelt-
ningen og smeltede Legemer kunne bedækkes dermed,, for derved at holdes længere i smeltet
Tilstand. Derfor gjøre Smeltere, Guldarbeidere og Porcellainsabricantcrne Brug deraf. Den
hvide Glasgalle foretrækkes for den graae. Før kom den blot fra Venedig, nu saaes den
i Glashytterne som Biproduct.
4. Salpeter.
12) Salpeter (t. Salpeter, engl. Nitrate of Potash, fr. Nitre, Salpetre, lat.
Nitrum) egeittlig salpctersuurt Kali eller Kalisalpeter forekommer hyppigt i Naturen og
har allerede været bekjendt fra de ældste Tider, omendfljøndt det dengang ikke spillede en
saa vigtig Rolle som ester Opfindelsen af Krudtet. — Salpeter findes i Kridtlagerne i
Frankrig, f. Ex. ved Bredderne af Seine, i Huler, hvori 'der viser sig Salpeter, som
bittrer stem af Samme. Paa Ceylon har man Salpetergruber eller Huler. For at faae
Salpeter flaacr man det Uderste af Steenlaget af, støder dette itu og blander det med
Træaske og Band. Denne Lud udsætter man derpaa i en Grube saalænge for Solcn, til
Vandet forstørstedelen er fordampet. Tilsidst asdampcs Massen over Ilden. Crystallerne,
som ved Askjølingen danne sig, kaldes Raasalpeter. Paa lignende Maade viser der sig
Salpeter paa Jordens Overflade eller i Huler i Spanien, Ægypten, Ostindien, Ungarn,
Sydamerika og flere Lande. I Chili og Peru findes det saakaldte salpetersure Na«