Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
453 meget ubehagelig, metallisk Smag og forvittre i Lusten med en lysere Farve. I Naturen findes den sjeldcnt, men sremstilles i Vitriolfabrikerne af Kobberkies ved Rosining, For- vittting og Udludning, ogsaa af Kobberaffald, fattige Kobberertser (Lasur, Malachit etc.) Den er gjerne blandet med Jern og Zink. Den kommer fra Italien, Tydfkland, Eng- . Sant», Sverrig etc. Den fra Goslar er blaaqron, klar gjennemsigtig og hyppigst. Den °®1* bguer den sachsiske. Den cypriske forekommer i større eller mindre Stykker af Haa Farve og ligner den ungerske. sSec grøn Vitriols. Den kommer i Fade as ubestemt Vægt. Den anvendes i Trykkerier og Farverier til grønne Farver og Beitse, ved Tilbe- redelsen as flere blaae og grønne Malerfarver, Kalkblaat, Bjergblaat, Bjerggrønt, Mitis- grønt, Scheelgrønt, Aucrsbergergrønt, Nygrønt, Brunsvigergrønt, Bremcrgrønt', i Gal- Brag, vanoplastik og til Fremstilling af reent Kobber, i Papiirfabricationen, til sympathetifl Blæk, til at beskytte Træ mod Svamp, til Glassets Grøn- og Blaafarvning, tll Beitse for Saakorn (navnligcn for at beskytte det for Fugle og Jnsecter, 1 5ü til 200 ü Hvede) ved Forgyldning, i Medicinen o. s. v. — Den sælges i Reglen pr. 100 F, i England pr. Centner. 10) Zinkvitriol, hvid Vitriol, Kobberrøg, hvid Galizensteen, svovl- suurt Zinkilte (t. Zinkvitriol, engl. White vitriol, Vitriol of zinc, fr. Vitriol blåne, V. de zinc , slat. Vitriohim Zinci seu album) er en Forbindelse af 28,07 (27,5) Zink- ilte, 27,93 (22,0) Svovlsyre og 44,00 (50,0) Vand, i hvide, lige, retvinklede Søiler. Den har en ubehagelig, metallist, sammensnerpende Smag og forvittrer i Luften. I na- turlig Tilstand findes den fjclbtnt, men frembringes i det Store ved Rsstning, Forvittring og Udludning as Bsenden eller svovlholdig Zinkerts og Ludens Klaring, Jnddampning og krystallisering. Den frembringes flere Steder, iblandt andet ved Goslar. Den tcch- nifle Brug, man gjor deraf er ikke saa betydelig. Den anvendes som Tørrelse i Fernis, i Farveriet og Trykkeriet, i Medicinen, til Lakfernis etc. Fra Goslar kommer den i Fade Vrag. Paa ca. 650 Den sælges pr. 100 tL 11) Glasgalle (t. Glasgalle, lat. Fel seu Sal Vitri) er en hvid, haard, klingende Substants, som ligner Salt og fremkommer som Skum i Glassabricationcn. Da den holder svovlsuurt Kali, kjøbes den til Alunfabrication og Blegerier. Den bevirker Smelt- ningen og smeltede Legemer kunne bedækkes dermed,, for derved at holdes længere i smeltet Tilstand. Derfor gjøre Smeltere, Guldarbeidere og Porcellainsabricantcrne Brug deraf. Den hvide Glasgalle foretrækkes for den graae. Før kom den blot fra Venedig, nu saaes den i Glashytterne som Biproduct. 4. Salpeter. 12) Salpeter (t. Salpeter, engl. Nitrate of Potash, fr. Nitre, Salpetre, lat. Nitrum) egeittlig salpctersuurt Kali eller Kalisalpeter forekommer hyppigt i Naturen og har allerede været bekjendt fra de ældste Tider, omendfljøndt det dengang ikke spillede en saa vigtig Rolle som ester Opfindelsen af Krudtet. — Salpeter findes i Kridtlagerne i Frankrig, f. Ex. ved Bredderne af Seine, i Huler, hvori 'der viser sig Salpeter, som bittrer stem af Samme. Paa Ceylon har man Salpetergruber eller Huler. For at faae Salpeter flaacr man det Uderste af Steenlaget af, støder dette itu og blander det med Træaske og Band. Denne Lud udsætter man derpaa i en Grube saalænge for Solcn, til Vandet forstørstedelen er fordampet. Tilsidst asdampcs Massen over Ilden. Crystallerne, som ved Askjølingen danne sig, kaldes Raasalpeter. Paa lignende Maade viser der sig Salpeter paa Jordens Overflade eller i Huler i Spanien, Ægypten, Ostindien, Ungarn, Sydamerika og flere Lande. I Chili og Peru findes det saakaldte salpetersure Na«