Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

454 iron, Chilisalpeter, Perusalpeter i uhyre Masse i en Udstrækning af over tredive Mile under et Leerlag. En Deel as det Salpeter, som forekommer i den europæiske Handel, stammer fra Bengalen og navnlig fra Bahar. Der udføres hersra til England alene ca. 200,000 Centner Salpeter aarlig. Mange Steder sætter Salpeter sig i saa stor Masse paa Jorden, at man kan feie det sammen; dette kaldes Feiesalpeter. I Schweiz, s. Ex. i Appenzell, har man anlagt Qvægstaldene paa Skrænten as Bjergene og anbragt Gruber derunder, hvori Urinen samler sig og blandes med Jord, hvorved der ester nogje Aar viser sig Salpeter. Man har ogsaa anlagt Salpeterplantager, hvor man tilveicbringer Salpeter ved at blande Jord, raadne dvrifle Substantser, Plantestoffer, Kalk, Afle og flere Ting sammen. I Handelen forekommer: 1) Naturligt Salpeter, som det faaes as de omtalte Huler, eller som det seies sammen paa Jorden for at udludes, asdampes og crystalliseres. 2) Raat Salpeter, som det faaes ved Plantagerne, har en bruuniig Farve og er i smaae prismatiske Crvstallcr. 3) Raffineret Salpeter erholdes, naar det raae Salpeter underkastes en Rens- ning, hvorefter det crystalliserer i sexsidede, farveløse, smukke Crystaller. Man har ogsaa dobbelt raffineret Salpeter, eller Salpeter af andet Kog. Et Raffinaderi i det Større har Danmark paa Frederiksværk i Sjælland. Blumcnbach anfører: I Frankrig har Rcgjcringen Ret til at lade Jorden, som der sorcslndes salpeterholdig, udlude, for deraf at vinde Salpeter. Det er navnligen Qvægstaldene, som derved komme i Betragt- ning. Folk, som sendes ud for at undersøge saadan Jord, stikke hede Jernstænger ned i Staldene og trække dem strax op igjen; naar Samme ester Askjølingen vise sig med et hvidt Overtræk, saa bliver Jorden gravet op, udludet og atter bragt paa sit Sted. — Godt Salpeter bør have en smuk hvid Farve og holde sig fuldkommen tørt i Luften, i modsat Tilfælde indeholder det Chlormagnesium, Chlorkalium eller Kogsalt (Chlorcalcium). Chcmisk reent Salpeter crystalliserer grovtstraaleagtigt; indeholder det s. Ex. Vso Kogsalt, Ollichrd. saa blive Crystallerne langt mindre grovtstraalede, og er der V40 Kogsalt tilstede, saa viser Bruddet ikke straalede Striber. Ester denne Methode prøves det i Sverrig. Den vaade Prøve foretages ved at helde en mættet Salpeter opløsning paa Salpeteret, dette opløses da ikke, men de fremmede Salte, som siden kunne paavises ved Reagentier. Saaledcs prøves Salpeteret i Frankrig. Man har ogsaa andre Prøvcmcthoder, s. Ex. i Wenig ssee Lachmann og Reichenbach). — Salpeter bar fundet en meget betydelig Anvendelse. $rng. Det bruges i stor Mængde til Krudt, til hvilken Brug det bør være meget reent, til Fyrværkerier, til Tilberedelsen af Salpetersyre, som Hjælpematerial ved Svovlsyrefabrica- tion; det anvendes ved Smeltning og Proberingen formedelst dets flusbefordrcnde Egen- skaber, til at fremstille kunstig Alabast, i Giasfabricationen, til at gjøre skjørt Guld og Sølv fiint, som Lægemiddel, ved Kjødets Nedsaltning (det giver Kjødet et rødt Udseende) til at frembringe en kunstig Kulde, som Tilsætning til fiin Carmin, i Farveriet og Tryk- keriet 0. s. v. Natronsalpeter kan bruges istedetfor det almindeligere Kalisalpeter til Salpeter- og Svovlsyrefabrication, til Nedsaltning og i adskillige andre Tilfælde. Handelen Handel. med Salpeter er ikke ubetydelig. 2 Priiscouranterne findes gjerne anført Ostindisk (raat), noget dyrere er engelsk raffineret, Perusalpeter eller Sydhavsalpeter derimod meget billigere. Det Ostindiske kommer i Sække fra 150 til 200 Raffineret Salpeter kommer i sorfkjellig Emballage.