Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

455 S. Salmiak. 1-i) -salmiak. Ammoniaksalt (t. Salmiak, cngl. Sal ammoniac, sr. Sei am- moniac, lat. Sal ammoniacum) forekommer kun sparsomt i Naturen; den maa derfor stem bringes ved Kunst. Den største Deel naturlig Salmiak findes i Tartariet, og Kal- mukkerne drive dermed en betydelig Handel. De erbvlde den sra Bjerget Tursan ved Ho-Tscheu (Jldstad) og sra det hvide Bjerg ved Vischbalik (Varmsø). I disse Bjerges Huler, der udstøde en Mængde Røg med rødagtig Flamme, samler sig et grønt Fluidum, der kogt og afdampct giver Salmiak. I China ere ogsaa flere Bjerge, som levere Salmiak. Den Salmiak, som forekommer i Handelen, er et Kunstproduct, og blev allerede i gamle Dage tilberedt af Kameelmog i Ægypten, ægyptisk Salmiak. I den nyere Tid frembringe^ den ved den tørre Destillation af alle Slags dyriske Affald, eller af det vandagtige Fluidum, som condenjerer sig i Gasbelvsningsanstaltcr ved Siden af Stenkulstjæren, hvorved der opstaaer kulsuur Ammoniak. Man benytter dyriske Af- sald af gammelt Læder, Horn, Blod, uldne Klude, fordærvet Kjød etc. I flere Lande haves ^almiakfabriker. Den asdcstillcrede Opløsning af kulsuur Ammoniak mættes enten umiddelbart med Saltsyre eller ogsaa med Svovlsyre, og ben erholdte krystalliserede, svovhure Ammoniak sublimeres da med Kogsalt, hvorved den forandres til Salmiak. I Handelen forekommer Salmiak i Form af runde, gjennemsigtige, feige Kager af traadet, crystallisk Brud, Det smager skarpt saltagtigt, er let opløseligt i Band og udcrystalliserer deraf ,om Octaödre og Tætninger. - God Salmiak bør være tør, reen, hvid, næsten S-djn>. gjennemsigtig, have en skarp, noget urineus Smag; i varmt Vand maa den smelte hurtigt, og Opløsningen maa ikke blive uklar ved Tilsætning as opløst Ludsalt. Den crystalli- stade er tidl forfatjTet med Kogmlt. — Til medicinsk og chemist Brug er den kunstige almiak fra de europæiske Fabriker bedre end den sublimerede ægyptiske; derimod yndes den ældste nicer as Metalarbejderne. Den anvendes til Salmiakspiritus og flere Ammo- . niakpræparater, til Platinsalmiakcns Fælding, til Kongcvands Tilberedelse, ved Kobberets $r“9. Messingets Fortinning, i Farveriet, til Jernkit. — Den ordineres sra de større Han- delspladser eller directe fra Fabrikerne. En saadan Fabrik haves f. Ex. r Fredensmølle Paa Amager. Endnu ville vi til Slutning ansøre to Salte, dem Kali eller Natron tjener til Basis. 14) Viinsteen (t. Weinstein, engl. Tartar, Bitartatre of potash, fr. Bitartrate te potasse tartre, lat BitartrasKalicus), d ob b e l tv i i n steen su u rt Kali, sindes i en betydelig Mængde i Diinbærrenes Saft, er altsaa indeboldt i Mosten og udstiller sig af Samme ved ©læring, da den ikke lader sig opløse i Diinaand, og afsætter sig som en Skorpe i Fadet, hvor den kan brækkes af, naar Vinen er aftappet. Denne Viinsteen kaldes raa Biiniteen (Tartarus erudus). Den er ester Vinens Farve enten rød (as rød Viin) med lyserød eller smudsigbruun Farve og forekommer i fliseragtige, jordagtige, crystalliske Stykker, jo tungere de cre, desto bedre holdes Dunstenen for at'være; eller hvid, af smudsig guul eller rødagtig Farve; eller Schiller, der holder Mellemvejen tmellem begge de Foregaaende. Denne Biinstecn kommer i Handelen i større og mindre Stykker. Man anvender den i mangen et technisk Oiemcd, s. Ex. i Farveriet, til Bered- $r"9' mngen af flere sorstjellige Farver, som Flusmiddel ved Beredningcn af renset Potafle V II II steen salt (Sal Tartari), som Tilsætning til flere Pottemagerglasurcr, til Filthattenes Balknmg, Sølvets Rensning, til deraf at fremstille Viinsteensyren (Acidum tartari-