Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

456 cum) o. s. v. Ved Jndkjøb sees paa store, grove, tunge, rene Stykker, som let lade sig brække. De største Forsendelser flee fra Frankrig, dernæst fra Rhinegnen, Spanien og Italien. Raa Viinstcen kommer enten sigtet, s. Ex. den fra Bologna, der holdes for den bedste, eller usigtet i Handelen. Renset Viinsteen (T.depuratus) tilvejebringes flere Steder, men især i Montpellier i Frankrig fabrikmæssig. Den raae Viinstcen knuses, sigtes og koges i sortinnede Kobberkjedler; da sætter man til ben raae Diinsteens Vægt 31/2 °/0 kalkholdig Lecrjord, og lader Massen vel omrørt sætte sig, for at Farvcdelene og Ureenhcderne kunne synke tilbunds. Siden' crystallisercs den flydende Masse paa Vox- fade, hvor Crystallcrne igjen flaacs af opløses og crystallisercs paany, hvorpaa de bleges paa'Lærred i Solen. Denne Viinsteen er smuk hvid, men indeholder dog tidt megen Kalk, hvorfor den er mindre at anbefale i Farveriet end den raae Viinstcen. — Naar Viinstcen kommer i pulveragtig Form, kaldes den Cremor Tartan (Viinstcenflødei. — Dunstenen kommer gjcrne i Fade paa 1000 S og derover. Livorno noterer pr. 100 S, rød krystalliseret, ucrystalliserct do., hvid Perugia, hvid Bologn. i Kister. Messina noterer pr. Cantar, røb, hvid og Støv. Hamburg noterer pr. 100 ft, hvid og rød florentinsk, franst og siciliansk. 15) Borax (t. Borax, cn^L Borate of soda, sr. Borax, Borate de sonde, lat. Borax natrica s. Borax ci-uda) forekommer i smaae, flade, prismatiste Crystaller, som ece graa- hvide eller smudsiggule as Farve. Den sindes i Masse paa Kanten af en Saltsø i Thibet, dernæst i Persien og Sydamerika, hvor den samles og føres halvrasfinerct til Europa. Den kaldes i Handelen Tinkal og bestaaer as 16,38 Natron, 36,51 Boraxsyre og 47,11 Vand. Forben raffineredes den blot i Venedig og Amsterdam; men siden man vinder Boraxsyre i det Større i det Toscanfle, har næsten al Handel med Tinkal hørt op. Boraxsyre er som Hydrat et hvidt, pcrlemoragtigt glindsende, crnstallisk Legeme, som taber det Halve af sit Crystallisationsvand, naar det ophedes til 100°, imedens Resten fan soldrives ved Glødbcde. — I Naturen findes den som Sassolin i flere vulkanske Egne, isærdeleshed i de hede Kilder ved Sasso ved Siena, paa den lipariskc O Bul- cano, og fremfor Alt i Lagunerne i Toscana. Hoeffer og Mascagni paaviste sørst 1776 Boraxsvrens Tilstedeværelse i dette Slags Vand. I Lagunerne aabne sig smaae Kratre, Suffioni, hvoraf hede Dampe bestandig stige op i Vandet. Disse Dampe indeholde Boraxsyre, som opløser sig i Lagunernes Vand. Har denne Opløsning naaet et vist Conccntrationspunkt, faa fremstiller man deraf Borarsyren crystallist (Frcmgangs- maaden sindes beskreven i de nyere chemisk-techniske Haandboger). Ester Payen vindes i Toscana aarlig omtrent 16,600 Centner Boraxsyre. Borarsyren benyttes til Boraxsabri- cation, til Glasur for visse PorceUainarter 0. f. v. Den Borar, som kommer fra Ost- indien, kaldes gjerne den chinesiske. Borar krystalliserer i prismatiske Crystaller med 47 0/0 Vand; men man har ogsaa octasdrisk crystalliseret Borax, som kun bar 31 % Arug. _ Borar sinder en belydclig Anvendelse. Den bruges ved Lodning, Smeltning, til Glasur, Glasfritte, uægte Ædelstene og flere andre Ting. XXXIIL Gruppe. BmMare Mineralier, som hidwre fra det uorganiske Aige. IMe metalliske Mineralier. Svovl (t. Schwefel, engl. Sulphur, Brimstone, fr. Soufre, lat. Sulphur), som man har kjendt allerede fra de ældste Tider, er et blegguult Legeme, der er meget sprødt,