Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

457 let at bryde; ved Opvarming i Haanden knittcer det og saaer Ridser; det er fedtglind- sende, temmelig haardt, og dets Farve falder meer eller inindre i det Grønne. Ved 90° R. (112° S.) smelter det; gedigent er dets sp. B. 2,070 til 2,100, reent 1,980, crystalliseret 2,033; det er uden Lugt, undtagen naac det rives, og har kun liden Smag; i Vand og Viinaand lader det sig ikke opløse, men derimod i fede Olier, Kali- og Natronlud. I Naturen forekommer det i overordentlig Mængde gedigent, Bjergsvovl, »særdeleshed i vulkanste Egne, s. Ex. paa Sicilien, de lipariste Oer, i Jtalicn (Neapel og Toscana), paa Jsland, Teneriffa, Guadeloupe, i Sydamerika, Java etc., eller i Fløtsbjergene med Gips, Kalksteen, Mergel etc. Det gedigne Svovl er enten Svovlspath, trævlet eller jordagtigt Svovl. Det vindes i Reglen paa Bjergmandsviis, og naar det er reent, er det strax Kjsbmandsvare; er det derimod blandet med Jordarter, Kalk, Leer eller Mergel, saa maa det først renses ved Smeltning, Destillering eller Sublimering. En stor Deel Svovl bringes ogsaa tilveje ved Kunst, idet det fremstilles af Kobber- og Jernkies, samt Blyglands ved Royning. I Handelen forekommer: 1) Gedigent Svovl fra Sicilien, bvor det sindes ved Catolica, Girgenti, Li- cata, Caltanisetta, Caltascibetta, Centorbi og Sommatino; Udførselen kan beløbe sig til over 150 Mill. Pund aarligen. England consumerer det Meste, dernæst Frankrig. Det er den bedste Sort. 2) Naturligt Svovl fra Siena i Toscana, fordetmeste trævlet Svovl, i djærve Masser, som ligne Trævler. Udførselen kan være 2 ä 3 Mill. Pund om Aa'ret. 3) Naturligt Svovl fra Croatien, især fra Radoboy ved Kravina i lose- brune nyreformige Stykker fra et Lod til flere Pund, i en bruun, stjor, leerjordagtig nian9e lose Gipscrvstaller, temmelig recn og behøver derfor kun en ubetydelig Renselse. l Naturligt Svovl sra Oels i Mähren, i svovlguleStykker med graablandet Farve, jordagtigt og let at rive. Er ikke betydeligt i Handelen. s) Naturligt Svovl fra Galizien findes i runde Korn sammenvoxet med Leer, og pjondt det er det Reneste i den østerrigstc ©tat, er det ikke betydeligt i Handelen. t) Salzburger Svovl fra Groyarl er en smuk Sort af fortrinlig Beskaffenhed. 7) Goslarer Svovl fra Rammelsberg er reent. u) Islandsk Svovl er grønlig guult og kunde være betydeligere i Handelen. kl ) Romersk Svovl fra Porto di Rimi kommer, som de fleste andre Sorter, decls raat, deels raffineret i Handelen over Ancona og Livorno. — Man har fremdeles: a)^Raat Svovl: det er det, som efter første Renselse kommer i Handelen i store, uregelmæssige Klumper, af decls smudsig guul, deels bruunguul Farve Man har tre Sorter: med 1 %, 3% og 4*/»% Jorddele. Til adskilligt Brug, s. Ex. til Fabrication af Svovlsyre, behøver Svovlet ikke at være as større Reenhed. Til andre Oiemed. f. Ex. til chcmiske Præparater, til Krudt etc., maa det underkastes en Rensning ved Smeltning og Sublimation. Herved erholder man: w) Smeltet Svovl i Stykker eller Kager af smuk guul Farve. x) Stangsvovl, som smeltes og formes i vaade Træformer. I denne Skikkelse forekommer Svovlet gjerne i detail Handelen, imedens man i cn gros Handelen bnppiaft se" det i Kager, Klumper eller Stykker. y) Svovlblomme (Flores Sulphuris) er det reneste Svovl og bestaaer af højst zarte, cry stall iffe Dele, i pulveraglig Form, som dannes, naar Svovldampeue komme i Berøring med den kolde Lust, inden de fortætte sig til flydende Svovl. I flere Egne, 20