Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

458 især i Marseille i Frankrig bliver Svovlblommen fabrikeret særskilt. Den Franske ansces ogsaa for den Bedste. Noget ringere er den sicilianske, bøhmiske, croatiske o. s. v. Den Fineste kaldes Iomsrusvovl. e) Svovlslagge, Hestesvovl (t. Roßschwefel) viser sig ved Svovlets Smelt- ning som Bundfald og indeholder Svovl- og Jerndele. I Handelen kommer det som en mørkegraa, porøs Masse. Den ftal finde Anvendelse i Dyrlægekunsten og til Auripig- ment. — Godt Svovl (Stangsvovl) bør have en smuk citronguul Farve, knittre i den Zodhed. varme Haand, være reent og fast. Brugen er meget udstrakt. Det anvendes til Svovl- stikker, til Svovlklude (til Vinens Svovling), til Krudt, i Fyrværkeriet, ved Tilberedelsen Vmg. af Zinnober, til Støbeformer, til chemifle og pharmaceutiske Præparater, ved Svovlsyrc- og Vitriolsabrication, til Blegning af Straa, Straahatte; Piil, Silke, Uld etc., ved So- daens Tilberedelse as Kogsalt, i Medicinen og til flere andre Ting. — Messina er Hoved- Hllndrl. afflibningsstedet, dog faaes ogsaa en ftor Deel Stangsvovl fra Marseiile, hvortil det kommer fra Sicilien og raffineres. Messina noterer: Raat paa Pladsen Iftc Qvalitet, do. ved Kysten 1ste, 2den og 3bte Qvalitet; raffineret i Kager, bo. i Stænger. Alt pr. Cantar. Svovl sælges i Reglen pr. 100 ti, i Preussen pr. 110 tt, i England pr. 112«. i Holland og Belgien pr. 5» Kil. Svovl forsendes i Fade og Kister, Salzburger i Kister paa 225 Hl, fransk Stangsvovl i Kister paa ca. 300 ti, 10°/o Thara, Svovlblomme i lignende Kister, teen Thara, islandsk Svovl i Foustager af ubestemt Vægt og paa- skrevcn Thara. Raat Svovl kommer ogsaa løst i Skibet. Graphit, Blyant (t. Graphit, Reißblei, Aschblei, Pottloth, Wasserblei, engl. Graphit, Blacklead, Plumbago, fr. Graphite, Plombagine, Potclot, lat. Graphitum) er et affarvende, stærkt metallisk glindsende, uigjennemsigtigt Fossil, som er sortegraat af Farve og bestaaer as 96 Kulstof og 4 Jern. Det er scdtel at føle paa og har en sp V. — 1,8 til 2,45. Dets Haardhed er ikke ftørre, end at det kan fkjæres med en Kniv; ved stærk Hede er det brændbart. Man finder det snart i smaae Crystaller, snart indsprængt, snart djærvt i Urbjerge, fornemmeligcn i Granit, Glimmerflifer, Urkalk etc. Det Bedste og Reneste findes ved Borrowdaie i Cumberland i England; ureent findes det ogsaa mange Steder i Tydflland, Norge, Piemont, Frankrig, Spanien etc. I Handelen har man: 1) Engelsk teen Graphit, som dog ikke findes i stor Masse. Den saves til Blyanter, der bruges deels uden, deels med Jndfatning i Træ (Cedertræ). 2) Böhmisk Graphit fra Schwarzbach og Stuben, hvoraf der udføres Meget. Den er ureen. 3) Baiersk Graphit ved Passau bruges meest til Passauer og Hafncrzeller Digler. 4) Osterrigsk Graphit fra Marbach, Schönbühl og Nanna. 5) Fransk Graphit fra Arriege og Alperne gaaer tildeels tit England. 6) Spansk Graphit fra Pyrenæerne og Ronda i Granada gaaer hyppigt over Malaga, Malaga Blyant, til Danmark, England og Hansestæderne. 7) Norsk Graphit kommer over Arendal. Graphit bruges til Blyanter, hvoraf mange sorsærdiges i Nurnberg, Regensburg, Wien, Kjsbenhavn sFroys Fabrik), Paris etc. n Blyant anvendes til Passauer og Ipser (sorte) Digler, til Sværte for Jern og andre Metaller, til rn®' Smørelse sor Mastiner og Skruer af Træ, til Strygeremme, ved Staaltilberedelse af blødt Jern og flere andre Ting. Det sælges i Malaga og andre Steder i Reglen pr. 100 tt og forsendes i Fade paa ca. 250 ti. sSee Blumenbachj. Ttl denne Gruppe kan ogsaa regnes Anthraciten. sSee Side 326].