Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

459 iv. Afdeling. Dyreriget. „Der hersker ligesom i Planterne ogiaa i Dyreriget en evig Bevægelse, en u ophør« tg Optagen (topijen, Drikken, Aanden), Forandring lZvrdøien, Assimileren) og Udskil- lel.e (Secerneren Epccrneren) as luftformige, flydende og safte Stoffer. 3 chemist Hen- fcnbc SUHrl-5>l)r-c lVC,t- ,hj na Plantelivet fornemmelig ved en uafbrudt Jndsugen af og UdstUle.ie as Kul,nre og Vand (dog gives der ogiaa Insusionsdyr, som ubaande -3 +lanteliüct bliver derimod optaget Kulsyre og Vand, imedens Ilt afsondres. — Jtl Dyrelegemets Ernæring tjene, foruden Land, Luft og nogle Salte, kun saadanne Stoffer, i om tilveiebringes ved Plante- og Dyrelivet. r Æanb og Fedt ere næsten de eneste Stoffer i Durelegemet, som ikke ere sammen- sattt as flere end to eller tre Elementer; alle andre, s. Er. Kjød, Been, Blod, Haar etc. tte rige paa Qvælstos, Svovl og Phosphor, og derfor meget nicer sammensatte' De fleste Dy rest offer vye sig under Microflopet som smaae Kugler og lade sig ikke crystallisere — ®e Forandringer som as sig selv indtræde ved de dvriskc Stoffer, kunne, ligesom ved Plantestofferne, hindres , deres Lukning: a) ved Bandets Bocttjernelsc (rørring Bag- mng Presning etc.) b) Led at indegutte dem i lufttætte Gjeinmcr, f. Er i' Flasker eller bebandle dem efter Apperts Conservationsmethode etc. c) Ved en Forrinaelse i Temperaturen tit under Frysepunktet, s. Er Conservation i Jiskjeldere. <1) Led Anven- delse af saadanne Stoffer, lom forsinke Forraadnelsen, s. Ex. Kogsalt, Salpeter (Ncdsalt- nmg). Træeddike, Cremet iRogning), Biinaand, Sukker, Kul; ved Arsenik- Qvæasolv- og andre Metalforbindelser." ' »>a« finte™ mS9'1 ”i‘rWt ,nbCCl 'ærtelei 1,i8li8c H°"d->sart»I-r, s°m i bet z-Igcnd- Om Fiskerierne. a) fiskeriet ved Island (meddeelt af en islandsk Kjøbmandi. En af de vig- tigste Udforselsartikler fra Jsland er tørret Fist, der kommer i Handelen enten saltet eller uiaitet. Den saltede kaldes Klipfisk og den »saltede Tørfisk eller Stokfisk. Fiskeriet drives incest med aabne Baade, dog blive paa Sønder- og Vesterlandet ogsaa *SktS' fn,aae Dæksfarløier udrustede til Torskefiskeri hvert Aar. De vigtigste og bedste Fiffe- pladser ere paa Sonder- og Vesterlandet, og herfra udføres Islands meste Fiff. 2oqfenjGadus Morhua), der i store Stimer kommer til de islandske Kyster i Begyndelsen af Januar og Februar, og somostest opholder sig paa dc Fiskebanker, som omgive Kysterne, næsten hele Aaret igjennem, sanges især ved Haandsnøre og paa Bester- landet og,aa med Bakker (isl. Lodir). Paa Sonderlandet bruges tillige Garn, og an- sees den Fisk, søm sanges i disse, sor den fedtste og bedste. Som ovenfor anført,'tilvirkes -torsken her til llbføricl kun paa tv Maader, nemlig enten til Klipfisk eller Stokfisk Fremgangsmaaden ved Tilvirkningen af Klipfisk er kortelig denne: Strax naar Fisken er' fanget, gives den et Snit over Struben, for at Blodet kan løbe ud, og efterat den er til- bragt i Land, opskjæres og flækkes den; Rygraden tages ud indtil det tredie Led ftaoitkt5 Gadboret; den sorte Hinde, som sidder indeni Buzen, aftages, Fisken vaskes derefter i Saltvand og henlægges derpaa i nogen Tid, sor at Bandet kan løbe fra den, hvorpaa den saltes. I Gjennemsnit kan der regnes I Tønde Salt (144 Potter) til 150 Torst Saasnart Fisken har ligget tilstrækkelig Tid i Salt, hvilket ikke maa være kortere Tid end 3 * 4 Dage, udvaskes den i Saltvand og bringes derpaa til Tørrepladsen paa Klipper f[Icr dertil opførte lave Steengjerder (isl. Møl). Under Tørringen presses Fisken, især i Begyndelsen, for at den kan skyde det overflødige Saltvand fra sig, hvorved den tørres hurtigere og saaer ct bedre Udseende. Naar Fisken er fuldkommen tør, bringes den i Huus og vogtes saavidt muligt sor Trækvind og Fugtighed. Det et et sikkert Kjende- 20*