Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

460 mærke paa, at Klipfisken er fuldkommen tør oz ikke saltsprængt (for stærkt saltet) eller suur, naar man kan holde den i Betret uden at den bøicr sig, naar den løftes ester jtienlitm Spotben eller Halefinnen; naar den er iaa haard i det tykke Kjød ved Ryggen, at naar "man trykker med Tommelfingeren derpaa, den da ei efterlader noget Mærke; naar den holdes mod Solen, at den da er klar og næsten gjcnnemstgtig, med et svagt grønligt Skjær. Man holder ofte den Klipfifl for den bedste, som er glat og kridhvid, men det maa herved be- mærkes, at ingen Fisk bliver nie« glat end ben, der har faaet den meste Presning, og den kan derfor gjerne være stig og haard i Kjødct, cfterat al Saft og Krast er udpresset. Desuden maa bemærkes, at ingen Klipfist bliver hastigere hvid end den, som er mager. Ei heller kan nogen hvid Saitglands henregnes til de gode Kjendemærker; thi maadelig udvastet Fisk og den, der under Tilvirkningen har været nær ved at flime, faaer et kalk- agtigt Udseende, naar den er tør, efterdi saavel dm Saltlage, som ikke bliver rcent as- vaflet, som den forraadnede Sliim giver den det glandsagtige Udseende, hvorved de, der ikke ere Kjendere, let kunne bedrages. De først angivne Kjendemærker ere derfor de sikkrcste. Bildals Klipfifl ere i Kjøi-enhavn meer søgte end de fra andre Pladser. — Den Fift, som skal virkes til Platfisk eller Stokfisk, behandles ligesom Klipfifl, forinden denne lægges i Salt, derefter udbredes den Stykke for Stykke paa Klippeinc eller hertil opførte Stecngjerder med Skindsidcn opad, og vendes'efter Omstændighederne nogle Gange dag- virkn lig, saa at baade Kjødsiden og Skindsidcn vexelviis ere udsatte for Solens og Luftens ' Paavirkning. Naar Platfiflcn er fuldkommen tør, stables den op i store Hobe eller Stakke, enten i Pakhuse eller under aaben Himmel paa Klippegrund, dog med Skindsiden opad sorat bevare den mod Regn og Fugtighed. Kjendemærke paa god Platsi,"k er, at den maa være reen, hvid eller guulagtig i Kjødet (mager Fisk er hvid, den fede derimod guul), ret gjenncmtørret og saa haard, at den ved at trykkes i Kjødet ikke bøies ctlir efterlader noget Mærke; den maa hverken være suur, mat eller kaset, endnu mindre plettet (røde Pletter paa Platfifk ere Tegn paa, at den er gaaet over i Forraadnelse; det kaldes paa islandsk raudmygla). Kasct kaldes den Fisk, som lægges i de saakaldte Kaser eller Binge, inden den udbredes, bvorved den under Tørringen faaer et sort og plettet Udseende og agtes derfor ikke tjenlig til Handelsvare. Falder der megen Regn under Tørringen, bliver Fisten let slimet eller som det ogsaa kaldes slcpig (Forordng. as 13de Juni 1787, 3die Cap. § 5), og Fift af dette Udseende ansees heller ikke for tjenlig til Handelsvare. Klipfisken asnakkes, d. e. Nakken afskjæres tværs over, meer til Skindsiden end til Kjødsiden, hvorved Fisten erholder et bedre Udseende, ligesom man ogsaa troer, at den derved bedre bevares i Pakhusene og Skibsrummet. Den Fifl, som fanges paa Dæks- sartøier og derefter virkes til Klipfifl, og i Almindelighed udføres herfra under Navn as Jagtefisk eller Hukkcrtsisk, ansecs og betales bedre end ben, Indbyggerne virke selv. Rundfisk (ist. Butüngur) virkes ikke i Island af nogen Bctydenhcd. Den udkræver en egen Behandling og megen Forsigtighed ved Tilvirkningen; Hængcfi^k virkes i be- tydelig Mængde. men det Meste bruges i Landet selv, og det er ikke bekjcndt, al den ud- føres fra Vesterlandet; det Samme er ogsaa Tilfældet med de saakaldte I itlmger. — I Aaret 1851 udførtes til Danmark as Klipfisk 9000 SkF og 3000 Sktt Platsisk foruden .de Ladninger baade as Klipfisk og Platsisk, fom directe ere expederede herfra til Ublandet, især til Spanien og tildeels ogsaa til Jtalien; Klipsifl og Platfift forsendes løs i Skibs- rummet, dog med fornøden Garnering af Maattcr for at bevare dem for Fugtighed, hvilket især er af Vigtighed i Henseende til Klipfisken, da den er lettere udsat for at bedendes end Platfiflcn.