Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

462 ligviis Aarsag i dets Forkastelse. I en Række af Aar har man derefter ikke kjendt til andet Haififleri, end det. Grønlænderne leilighcdsviis drev, som er hoist ubetydeligt og kun indbringer nogle Tønder Lever ved enkelte Kolonier aarlig, indtil cii islandsk Bødker ved Ny-Sukkertoppen foranledigede, at dette Fiskeri begyndtes her paa den sædvanlige islandske Maade, ligesom Kabliausifferiet. I flere Aar dreves det derpaa ved denne Co- loni for Bestyrerens Regning; nu skal det være overtaget as Handelen ,aalcdes, at det drives med dennes Fartoier og Redskaber, og Udbyttet betales Fiskerne med 4 Rdl. pr. Ballie Lever. Om Haifiskcriet er lykkedes ved andre Colonier, savne vi Underretning; Productet as bette Fiskeri, som indkommet paa Handelen i Grønland, overstiger i ai Fald neppe 150 Tdr. Tran aarlig. Af Fiskearter, der fortiden kun leilighcdsviis komme i Betragtning som Fødemiddel for Jndbyggerne, men af hvilke flere, naar Landet i egentlig Forstand var coloniseret af Europæere, sikkert vilde blive Gjenstand for Handel, udhæve vi: Lodden (Salmo [Mal- lotus] arcticus, Clupea villosa); ørreden (Salmo alpinus et Carpio); Kalleraglik, et mindre Llags Helleflynder, graa under Bugen, kun bekjendt i Grønland (Pleuronectes Cynoglossus); Regnkalv, Steenbider (Cyclopterus Lumpus, C. Spino^us); Helle- flynder (Pleuronectes Hippoglossus); Rødfisk (Pei-ca [Sebastes] Novegica); Torsk (Gadus barbatus); U(f (Cottus Scorpius). — Naar undtages Helleflynderen, der for- nemmelig soresalder mellem Kabliauen paa Fiskebankerne langs Kosten, ere alle disse Fiske- arter Fjordfiffe." (Efter Mathiesen „Cm Grønland"). c. Fiskeriet ved Færoerne er ikke nær saa betydeligt i vore Dage som i tidligere Tider, da Fiskene nu ikke vise sig saa talrige. Fiskene, som sindes her, ere Torsk, Kuller, Helleflyndere og Sei. Torsten søges as Indbyggerne paa steder, som kaldes Meed, gjerpe saadanne Steder, hvor der er Sreengrund. Her fanges de med en Snore, der stundom er 60 til 80 Favne lang. Til Agn, Lokkemad, bruges en Fist, et Stykke Kjød etc. Indvoldene as de fangne Fist kastes strax overbord, hvorved Fiffene holde sig i Nærdeden af Baaden. Det egentlige Baarfisteri steer i Marts-April. Den Torsk, som fanges norden og osten for Landet, er den bedste. Ved La nd fisk for- staaes saadanne Torsk, som fistes i Fjordene. Høsttor>k kaldes den Torsk, som fanges om Efteraarct. Samtidig med, men især esterat Torskefiskeriet er ophørt, fistes Helle- flynderne. Disse ere tidt meget store. Seisiskeriet begynder strax ester Pintsen og er tidt af megen Vigtighed Det udføres ved Hjælp af Anglen d. Endskjøndt Sildefiskeriet i Shetland er af en yderst sildig Oprindelse, saa er det nu bleven det Vigtigste paa disse £er og staaer langt over de andre Fiskerier. — Silden viser sig paa Kysten af Shetland i Enden af Mai og Begyndelsen as Juni, hvilket er næsten en Maan'd tidligere, end den viser sig paa nogen anden Kyst af Skotland. Fra den Tid og indtil October vedbliver den at omstime Derne, idet den kommer nærmere ind mod Landet og opfylder Bugterne, ligesom Aarstiden skrider frem. Det var fornemmelig paa Kysterne af disse Oer, at Hollænderne i saa mange Aarhundredcr breve deres hø it priste Fifferier, af hvilke de (Hollænderne) i en Periode trak næsten 2 Mill. £ aarlig. — Det er ber, de endnu vedblive at dyrke den Art Fiskeri, de kalde „det tidlige Dybsø Sildefiskeri til Fastlandesorbrugct", i hvilket de indtil denne Dag staac urivaliserede. Shetlands Kvst afgiver en Strækning af nærved 300 engelske Mile. Sild sindes i ligeftor Overflødigbed i alle Dele af Vernes Kyster og Fjorde. De Sidstes Beqvcm-