Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

463 melighcd til Sildefangst henleder Tanken paa den Grad af Størrelse, hvortil dette Silde- fiskeri kunde udvides. Saltet, man bruger, er Liverpool Salt, altsaa kogt Salt. — Det samme Slags Salt, nemlig Common Sait, udskibes fra Liverpool til Fiskerierne unter Nysundland. Aarlig sendes omtrent 50,000 Tønder Sild fra London alene til de vestindiske Ver og til Jsle de France. Fra Bristol 9000 Tønder, fra Liverpool 8000 Tønder og fra Greenock 800 Tender. Næsten Alt dette har man hidtil faaet fra Caithness i Skot- land; man kan alligevel forsyne sig langt billigere fra ShcUand. Hollænderen, som maa seile 5 ii 600 engelste Mile for at inbtiæffe paa sin Fiskeri-Station, og som driver det paa en fremmed Ad ft, hvor han ingen Rettighed har til at opsætte Pakhuse, ei heller til at salte iland, er tvungen til at have et stort og bekosteligt Fartøj, og bringe en Ladning Salt, Tønder ctc. med sig. Et saadant stort Fartøj er ogsaa langt nicer ubeqvemt til at skyde og indhale Garnene paa end et liile. Shetlænderen derimod behøver blot at fjerne sig i en kort Afstand fra fin egen Kyst, kan fornye sin Beholdning af Salt og Tønder, faa ofte ban behager, rg kan sende sine Sild iland ligesaa hurtigt, som han fanger dem. En Baad eller liden Skude er istand til — med disse Lettelser — at fifle med større Fordeel, end den store hollandske Dogger-Skude og med neppe en Ottendedeel af de nes Udgijter. En anden Fordeel, som Shetlænderen har fremfor Hollænderen, er Vished om at være tidlig ude paa Fiskeriet; thi den Sidste, som maa udfore en betydelig Reise, førend han naaer Fifler-Stationen, kan ofte blive forhindret fra at komme i rette Tid. Shet- lænderen er paa Pletten, og har altsaa den Fordeel at vinde ved Huns Ophold; thi han kan komme før til Markedet. - Der kan tilvisse ikke være noget Hexen i den hollandste Maade at salte Sild paa. De indføre saltet, som de beuge, og hente Silden paa fjerne og udenlandste Kyster At tilveiebeinge røgede Sild kunde ligeledes foretages med Held paa Shetland, og disse kunde da udfores derfra lige til Levanten, der er det bedste Marked for dem, som og- faa ti( London til Forbrug hjemme, og det dertil nødvendige Brændsel kunde letteligen sragtes bidden med Skibe, som fra de engelske og flotske Havne skulde til Archangel og passere lige der forbi. Om Lange- og Tusk sTorskj-Fiskeriet. Lange er en Fisk, der er altfor vel bekjendt til at udkræve en nøjere Beskrivelse. Den findes rundt om ved Shetland i stor Overflødighed og er af fortrinlig Godhed. Tuffen er en mindre Fist end Langen; Finnerne og Halen erc af en lignende Art, men Fisken er tykkere i Forhold til sin Længde. Den er as en meget delicat Smag, hvadenten den er fersk eller saltet. Den findes sjeldent syd for disse Oer og bliver endog her kun fanget i smaae Qvantiteter tilligemed Langen. — Langefiskeriet saavelsom Sildefiskeriet var længe ene i Hollændernes Hænder, som forsynede Indbyggerne med Midler til at fifle for dem, tilberedtc Fisten paa deres Kyster og førte den til Hol- land. Det var ikke førend i Aaret 1712, at de shetlandske Lairds toge dette Fiskeri i deres egne Hænder, ved at forsyne deres Fæstere med Baade og Fiskenet skab er, ligesom Hollænderne havde gjort, og toge i Betaling den ferske Fisk til en fast stipuleret Priis; og ved dette System bar Fiskeriet siden biiti Tid været ledet; thi Lairden hofter betydelig Fordeel af Fæsternes Fangst. Man har stedse drevet dette Fiskeri med smaae Daade af 15 til 18 FodS fijøl, — som altsaa neppe ere større end en Gravesand Strømbaad (wherry boat) — eg bemandede med 6 Mand. Maaden at fiske paa er ved at strække en Line langs ad Bunden, idet de have korte Linestænger fæstede paa Samme i 2 a 3 Favnes Afstand, hvorpaa Kroge ere fæstede. En saadan Line er omtrent 50 Favne, og