Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

464 de fleste af Daadene føre 100 saadanne Liner hver, saaledes at et Sæt af Liner udstrakt vil udgjøre 15,000 Favne eller saa nær 6 engelske Mile. Dette møjsommelige og farlige Fiflen er for nærværende Tid det, som betaler sig slettest. Baadene have at begive sig 20—30 engelfle Mile sra Landet for at komme paa de rette Sætterier. Fordetmeste bruges Aarerne for at roe disse lange Distancer frem og tilbage, hvilket er et yderst trættende Arbeide; og paakommer der blot en frisk Kuling, som blæser dem fra Kysten, saa ere de ikke alene ofte udsatte for at blive 2, ja 3 og flere Dage i disse smaae Baade paa Søen, men miste ofte Livet ester al have udtomt deres Kræfter for at naae Landet. Der gaaer ncppe nogen Aarstid hen, uden at jo en eller flere af disse Hændelser passere. Den skrækkelige Jammer, som i Esteraarct 1832 fandt Sted, derved, at ikke mindre end 107 Mænd paa een Dag tilsatte Livet, og 250 Hjælpeløse (Enker, Børn vg Gamle) bleve berøvede deres Forsørgere, afgiver desværre et iøjnefaldende Beviis paa Farerne ved dette Fiskeri. Baadene ere altfor smaae, og dog kunne de ikke være større, saasöm de vilde blive sor tunge til at roe, saalænge den nu brugelige Maade at fiffe paa følges. Til en Tid prøvede man at drive dette Fiskeri med smaae Slupper, hvorai hver havde 4 eller 5 Baade til sin Tjeneste, men man sandt ikke, at det gik an, og lod den gamle Methode komme i Brug igjcn. — De shetlandske Fiskere ere ofte, naar de have et uventet godt Fifle, tvungne til at kaste en Deel af den fangne Fist overbord, saasom 23aaben ei er istand til at bære den. Saadant Tab er Dorkshirc-Fiskeren aldrig udsat for; ei heller behover han at føre saa mange Liner, eftersom han kan fætre og hale des- oftere, og Møisvmmeligheden as at roe, maaffee en 60 engelfle Mile, bliver her undgaaet. Fisteren har et godt Lukaf at krybe i. og hvad mere er, Faren at miste saamange Men- ncfkelw er høiligen formindsket. Langesiskerict, der er saa farligt, møjsommeligt og flet- lønnende, bliver nicer og meer sortrængt af Sildefiskeriet, som er mmbre farligt, men nicer profitabelt, og det trues med reent at gaae ind, naar ingen Forbedringer flee. Den aarlige Ovantitet af Langer, Tusk eller Torsk, som nedlagtes til Udførsel paa Shetlandsøerne, beløb sig i Løbet af nogle Aar førend 1830 (da det, som bemærket, be- gyndte at tage stærkt af) til omtrent 40,000 Cm. tør Fisk, som svarer til 100,000 Ctn. i fersk og nyfangct Tilstand. Qvaliteten af den under Shetland fangede Fisk er ganske af- gjort bedre end den, som er fanget paa etbvert andet Sled. De flamske Silds og de shetlandske Kiipfifks Godhed beviser denne Sandhed. <Efter Born Om Fiskeriet paa Hetland). e. Ester de os afHerr Pennant givne Efterretninger om Fiskeriet ved Nyfund- land begynder Torsk-Fiskeriet nær ved Landet (the shorefishery) den 20de April og Fisteriet ved Bankerne den lObe Mai. Det Førstnævnte varer ved til den 10de October og det Sidste til Enden af September. Torsken sanges her aldrig i Garn, men med Krog, og kun om Dagen. Arbeidet ved Fisteriet er her meget besværligt. En Fisker, som er meget duelig (expert), kan fiske sra 150 til 300 Torsk paa en T^ig. En enkelt Fisker fistede i en Aarstid 12,000 Fisk, men det Antal, der regnes for almindeligt, er 7000 Stykker. — Ovennævnte Forfatter fortæller os, at den største Torsk, man nogensinde veed er bleven fanget, veiede 46 ti engelsk og var 4 Fod 3 Tommer lang. En Bland, der godt forstaacr at flække, kan i en Time flække 300 Centner Fisk, men den almindelige Qvantitet er 200 Ctn. Fisken, som sanges, er ikke altid af lige Godded. De, som sanges først i Fiske- tiden, regnes for de Ledste. Den bedste Maade at tilberede den paa er ved at terre den, og denne Maade biiver somoftest fulgt, men undertiden blive de nedsaltedc løft i Skibets Rum og saaledes bragte til Markedet. Nogle Skibe gaae, istedetsor at henlægge sig paa