Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
465 Bankerne at fiske, lige til Havnen og kjøbe sig en Ladning afJndbyggerne; dog den aller- største Deel fanger og tilbereder Fiflen selv. De Første kalder man Sack-ships, de Sidste Fishing-ships. Fiffen sælges overalt i Verden, især i Vestindien, Spanien, Portugal og Italien. — De Skibes Antal, |om hørte til denne Coloni, og som brugtes til Fiskeriet- beløb sig i 1812 t i 495 Skibe af 61,543 Tons (ca. 30,500 Skibslæsters) Drægtighed og besatte med 4,950 Mand, foruden 2000 Fisker-Slupper af 20,000 Tons Drægtighed, bemandede med 6000 'Mand. Den anslaacde Værdi af den samme Aar fra denne Colvni udførte Fist beløb sig til 705,594 £. I 1812 tilførtes der Nysundland as engelske, frem- mede og Colonial-Varer for et Belob af 371,527 £. Landet har omtrent 70,000 Indbyggere, som fordetmeste boc ved Kysterne. En Gouverneur, som sædvanlig er en Sø-Officeer af bøi Rang, gaaer ud og kommer hjem med de aarlig udsendte Flaader. Denne Officeer fører Overcommandocn paa Escadreiy som aarlig udsendes for at beskytte Fiskerierne. (Af Born's Oversættelse af A. Andersons Beretning om Silde- og Hvidfisterierne paa Shetland). f. Fifferiet er en Hovednæringsvej i Norge for en stor Deel as den vesten- og nordenfjeldfle Havkyst, hvor Agerbruget almindeligviis er ringe og ingen Skovdrift finder Sted, og ved de fra Havet mangesteds dybt indgaaende Fjorde sættes ogsaa Beboerne langt inde i Landet istand til i Forening med Kystbeboerne at deeltage i Kystfiskerierne og benytte sig af de oste rige Indtægtskilder, Havet afgiver. Hovedfiskerierne erc Torske- og Sildefiskerierne, hvorefter komme Sei- og Hummersi skericrn c, as hvilke det Første forstørstedelen indskrænker sig til det Nordeu- sjeldske, let Andet, >aavidt Vaarsildfiskeliet angaaer, hører egentlig hjemme i det Besten- det Tredie er udbredt langs hele Norges Vest- og Nordkvst, og det Fjerde drives fornemmelig i det Sønden- og Destenfjeldfle, da det kun for en ringe Deel vedkommer det Nvrdcnfjeldfle. Disse Fiskerier give den største Mængde Producter til Afsætning. Af de øvrige Fiskerier cre flere vigtige for det indenrigske Forbrug, men bringe ubetydelige Producter i Handelen. Torskefiskeriet deles i Vaartorske- eller Skreifiskcrict og Sommer- tor, tesi, kcriet. Hovedsædet for Skreifiskcriet, som as disse er det Betydeligste, er i Lofoten under Nordlands Amt, der er den vigtigste Fiskeplads ikke alene i Norge, men i hele Norden, hvor en Række as Fiskevær langs Bestfjordens Nordside søges i Fiftetiden, fra Februar til Begyndelsen eller Midten as April, af 15 til 20,000 Mennesker, der ud- gjør den vigtigste Deel af hele Nordlands Amts arbejdsføre Mandspersoner, foruden at Fiskere fra begge de Trondhjemske Amter tye herhid, hvilken Folkemasse, i et Antal af 2500 til 3000 Baade, herfra driver Fiskeriet med Garn, Line eller Haandsnøre paa de udenfor liggende Fiskebanker, hvor Fisten, der kommer nordenfra gjcnnem de mange større og mindre Løb, Lofotens Orække danner, ind i Vestfjorden, fordeler sig for at gyde sin Rogn, og hvor man regner Udbyttet af dette Fiskeri i nogenlunde gode Fiffeaar til imellem 12 og 15 Mill. Torff. Sommertorskesiskeriet drives kun i det Store paa Kysterne af Finmarken, hvor det er af væsentlig Vigtighed, og hvor tillige Nordlands Amts, saavelsom Scnjens og Tromsens Fogderics Almuer for en betydelig Deel, famt, mecst i Osifinmarken, ogsaa Russere, saavidt tilladt er, søge Samme. Det er ved Omsætning af det Udbytte, dette Fiskeri afgiver, at ikke alene Finmarkcns, men ogsaa Nordlands Amts Beboere for en stor Deel forsynes med de fornødne Kornsorter til deres Brødføde, ligesom de finmarkske