Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

466 Kjobstæder fornemmelig beftaae ved Sommerfiskcriet, der for disse afgiver de væsentligste Udførselsvarer. Torskefiskeriernes Product kominer i Handelen som Tørfisk, der igjen efter den forstjellige Dehandlingsmaade inddeles i Rundfisk og R otskj ær, eller som Klipfisk, og for en ringe Deel som Saltfisk, ligesom i Finmarken, især i Ostsinmarken, en betydelig Deel af Fiskefangsten afsættes i utilvirket Tilstand, under Navn as Raasisk til Russerne. Som Tørfisk afsættes den vigtigste Deel, især fra Bergen; dog er Tilvirkningen af Klip- fifk, som egentlig først begyndte ved Midten af det attende Aarhundrede, i den senere Tid nicer og me er tiltaget, og Udførslen deraf er fra Trondhjem, Christiansund og Aalesund langt betydeligere end af Tørfisk. Tillige tilvirkes Tran af Fiskens Lever, og Rognen har siden den anden Fjerdedecl af det attende Aarhundrede udgjort en nicer og meer søgt Barear- tikel, hvoraf Tilvirkningen i de to sidste Decennier meget er tiltager, saa at Udførslen deraf nu er stegen tit omtrent 25,000 Tdr. aarlig Sildefiskeriet inddeles ligesom Torskefiskeriet i Vaarsilde- og Sommer- eller Høstsildcsiskeri. Det Første eller Vaarsildesiskeriet, der er det Vigtigste, gaacr egentlig for sig imellem Listerlandet i Syd og Statlandet i Nord, eller paa Sticek- ningen imellem 58 Gr. 10 Min. og 62 ®r. 45 Min. Br., fkjøndt dette Fisteries Hoved- sæde er imellem den 59de og 60de Bredegrad, hvor Kysterne under Studesnæs og Tor- vestads Præftegjelde af Ryfylke Fogderi, samt as Findas Præstegjeld i Søndhordlehn af- give det betydeligste Fiskeri, og Svdsiden af Karmsen omkring Skudcsnæs har fra umin- delige Tider været det incest berømte Fiskested for Vaarsild paa hele den norske Kost, ligesom ogsaa Silden i Almindelighed her sorst indfinder sig. — Ogsaa søndcnsor denne meest fiflerige Strækning er til forffjellige Tider i de tre sidste Qvinqvennier faldet rigt Fiskeri omkring Egersund og Soggendal, men især i Flekkefjords Tolddistrict. hvorfra i Aaret 1836 udførtes til udenrigske Steder 136,800 Tdr., og til indenrigske Steder 34,700 Tdr., samt i 1837 til udenrigske Steder 146,500 og til indenrigske 46,000 Tdr.; dog er siden 1838 Fiskeriet i dette Tolddistrict ophørt. — Sædvanlig tages Silden med Garn, dog i den senere Tid meer end forhen med Nod, og ved det tiltagende Nodfiskeri, hvorved man i dertil beqvemme Fiflevaage kan paa een Gang indestænge flere Tusinde Tønder Sild, er Fiskeriets Product bleven betodeligen sorøget Ogsaa behandler man nu i Almindelighed Silden ved Nedsaitningen med større Onibyggelighed end i Fortiden. — I de bedste Fifleaar, saasom 1833, 1837 og 1840, har dette Fiskeri leveret til Afsætning udenfor Riget 600 til 700,000 Tønder, og nnar dertil lægges det til Forbrug i Landet tilvirkede Qvantum Sild, kan det vel antages, at Fiskeriets hele Product i disse Aar ikke ubetydeligen har oversteget 800,000 Tdr. aarlig. Fiskeriet af Sommer- og Høstsild var i Fortiden af megen Vigtighed, da det nordlandske Sildefiskeri, som meest gik for sig i Helgclands Fogden, bragte et betydeligt Product af seed Sild i Handelen, hvilket vedvarede indtil i den sidste Fjerdedecl af det forrige'Aarhundrede: ligesom dette Fisten ogsaa gik for sig paa flere Steder af det Nordcn- og Vestenfjeldske. Nu indskrænker Samme sig fornemmelig til en Strækning af de nor- densjeldfle Kyster, nemlig til en Deel as Nordmsrs Fogden i Romsdals Amt, til Fosens Fogden i Søndre Trondhjems Amt og Numcdals Fogden i Nordre Trvndhjems Amt, hvor dette Fiskeri i forskjellige Fjorde drives fra Juli og August Manned indtil henimod Aarets Udgang. Til Sildearterne hører ogsaa Ansios-Sild, hvoraf Fiskeriet saavelsom Tilvirk- ningen synes at være i Tiltagende, da Udførslen deraf, som efter et Gjennemsnitstai for