Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

467 Aarene 1830 til 1836 har været 10,500 Dunker, derimod i de efterfølgende Aar har ud- gjort i Gjennemsnit aarlig 17,000 Dunker, hvoraf fra Christiania 7000 Dunker, fra Ehristiansand 5,700 og fra Bergen 3,200 Dunker, af hvilke Qvanta er afsendt til det egentlige Danmark aarlig 7,750 Dunker, samt til Altona og Hamburg ligesaa 5838 Dunker, hvorhos mindre Ovantitetcr ere afskibede til forfkjellige østersøiske Havne. Næst efter foranførte Hovedsisterier er Seisiskcriet af Vigtighed. Dette Fiskeri gaaer vel iff c tU saaledes i det Store som Torske- og Sildefiskerierne, men er som mindre periodisk nicer sikkert og saaledes ofte nicer sordeelagtigt end disse. I det Bestenfjeldffe, hvor Vaarsildefifferi finder Sted, kommer Storseien ind fra Havet med Silden og fiskes paa samme Tid som denne; sorøvrigt foregaaer Scifiskeriet om Sommeren, fra Juni og senere, da Fisten tages deels med Snøre, og dcels i dertil beqvemme Kastevaage med 9iob, saavelsom i det Nordenfjeldske med den saakaldte Sækkenød. I Almindelighed virkes Seien til Tørfisk, og Noget i den varmeste Sommertid nedsaltes. Productct af dette Fiskeri, forsaavidt det kommer i udenlandst Handel, er vel ikke af stor Bcjpdenhed, da Seien meest fortæres i Landet selv, hvor store Partier deraf fra Leirdaldøren, fra Roms- dals Marked og paa andre Beic føres til de søndenfjeldske Oplande, hvorhos en Deel Sei, saavel landværts som søværts, gaaer til Svcrrig og anføres i saa Fald i Udførsels- listerne blandt Tørfisk. Udbyttet af Seisisteriet i det Hele lader sig ikke beregne; men for Numedals Fogden i Nordre Trondhjems Amt er det omtrentlige Beløb as den tilvirkede Sei i Aarene 1835 til 1840 tilsammentagne angivet at være 37,700 Boger, hvoraf Alt paa 800 Voger nær er solgt udenfor Districtet. Hummerfiskeriet, som man først noget ester Midten af det syttende Aarhun drede begyndte at drive til Udførsel, men som dog ikke førend i det attende Aarhundrede blev af nogen Vigtighed, var i en lang Række as Aar meget indbringende for de Egne af det Sønden- og Vestenfjcldste, hvori det dreves, hvilke fornemmelig vare Lister- og Mandals, samt Stavangers og Søndre Bergenhuus Amters Kvster. I Aarcne 1804 til 1806 var Hummerudførslen i det Hele efter Middeltal 345,000 St. aarlig. — Nordenfor Christiansunds Tolddistrict flskeS Hummer ikke til Udførsel, og nordenfor Helgelands Fogderi eller den nordre Polarcirkel findes Hummeren ikke meer. Ved de øvrige Fiskerier bemærkes: a) Laxesiskeriet, som i Fortiden har været af Vigtighed, da især Elvene i Mandals Fogderi, samt i mindre Grad forfkjellige Elve i Stavanger Amt, hvor endnu ere stvldlagte Laxefiflerier, vare i denne Henseende navnkundige, ligesom i Nordre Trond- hjemS Amt Nanisen Elv havde godt Laxefiskeri, og i Finmarken Altens- og Tana-Elve, især den Sidste, deraf vare bekjendte, har allerede i de sidste halvandet hundrede Aar været af mindre Betydenhed og er fremdeles i Aftagende saavel norden- som sondensjeld's. Hvad der as Lax kommer i Handelen, udgaaer meest røget, og er deraf udført i Gjennemsnit aarlig 4,700 hvoraf fra Ehristiansand 1738 og sra Bergen 1743 ti. Fra Christian- sand afsendes Laren meest til Danmark, medens den sra Bergen gaaer især til Preussen, Mecklenburg, Bremen og Altona; sorøvrigt kommer den største Deel af Laxefifleriets Pro- duct i den indenlandske Handel. b) Makrclsiskeriet er af megen Vigtighed for Lister og Mandats, saavelsom for Ncdcnæs Amts Kystboere, især i del sidste Decennium, da Anvendelsen af Drivgarn til dette Fiste ri er bleven almindelig istedetfor at forhen alene Snøre dertil benyttedes, og dette Fiskeri afgiver ligeledes Fordeel for de østligere Egne af det Søndenfjeldske, saavel- som for Stavanger Amt. Makrelen er dog ikke nu længer som i Fortiden Gjenstand for