Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

468 Udførsel til Udlandet, da i det syttende Aarhundrede saavel saltet Makrel som Makrel- Rogn udskibedes, men den nedsaltes blot til indenlandsk Forbrug, og fra Lister og Man- dais Amt afsendes deraf en ikke ubetydelig Deel til Ostlandct, ligesom der er i Aarene 1838—1840 i Gjennemsnit aarlig afgaaet derhen fra Stavanger 14 26 Tdr. saltet Makrel. For- uden Sommer-Makrelen, der tages paa Havet med Drivgarn og Snore, og i Christiania- Fjorden med Bundgarn og Baad, faaer man omposten paa sine Steder inde i Fjordene et federe Slags Makrel, men kun i ringe Mængde, der tages med Snore. c) Qvcite- eller Helleflynder-Fiskeriet gaaer sor sig overalt paa Kysterne, fornemmelig Vesten- og Nordensjelds, deels paa Havet og dcels inde i Fjordene, og er ikke uvigtigt sor den indenlandske Consumtion, da en stor Deel saltet Qveite afsættes til Oplandene. Derimod kommer Protuctet as dette Fiskeri nu kun lidt i den udenlandst'e Handel, stjøndt en god Deel raa Qveite i Finmarken sælges eller borttuskes til Russerne; thi Rav og Rækling er nu ikke længer som i Fortiden en Handelsvare, der kommer i nogen Betragtning, da i Aarene 1836 til 1840 den bele Udførsel af denne Artikel har indffrænlet sig til 88 S. Det er Senjens Vinter-Rækling, som er den meest Søgte i Handelen; men Oveitesiskeriet i Senjens District er nu i Aftagende. — I Forening med Qveitefiflcriet, forsaavidt det om Sommeren i det Vesten- og Nordenfjcldske søges ude paa Havet, drives ogiaa Fiskeri af Langer og Brosmer, bvoras Langen, der virkes meest til Rotskjær eller nedsaltes, giver en meget sogt Handelsartikel, men Brosmen, der til- virkes paa samme Maade som Langen, fortæres incest i Landet. d) Brygdefiskeriet, et Havfiskeri, hvis Product alene er Fiflens Lever, der giver en ypperlig Tran, indskrænker sig næsten ene til Nordlandene, hvor dette Fiskeri er gammelt, fljøndt aldrig bragt til nogen betydelig Høide, uagtet det til sine Tider har været fordeelagtigt. I forrige Aarhundredes sidste Decennium begyndte man at drive dette Fiskeri med Krast fra Sunds Præstegjeld i Søndre Bergenhuus Amt, og det blev da for Møgster Sogn af den Bigtighed, at det for noget over en Snees Aar siden afgav et aarligt Udbvttc af 40 til 70 Brygder, hvoraf hver Fisk regnedes at give 10 til 15 Tdr. Lever; men i de senere Aar har man ved dette Fifleri kun fa det et Par Fisk aarligen og i 1840 gjordes end ikke en eneste til Bytte. — As større Vigtighed er Haaskjerding- eller Haakjerring - Fiskeriet, der ligeledes fornemmelig gaaer for sig i det Norden- sjcldste, og hvoraf især Leveren benyttes til Tran, fljøndt ogsaa Rækling tilberedes af Fisken, og denne tildeels spises vindtørret. At dette Fifleri herefter vil blive dreven med større Fvrdeel, har man Grund til at antage, da i 1840 flere Interessentskaber i Nord- lands og Finmarkens Amter have dannet sig sor at dceltage deri, og til den Ende an- skaffet sig Dakssartøier, fom ere m eer hensigtsmæssige til dette Lan tesiskcri. — Endelig hører til Havfiskerierne Størjefangsten, der foregaaer paa samme Tid om Sommeren som Brygdefiskeriet, men er som dette indskrænket. Storjen stikkes ligesom Brygden ined Harpun, hvorimod Haastjerdingen tages med Krog, der med en tre Alen lang Jcrnkjerde er fæstet til en svær Line. e) Hvalfangst under Grønland har man ikke siden indeværende Aarhundredes første Aaringcr drevet fra noget Sted i Norge; imidlertid har man Anledning til al gjøre sig en ubetydelig Fordert af Hvalfangst i Finmarkens Amt, hvor man undertiden stikker Hvaler, som forfølge Sildesværmene, hvorved det dog overlades Tilfældet, om Hvalen, hvis den døer, driver bort sra Landet eller strander paa Samme, ligesom det ogsaa handed, at døde Hvaler drive ind i Fjordene, især i Varanger-Fjorden, i hvilket Tilfælde Hvalen bortsælges til Fordeel for Skole- og Fattigkassen i det Sogn, hvor den findes. Desuden