Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

469 drives paa to Steder i Nordhordlchn et eget Slags Hvalfisken, dog blot af Springhvalcr, nemlig deels i Skogsvaag under Sunds og deels i Ovalvaag under Lindaas Præstegjeld, i hvilke undertiden Hvaler komme ind, da Daagen stænges ved Udløbet, og man deels med Jernpile flyder, deels med Harpun stikker Hvalen. Paa det første as disse Steder har man i de sidste Aar paa denne Maadc aarlig faaet to eller tre Hvaler, hvis Kjod og Spæk spises af Almuen. — Vigtigere er f) Hvalrosfangsten under Spitsbergen og Beeren-Eiland i Jishavet, som man i 1819 eller 1820 først begyndte at drive fra Hammerfest, og senere har fortsat, ligesom Tromsø har dceltaget deri. Disse Jishavs-Expeditioner, der ere forbundne med betyde- lige Omkostninger, da et talrigt Skibsmandskab derved maa underholdes, og hvorved des- uden tilsigtes Sælhunde- og Reensdyrfangst, dreves en Tid med Kraft og gav god For- deel, da der i Aarene 1830 til 1S34 udgik i Gjennemsnit aarlig paa denne Fangst fra Hammerfest 13 Fartøjer paa 250 Commercelæster og fra Tromsø 5 Fartøjer paa 60 tift., hvilke medbragte efter Middeltal aarlig til første Sted 1151 voxne og 62 unge Hvalrosser, 1501 Tde. Hvalrosspcek, 1945 halve Hvalroshuder og 280 hele Skind as Hvalrosunger, samt 4346 u Hvalrostænder, foruden Recnsdyrhuder, Sælhundeskind^ m. ni., og til sidste Sted 241 Hvalrosser og 30 Sælhunde, saml 17 Reensdyr. g) Til Landets Fiflericr horer ogsaa Ostersfiskeriet, der dog ikke asgiver Synderligt til Udskibning. h) Ferskvandsfiskeriet er, naar undtages Laxefifkeriet i visse Elve, hvorom forhen er talt, i det Hele ikke af stor Betydenhed; dog afgiver det paa mange Steder et ikke uvigtigt Bidrag til Almuens Underholdning, meest i Fjeldbygderne, foruden paa sine Steder at levere Varer til Afsætning udenbygds. Blandt Elvefijkerierne kan endnu anføres Perlefiskeriet, der i Fortiden ansaaes at være as Vigtighed, og for hvilket man har en Mængde Lovbestemmelser, da dette Fiskeri var et Regale, som en Tid var overladt til Dronningerne, men senere dreves for Stats- kassens Regning under egne dertil aniagne Opsynsmand, indtil det ved Resolution af 5te Januar 1741 frigaves. Det var dog fornemmelig i den vestlige Deel af Lister- og Mandals Amt, .saavelsom i nogle Aaer og Bække paa Jæderen, at Perlefisteriet dreves, og endnu findes her Perlemuslinger, hvoraf man undertiden faaer ret smukke Perler, der tildeels afhændes udenrigs, uden dog at dette Fiskeri, meest af Mangel paa Bekjendtskab til dets rigtige Drift, kan siges at afgive nogen Fordeel. (Efter Beretning om Kongeriget Norges oecononiiske Tilstand i Aarene 1836—1840). XXXIV. Gruppe. Fiske. Torsk etc. Næstefter Silden er det især følgende Slægter, som tilvirkes til Handelsvarer: a) Torskeslægten har tre Rygnnner, to Gadborsinncr og en Hagetraad (Skjæggctrævlc). Hertil hore: Almindelig Torsk, Äuller og Glysen. b) Hvidlingslægten har tre Rygfinner, to Gadborfinner, men ingen Hagetraad. Her- til høre: Almindelig Hvidling, Selen og Lubben. c) Kulmuleslægten har to Rygfinner, een Gadborfinne, ingen Hagetraad. Hertil hører: Alin. Kulmule.