Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

470 d) Langeslægten har to Rygfinncr, een Gadborfinne og en Hagetraad. Hertil høre: Alnr Lauge og Qvabbcarterne. c) Brosmeflægten har en lang Rygfinne, een Gadborfinne og cn Hagetraad. Hertil hører: Brosmen. 1) Almindelig Torsk. Kabliau, norsk Skrei (t.Kabeljau,Kabliau,engl.6oc168b, sr. stiff Cabillaud, Cabliau, tilberedt Morue, lat. Gadus Morhua). Det har i forrige Tider været vedtaget at benføre Almindelig Torst (G. Morhua og G. Callarias) og Kabliau til to sorfljellige Arter; men den bekjendte danske Jchthyolog H. Krøyer har flaaet dem sammen til een Art og anført sine Grunde derfor. — Navnet Kabliau er opstaaet püa folgende Maade: Urindbvggerne af Nyfundland kaldte Fisken Bakkala; Spanierne, som fiffede der i forrige Tider, gjorde Bacallao, udt. Bakaljao, deraf; Hollænderne gjorde cn Om- sætning af Consonanterne, og derved opstod deres Kabeljaauw, hvoraf det tydffe Kabeljau og det fransteCabillaud er opstaaet. I Handelen sorer den kun Navnet Kabliau, naar den fiskes med saadanne Skibe, der ere indrettede saaledes, at der kan holdes Vand deri, for at den kan føres levende til Kysten. Saaledes bringes den fra Nordsøen til Ham- burg, Bremen og Holland, fra Canalcn bringes den over Calais, Dünkirchen, Boulogne etc. til Paris. Den er sædvanlig 2 til 3 Fob lang, 5 Tony ivk og 9 til 20 u svær, sjeldnere træffes den indtil 80 ti svær. Kabliauen opholder sig fordetmeste og om Vin- teren altid i Dybet, borte sra Landet eller ved Klipper. Dens store Graadighed tilsreds- stiller den ved at fortære Sliimfisk, Sandaal, Krebs o. s. v. Dens Rogn lægger den ved Stene og Klipper, og man forbauseS ovör dens Frugtbarhed, naar man hører, at man i en eneste Fisk har sundet indtil 10 Mill. Æg. Dens Op bo id er imellem 40 og 75° N. Br. Torskens Overkjæbe er længere end Underkjæben, Hovedet er oventil bruunt, ved Siderne olivenbruunt. Bugen er hvid. Dens Sider ere sølvsarvede eller brune. Kjodet •er finere end andre Torfkarters, og dersor spises den i Mængde frisk i de Lande, ved hvis Kyster den fanges. I Ostersøen sanges den hele Aaret igjcnnem, og man holder for, at Torsten kun er god i de Maaneder, i bvis Navn der er et R. I det hvide Hav lever en liden Torsk, Nawaja, som kun veicr et Pund. Den sanges i October og November Maaned og sendes i frossen Tilstand fra Archangel til St. Petersborg, Moflov. Englæn- derne bringe aarligen sra Labrador og Nyfundland over 1 Milt. Centner Klipfisk, hvoras 4/5 gaae paa engclfle Skibe til Portugal, Spanien, Jtalien etc. og Va til Storbritanien vg Vestindien. Frankrig tager fra mange Søstæder en meget virksom Deel i Fiskeriet. De fleste Skibe, som gaae ud fra Dünkirchen og enkelte andre Havne for at fiske, gaae til Island og Doggerbanken. (Doggcrbank kaldes en Sandbanke i Nordsoen imellem England og Jylland, Hollænderne kaldte før Kabliauen Dogge, Fartøjerne, de benyttede dertil, Doggers og Farten Doggersvaart). Men da de ikke paa noget as Stederne eie Land, salte de tilsøes. Dette steer imidlertid ikke saaledes som ved Nyfund- land, men paa Hollændernes Mis, d. v. s. de flække Fiskene paalangs (ils la tranchent a plate), salte den og nedlægge den i Tønden som Platfisk (Morue plate eller fendue). Eonserveret paa denne Maade kaldes Kabliauen ogiaa Laberdan (t. Laberdan, engl. Aberdeen fish, sr. Aberdaine). Førend Nyfundland opdagcdes, havde Aberdeen og Hull Hovedforsendelsen as den islandske Kabliau, og da Hollænderne senere brugte den samme Nedsaltningsmaade som i Aberdeen, kaldte de Fisken i denne -tilstand Abcrdaan, hvoraf ved Tilsætning as den franste Artikel Laberdan er opstaaet. — Naar Skibene fra Dünkirchen vende tilbage med deres Fangst, tørres der en Mængde Fisk til Udførsel til Antillerne, hvor saltede Fisk ikke kunne holde sig. Paa disse Oer udgjør „Stokfist"