Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

471 Negernes Hovednæring. Englænderne bruge fransk og spansk Havsalt ved deres Kabliau- fangst, saavelsom stort ucryställiseret Salt fra Chesl-ire. Amerikanerne og Franskmandene bruge fransk Salt fra Bouc, Hyeres, La Rochelle, Marennes, Croisic etc. Franskmandene fiste aarlig (a. 40 Mill. Kil. Fist; de tre Fjerdedele ved Nysundland. Af Udførslen til Eolvnierne saae Guadeloupe og Martinique omtrent hver en Halvdcel, det Ovrige gaaer til Bourbon, Cayenne og Senegambien. Af Udførslen til stemmede Lande faaer Italien tre Fjerdedele, Resten gaaer til Levanten, Spanien, Berberiet. Hollænderne bringe Fiflen fra Doggerbank enten friff eller, især om Sommeren, saltet hjem. De bruge Negenaugen til Bid, og disse hente de fra Themscn, Weser, Elben etc. Maassluis leverer den bedste Laberdan og Dortrccht den meste Stokfisk i Handelen. — Det antages, at der i Amerika aarlig fiskes 400 Mill. Kabliauer. Heraf forsende Englænderne 100, Franskmandene 100, og 200 Mill, fortæres i Amerika. Af dette Antal fanges 200 Mill, med Lodde (Clupea villosa, Gm.), en lille Laxart, som findes ved Nysundland og Labrador, 100 Mill, med Fisker-Sneglen (Loligo piscatorum) og Resten med andet Bid. Franskmandene have deres Hoved-Oplag paa Øerne St. Pierre og Miquelon, Englænderne deres i St. John i Nysundland. Nordamerikanerne have siden 1818 Tilladelse til at salte og tørre i Land. Det er navnligcn Amerikanerne og Franskmændene, som i ben senere Tid holde sig fil Fiskebankerne, den store Fiskebanke er omtrent halvandet Hundrede Mile lang og halvtredsindstyve Mile bred — Vandet er 25 til 90 Favne dybt —; medens Englæn- derne holde sig til Kysterne. Kabliausangsten begynder her med Juni Maaned. [f. 6. 464], 2) Kuller, Kuller-Torsk (t. Schellfisch, engl. Haddock, fr. Aigrefin, saltet Hadou, (at. Gadus Aeglefinus) lever i Nordsøen, ved Kysten af England, Island og Norge, een til flere Mile tilsøes. Den er almindelig 2 ä 3 it svær, en Fod lang, men ogsaa 2 a 3 Fod lang og 14 U svær. Den er bruun paa Ryggen, har sorte Sidestriber og er sølvsarvct under Bugen. I Februar er dens Legetid. Dens Føde er Skaldyr, Krebs.og Sild. Naar den er død, lyser den i Mørke. I Osterisen kommer den ikke. Er den saltet og tørret paa Klipperne, kaldes den Klipkuller, er den tilberedt som islandsk Flækfisk, kaldes den Platkuller. 3) G ly sen fTitling, Dverg-Torsks (t.Zwcrgdorsch, engl. koor, ft. kotitomorno, Caplan, Officier, lat. Gadus minutns) er især hyppig i Middelhavet, hvor de større Gadusarter mangle. Man træffer den i en Dybde af indtil 1000 Fod. Den er meget sjeldent 2 il svær, men ligner iovugt Torsten. Det er mærkværdigt, at dens Bug indvendig er sort. 3 April og Mai salder dens Legetid. Den ernærer sig as Krebs, Snegle og Muslinger. I Norge tørrer man Titlingerne i Luften, uden at de ere saltede eller flækkede iforveien. 4) Hvidling, Hvilling (t. Wittling, engl. Whiting, fr. Merian eller Merlan commun, lat. Gadus Merlangus) lever i stor Mængde paa Europas Vestkyster. Fiften bliver godt en Fod lang. Paa Ryggen er den rødgraa eller olivenbruun og under Bugen sølvhvid; herfra hidrører Navnet. Den lever af Krebs, Orme og smaae Fisk. Dens Kjod er velsmagende, hvidt og flint. Den forsendes ofte frisk temmelig langt, s. Ex. fra Kysten ved Canalen til Paris. Man tørrer den paa flere Steder, s. Ex. i England, paa Fanø, hvorfra den om Sommeren kjeres læsseviis omkring og fal bydes af Fruentimre i Jyl- land, Slesvig og flere Steder. Som Lokkemad ved Fangsten anvendes itufkaarne Sild. 5) Sei, Kalmund - Torsk (1 Kohler, engl. Coalfish, i Cornwall li-runing pollack, Ravening, lat Gadus Carbonarius, Merlangus Carbona tins) er sjelden vcd Lstkysten as Danmark, hyppigere er den i Nordsøen, ved Jsiand, Norge og Nord-Eng- land. Den naaer en Længde af 2l/t Fod og bliver 30 Tom. hsi. Ovcnpaa er den