Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

472 sorteblaa, underneden bvid, netformig sortplcttct med hvide Sidelinier. Svælget og Tun- gen ere sortladne. Den leger i Januar og Februar. Den er mindre graadig end de andre Gadusarter. Dens Føde er især smaae Fist og Krebs. Det første Aar er den meget velsmagende, men siden bliver den seig og tor. I Norge kaldes den Mort, naar den er meget ung, Paie, Sinaasci, naar den er ældre, og er den et Aar gammel, kaldes den Sei eller Graasei, endnu ældre Sei-Ufs. Ved Nordpolen ffat den fanges i Mængde og give Levertran, -iørret kommer den i Handelen under Navn af Graasei. Sei (Gadus virens) holdes af Nogle for at være cn ung Kalmund-Torsk; men Kroner holder Begge sor identiske. 6) Lubben (t. Pollack, engl. Whiting pollack, fr. Merlan jaune eller lieu, lat. Gadus pollachius) har fammc Hjem fern den Forrige, og kommer navnlig til England i store Stimer. Fordetmeste er dens Længde 4'/st Fod, dens Vægt 2 a 3 S. Foroven er den morkebruun, underneden solvfarvet og paa Siderne bruunplettet. Den ernærer sig af Sandaal og andre Fisk. Kjødet er fastere og mere velsmagende end den Forriges, men mindre velsmagende end Torstens og Hvillingens. Den fanges med Medekroge. — Den Bedste i Handelen kommer fra Dieppe. 7) Lysing eller Kulmule (t. Lysing, engl. Hake. fr. Merluche eller Merlus, eller ved. Sydkysten Merian, lat. Gadus Merluccius) har Hjem ved alle Kyster af Europa og er især hyppig ved England, ved Jrlands Vestkyst og i Middelhavet. I Norge er den ikke hyppig. Den er 2—4 Fod lang, dens Skjcel ere finere end Seiens. Foroven er den graa, forneden hvid. Den leger om Foraaret paa Sandgrund. Sild og Makrel ere dens Næring. Den har biadagtigt Kjsd som Kabliauen, men det er ikke synderligt velsmagende. Den sammenblandes gjcrne i det praetiske Liv med Kabliauen og biiver ogsaa fanget sammen med denne. Den opholder sig dybt nede i Havet og langt fra Kysterne. Fra November til Mai er den Tid, den fanges. Den fanges om Natten med Garn og Kroge. Paa Tydst' kaldes den Stockfisch, fordi den navnligen i England tilbe- redes saaledes. 8) Lange, Lange-Torsk (t. Leng, engl. Ling, fr. Lingue, Molve, lat. Gadus Molva, LotaMolva, Cuv.) lever ved alle Kyster og paa Sandbankerne i det nordlige atlan- tiske Ocean ved Nyfundland og Grønland indtil Norge. Somostest er den 4 til 5 Fod lang, 8 Tom. tyk og 18 S svær, men den er ogsaa 7 Fod lang og bar af Længden faaet sit Navn. Paa Ryggen er den graasort, paa Siderne guul og underneden hvid. Den lægger sin Rogn i Juni ved Havplanter. En Lange, som er 40 u svær, har 7 u Rogn og er saaledes en as de Frugtbareste as sin Art. Dens Fode er Krebs og Fisk. Dens Kjød er velsmagende, og foretrækkes fra Februar til Mai for Kabliauend. I Norge sanges den i Mængde. Den leverer tilligemed Kabliauen den i Handelen bekjendte Bergsisk. DenS Mængde i Handelen ovcrgaaes kun as Silden og Kabliauen. Dens Lokkemad ere Stykker af andre Fist. Paa de Steder, hvor den opholder sig, stige talrige Luftbobler op as Vandet, hvorved dens Tilstedeværelse giver sig tilkjende. Svømmeblæren bruges til Fifkeliim, Leveren til Tran. Man benytter den tidt til Skibskost, da den stal kunne holde sig længere end de andre Gadusarlcr. De nordlandske Langer af prima Qva- litet kaldes i Handelen Sort-Langer, de ordinaire Skrin-Langer; de ere hist og her plet cde, hvilke Pletter skjæres bort, da Fisken saa holdes ligesaa god som første Qvalitet. De Simplestc kaldes Udskuds-Langer. De Søndmorske Langer ere simplere og kaldes blanke Langer. Den islandske kaldes Klip lan ger. 9) Brosme- Torsken, den brittiske Torsk, (t. Brosmcr, fr. Brosmc.