Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

486 kom til at ligge med Bunden i Veiret; alle i samme værende Mennesker paa 2 nær omkom; siden den Tid er det blevet Skik, at hver Fangebaad medtager en saakaldet Bjergebaad: en Konebaad besat medlRocrskcr og en Styrer, som holder sig i Nærheden. Naar det fra Fjeldene opdages, at en Keporkak er dræbt, flraales over hele Pladsen: „Kcporkak!" — „Keporkak!" — Alle Unge og Gamle, Store og Smaae, ile nu ud med Konebaade og Kajakker, for at være behjælpelig med Buxering. Fiffen bringes ind imellem Oerne til en for Flandsningen beqvem Strandbred, hvor den opgrundes. Mandene paalage deres Springpelse (cn af Vandskind syet fuldstændig Klædning med kun 2 Aab- ninger, een for Ansigtet og een foran paa Maven, som begge tilsnøres. saa at kun An- sigtet er frit; i denne Habit flyder Personen og svømmer med famine Bevægelser som en Hund.) bevæbne sig hver med en lang, af en Sabelklinge sorfærdiget Kniv, og Flænds- ningen gaaer nu for sig. Enhver Flændser har cn qvindelig Haandlanger iland, som er forsynet med en Line (Kobbercm), i Enden af samme er en Jernkrog, paa hvilken han hæfter de temmelig store fiirtantede Stykker Spæk eller Kjod, han har skaaret ud af Fisken, som saaledes bringes i Behold. Tilladelse til Ficendsningcn er i Reglen fælleds for Alle; ben, der altsaa kan ftjære bedst for, saaer størst Bunke, og en saadan Fift er derfor parteret i nogle saa Timer indtil Ryghvirvlerne og Hovedbenene, der siden optages under Ebben og benyttes i Coloniens Tranbrænderi som Brændsel. Man flal i de senere Aar have prøvet paa at fange Krporkakken med Alter og Harpun ligesom Hvalen, men vi vide ikke, om denne Fangeinaade har vundet Grønlæn- dernes Bifald, der i saa Fald maae udrede Bekostningerne til Redskaberne. Englænderne ynde ikke synderlig denne Fist, sijondt de dog lage den med, næar den forefalder, da den i og for sig selv er vildere end Hvalen og giver et ringere Udbytte. Medens man kan antage, at Sælspækket ved Udsmeltning giver 90 Potter Tran pr. Tønde og Hvalspækket 80 Potter, giver Keporkakspækket nemlig ikke stort over 60 Potter, Tønden regnet til 120 Petter, og Fiflen desforuden kun nogle høist cn Alen lange Barder uden synderlig Værdi. Hvad Grønlænderne ikke selv ville bruge as Keporkakspækket til Huusholdningen, bliver strax indleveret paa Handelen, Kjodet henflænges derimod i Bunker udenfor Husene og fortæres, hvor raaddent det end bliver, csterhaanden. De Punkter paa Kysten, hvor Keporkakken hyppigst søger ind mellem Øerne, ere fornemmelig i Nærheden af Colonierne Frederikshaab og Ny-Sukkertoppen; enkelte Aar kunne endog i førstnævnte Colonies District sanges henved cn Snees Stykker, men denne Fangst er i det Hele taget meget usikker, efterdi andre Aaringer ere aldeles uden Udbytte, og dette derfor heller ikke lader sig (datiere. Hvidfiske- og Narhvalfangst. Hvidfisken (Delphinus albicans) og Nar- dvalen (Monodon Monoceros) adskilles kun af Grønlænderne ved Benævnelserne: den hvide og den sorte Hvidfisk o: kelelluak kakortok og kelelluak kernektok. Fangsten af disse Sødyr er visse Aar, især i Nordgrønland, temmelig betydelig, naar det lykkes Grønlænderne at opdage en Vaage i Fjord- eller Bugtisen (gr. Særbsak, danst Sevs), hvor disse Dyr for at saae Luft strømme til i hundredeviis. Den Virk- somhed, Jndbyggerne ved en flig indtræffende Begivenhed udvikle i at dræbe Fistene og flæbe dem op paa Jsen, er at sammenligne med Keporkakflændsningcn. Hundeslæden er i saa Tilfælde af uberegnelig Nytte, da beage Slags Sødyr er af betydelig Vægt, efterdi et saadant afgivet 1 ä 3 Tdr. Spæk. Dette Produkt er af samme Værdi som Sæl- spækket og som Fødemiddel staaer Hvidfiskens Kjød (Narhvalen soresalder kun enkeltviis) i megen Anseelse hos Grønlænderne, ligcj"cm Matak, Sværen (Skindet), heras endog fore-