Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

485 jo desuden endnu det, om end kun svage Haab, at Hvalens Forfølgelse af Englænderne vest ester, maaflee i Tiden kan foranledige, at Restens Rest af dette Kødyr atter sogcr øst efter. Da Maaden, paa hvilken Hvalen efterstræbes og fanges fra vore Colonier, er aldeles liig den af Englænderne brugelige, (see siden) vil det være overflødigt her at give en Beskrivelse af denne Fangst, som af Scoresby og andre Forfattere tilstrækkelig er omhandlet. K ep or ka k fa n g s ten. Keporkak o: Butskop (Fabricius’s Balæna Boops), den langhaandede Finhval, — er af Hvalfiskeslægten, indtil 60 Fod, men forholdsviis smallere om Livet og med et mindre Hoved end den egentlige Hval, ligesom den ogsaa har Rvg- finne —opholder sig under den grønlandske Kyst, hvor Havet er iissrit, og fanges as Grøn- lænderne med europæiske Redskaber paa samme Maade som i Fortiden Hvalen, førend denne afløstes as Keporkakkcn. —Kepvrkakken ernærer sig fornemlig af Lodden (Salmo [Mallotus] arcticus), grønlandsk Angmaksak, og følPr 'derfor Stimerne, naar disse trække enten ind i eller ud af Fjordene. Naar denne Fisk træffer paa en saadan Stime, samler den denne til et Middelpunkt ved i Løbet at Mkredse ben; alt som Kredsen omkring Stimen bliver mindre, tiltager Farten, der tilgtest mod det søgte Middelpunkt, hvor Stimen da er saminenpakket, bliver saa voldsom, ^at- en dyb Tragt dannes i Havet, i hvilken Dyret, efter, som man kalder, det, at have. Wertet op (reist Halen hoit over Vandet), styrter ned med Opspilet Gab; d.ei^ anser.^.ß^strar- efter igjen paa Overfladen af Havet og fortærer rolig sit Bytte. Den ovenfor betörte Fangemaade er folgende: Naar Grønlænderne fra ^Udkiks fjeldet i stille Veir have sect en eller flere Kcporkakkcr, udrustes strax en Koncb»ad med behørigt Mandskab og et Par Lændsere; disse have et spyddannet Blad, 4 Tommer bredt, d,er forlænges ved en 2 Alen lang smækker Jernstang, som med det sædvanlige. Bindemiddel, en Kobberem, befæstes til en Granstage. Besæt- ningen er udelukkende Mandfolk, .forsynede hver med fin Kajakaare. 1 eller 2 af de med Lændsningen bckjendte Folk stille sig forrest i Vaaden, med Lændserne lagte langs i samme, saaledes, at de ere paa rede Haand til øjeblikkeligt Brug; den øvrige Besætning, 10 a 12 Mænd og voxne Drenge, fordeler sig Halvdelen langs hver Ræling, og barkeier nu Baaden frem med Kajakaarerne langt hurtigere, end det var muligt med de ellers brugelige Konebaadsaarer. Det gjceltcr nu kun o in at opdage en Fist, der befinder sig i Ro, enten sovende paa Havets Ove-flade eller kun sagte bevægende sig; er en saadan Fist udseet, gribe de soranstaaendc 2de Mænd Lændserne, og stille dem saaledcs, at de ved at søre disse længst muligt sorud for Baaden med Krast kunne standse dennes Fart ved at føre Lændserens Od mod et valgt Punkt paa Fiffen. Baaden gives nu Fart tvers paa denne; i en vis Afstand , fra samme ophores med Barkciingcn og Folkene belave sig paa at skodde agter ud. Baaden løber imidlertid lydløst ind paa Sødyret, Lændserne jages ind i det, om muligt altid tæt bag ved Lallen, og der floddes derpaa hurtigt tilbage. Efterat Fiflen er saaret begynder den øjeblikkelig at tumle sig, stjerter op og søger tilbunds; finder den tilsøes er den oste tabt, men i Almindelighed naacr den ikke saa langt, førend den udmattes af Blodtab; ere Lændserne ikke blevne siddende i ben ved Angrebet og saalcdes tabte, angribes den atter med disse og gives sin Rest. Er Fiften truffen i Lungen, synker den og kommer da først nogle Dage efter op; saadan en Drivfist sindes derfor oftere under Kysten. Kjødet af den er uspiseligt og Spækket mindre godt. Man kan antage, at over Halvdelen as de lændsede Fisk forlises. For endeel Aar siden handles den Ulykke ved Colonien Frcderikshaab, at en Keporkak ved at stjerte op kastede Konebaaden i Luften, saaledcs, at den ved Nedfaldet