Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

484 Det er uvist om Danmark har deeltaget i Hvalfangsten i dens meest glimrende Periode, vi savne i alt Fald Underretning herom. Regjeringcn har ester denne gjort store Op- offrelser for at opmuntre en tilsyneladende saa meget lovende Entreprise, fljondt til liden Baade for Statskassen. Jsolge et Forslag fra Overffattedirectionen, dat. 10de April 1775, besluttede den nemlig, at lade Hvalfangsten drive for offentlig Regning med Krast. I Aarene fra 1775 til 1779 byggedes 22 Skibe til Hvalfangst as 117 til 133 C om.-Læsters Størrelse. Hvalfangsten fortsattes for Statskassens Regning indtil 1789 i Forbindelse med Colonihandclen, ffjønbt, som sagt, med betydeligt Tab. Nathanson udtaler sig om denne med Skibe drevne Hvalfangst saaledes: Men foruden Colonihandclen bcfkjæstigedc man sig meget med Hval- og Robbefangsten og i 4 Aar er der med 37 Skibe ialt bleven hjemsørt et Vareqvantum, som udgjorde i Penge 198000 Rdl., altsaa omtrent 5000 Rdl. pr. Skib. Der ud fordres altsaa ikke megen Regnckunst til at udfinde, at denne Hvalfangst har været meget uheldig. Men det hørte til den da herskende Anskuelse, at man med al Magt skulde forcere denne Hvalfiffefangst, hvad enten den askastede Gevinst for Kongens Kasse eller ikke. — Der blev desuden udbetalt en Præmie as 10 Rdl. pr. li om.-Læst til Alle, som gjorde Hva!fangst- Expeditioner, og der har ogsaa været flere Skibe i Fart sra Altona, Glückstadt og andre Stader." Derimod gik det heldigere med senere private Hvalsanger-Expeditioner, cfterat Regjeringcn ved Rescript senere hen i Tiden havde hævet ben hidtil for kongl. Regning drevne Hval- og Robbesangst. I Slutningen af forrige Aarhundrcde og i Begyndelsen af dette, udsendtes paa denne Fangst sra Glückstadt, Altona, Bergen og Flensborg, især fra det første Sted, 30 å 35 Skibe. Disse Expeditione: vpmuntredes fra Rcgjc- ringens Side ved Præmier as 15 a 12 Rdl. Courant pr. Com.-Læst, hvilket, som man let vil ffjønnc, atter var en betydelig Udgift for Finanyerne. Dog, ogsaa den private Hvalfangst ophørte esterhaanden og de sra Danmark til JiShavet udgaaende Expeditioncr indflrænke sig nu til Robbefangst. Ligeledes var Hvalfangsten fra de danske Cvlonier, dreven tildeels af Jndsødte, først paa grønlandsk Maade, dernæst med europæiske Red- flaber, i denne Tidsperiode heldig og indbringende, især fordi de med sammes Drift forbundne Udgifter vare langt under, hvad denne Fangst med Skibe kostede. Et Udbytte af 20 til 30 Fisk ved Colonicrne var ikke sjeldent; men under Krigsaarene 1807—1811 lammedes Hvalfangsten sra Colonicrne ganske. Englænderne spillede Herrer i Diskobugten og opfyldte den med Skibe, hvilken Hvalfangcrflaade, som foran sagt, forjagede Hvalen fra vore Farvande vestefter i den Grad, at man vel kan sige, det kun er Tilfældet, at den i den nyere Tid enkelte Aar giver os en Fangst af nogle faa Stykker. Sammenholde vi derfor disse Facta betræffende den danske Hvalfangst med hine Føransørte, saa bestyrkes vi end mere i den foran yttrede Anskuelse, at Hvalen sor Tiden ogsaa er forjaget fra den grønlandste Kyst, og er denne Anskuelse, som vi antage, rigtig, maae vi vistnok tillige af de foreliggende Kjendsgjerningcr, med Hensyn til det grønlandste Handelsvæsen, komme til den endelige Slutning: at Hvalfangsten dreven sra Colonicrne, nu er saa ubestemt og lidet lovende, at denne aldeles bør lades ude af Betragtning ved Reformer, der have til Forinaal at hæve denne Handels materielle Udbytte. Det vil iøvrigt ikke hermed være sagt, at Brandvogtningcn sor Hvaler ved vore grønlandste Colonier skulde ophøre; disse ville maaskee dog til sine Tider foranledige Udbytte; vi formene kun, at bekostelige Foranstaltninger, af de anførte Grunde, for at forcere Hval- fangsten ikke bør foies, men blot det Bestaaende vedligeholdes, saalænge Omkostningerne ved Brandvogtninger, til Slupper, Redstaber m. m., ikke blive altfor trykkende. Bi have