Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

483 inwb man ingen Nytte drager af de øvrige Arter af Hvaldyr, som nu og da vise sig ved Kysterne. Paa Færoernes Kyster indtræffe oste uhyre Stimer af en lille Fist, kaldet Sei, af Størrelse som en Siid, hvis Lever afgiver endeel Tran. (50 Sei levere nemlig 1 Pot Tran, og 6000 en Td.), og som i tørret Tilstand ydet Jndvaanerne et as deres væsentlige Fødemidler. sTildeels ester Bergsøes Statistiks Grønland. Hvalfangsten. Af de os foreliggende Oplysninger og bckjendte Facta sinde vi det klart, at pvalen har en Historie; vi ville følge denne Historie, der viser os, hvad denne Fangst i Fortiden har været, fordi vi heraf saa temmelig kunne udlede, hvad den i Fremtiden lover for den grønlandske Handel. ' £cn egentlige grønlandske Hval — Balætia Mysticetus — er opdaget af Hol- lænderne under Forsøgene paa at finde en nordvestlig Gjennemsart til Indien. I den første Tid fangedes Fisk af 120, 160, ja 200 Fods Længde og as 3000 Centners Vagt; derimod cre de største, der nu fanges, i Reglen ikke over 60 Fod lange og 1000 Centners Bægt. En Mellemsisk giver 110 Tons Spæk og Vs Tons Barder. Esterat Spitsbergen opdagedes 1596, dreves Fangsten her af Hollændere, Englændere, Ham- burgere og vanske. Kysten blev inddeelt i visse Districter, hvor enhver as de sorskjellige Nationer drev Fangsten. Men Hollænderne erholdt snart Overvægten ved deres større Dristighed; deres Fangst tog saalcdes til, al de ved den nordlige Kyst af Spitsbergen maattc anlægge en anseelig By, til hvilken Husene blcve tømrede i Holland. Stedet erholdt Navnet „Smeerenberg," og var den store Samlingsplads for det hollandske Fiskeri, hvis olaadc ledsagedes as Proviantskibe, fom forsynede Colonien med Alt; ja der gaves her Kramboder, fortræffelige Vertshu,e o. s. v., saa at de hollandske Søfolk 11" fra Polen her kunde forskaffe sig mange as de Behageligheder og Nydelser, som det yppige Liv i den store Handelsstad Amsterdam stedse fordrede — lige indtil varme Vafler. Man antager, at omtrent 1680, da Hvalfangsten var paa sit Høiestc, 200 Skibe med 14000 Mand vare bcstjæstigede ved ben. Den Mængde Tran, som tilberededes, var endog saa stor, at ballastede Skibe maattc medgaae for at hente den. „Denne Tid er forlængst forbi, Hollændernes Hvalsatigst reduceret til 0, og de Ansirængelscr, man i den nyere Lid har gjort sor atter at bringe den i Gang, unyttige — hvorfor? fordi Hvalen er trukken vestefter og her opdaget as Ross og Parry. — Af 586 Skibe, som England i^de 4 Aar 1814—1817 udsendte til Spitsbergen paa Hvalfangst, forliste kun 8 i Jscn. 3 Davisstrædet derimod i 1819 af 63 ikke mindre end 10, og af 97 Skibe i 1830 endog 19, eller en Femtedeel; 24 kom tomme tilbage og af de øvrige havde ingen fuld Last og kun 2 balv Last. Der blev i dette uheldige Aar kun fanget 161 Hvaler. I 20 Aar, fra 1815—1834, udsendtes i Gjenncmsnit 116 Skibe aærlig. I 1834 kun 76 Skibe (7 til Spitsbergen og 69 til Davisstrædet). 1836 troede man hele Flaaden tabt og en Expedition udsendtes for at optage de Skibbrudne, men Expeditionen kom mcd uforrettet ^ag tilbage; senere kom Hvalfangerne, som af Polarisen vare blevne indestuvede, og uden synderlig Fangst." Disse historiske Beretninger give os Anledning til folgende Slutninger: 1) at Hvalen, førend dens Opholdssteder opdagedes af Hollænderne, har været tilstede overalt i det nordlige Jishav, Davisstrædet og Baffinsbugten; 2) at de sorskjellige Na- tioners Efterstræbelser først have fordrevet dette Sødyr fra Spitsbergen vestester ind i Davisstrædet og herefter ind i Basfinsbugten og ind i Prinds Regent Julct, hvor Ross og Parry ved deres Undersøgelser i disse arktiske Egne gave Anledning til, at deres mulige» sidste Opholdsted opdagedes og sorstyrrcdes — og endelig 3) at Hvalen, formedelst Menneskets vedholdende Forfølgelser og Forvovenhed i at soge gjennem de vestlige Jjs- masser, omsider vil forefalde faa enkelt, at Hvalfangsten mcd Skibe maaskee maa opgives. 21*