Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Færoerne. Sælhunde. Der haves her især to Slags Sælhunde: Stecn- Robben eller Kobben (Phoca vitulina) og Later-Robben (Phoca hispida). Det sørste Slags flydes, og naar de ligge og sove paa Landet, lister man sig hen og siaacr dem ihjel med en Stok. Det andet Slagsider opholder sig i Latere o: Huler eller Grotter, der gaae fra Soen ind under Klipperne som store Hvælvinger, seiler man ind til, ved Hjælp af to Baade, hvoraf den ene bliver udenfor Hulen, imedens den anden bemandet gaaer ind i Hulen med det fornødne Lys, for at finde hen til det tørre Sted, hvor Sælhundene ligge. Disse ville nu søge Vandet, men man flaaer dem ihjel med Køller. En stor Hanrobbe kan godt sætte sig til Modværge ved at reise sig paa Bag- lapperne med opspilet Kjæst. Ungerne lade sig dræbe uden Modstand. I en Later kan saaledes fanges 8 a 10, sjeldent 20 a 30 Stykker. Robbehuderne bruges til Sko, og afkrængede hele, anvendes de til Sække. Af de smaae Ungers Hud gjores Tobakspunge. Sælhundens Spæk smeltes til Tran. Grindefangsten. Grindehvalen (Delphinus globieeps) kommer, fornemmelig fra sidst i Juli til sidst i October, i større eller mindre Flokke til Færøerne. Saasnart en Flok as disse Sødyr, der for at drage Aande, jevnlig inaac op paaHavets Overflade, bliver sect, gaaer strar det glædelige Grindebud omkring, der virker paa Befolkningen som et elektrisk Stod, og sætter Alt i Liv og Bevægelse, over hele Landet, og Fjelde og Dale gjenlyde af Naabet „Grindabo." En Mængde Baade samles hurtigen for med Spydkast at skræmme og drive Grinden ind i Vige, som fra Arilds Tid ere bekjendtc for ved fladt Vand at egne sig til Grindefangst. Jdet Grindeflrkken forskrækket jage ind mod Landet, tager den en stærk Vandstrøm med sig, og naar denne gaaer tilbage, bliver Grinden liggende halvt paa tørt Land, og derpaa dræbt ved at man giver den cl dybt Knivstik i Nakken. Naar Bandet bliver farvet as Blod, kunne Grindehvalerne ikke længere see i samme, og det bliver da let at dræbe dem, der ikke ere løbne paa Land. Naar Fangsten er tilendebragt, deles Udbyttet. Grundens Eier faaer 1k, Præsten faner Tiende, de Fattige faae deres Part, og af Resten faaer hver af Deeltagcrne sin Deel efter Grindereglementct. En Grindehval giver % k 1 Tran foruden en Deel Kjød, der saavel fersk som tørret afgiver et af Indbyggernes vigtigste Fødemidler, ligesom Koerne ogsaa æde det med Begjærlighed, naar man har noget tilovers at give dem. Grindens Mave bruges .til at opbevare og transportere Tran i til Handelsstederne, ogsaa forfljellige andre Dele as dette Sødyr anvendes til forskjelligt Brug. Grinde- fangsten spiller derfor en stor Nolle i Færingernes Oekvnomi. Udbyttet ved samme er imidlertid meget forskjelligt i de sorskjellige Aar. Naar der ved en Grindesangst dræbes 2—300 Stykker, ansees det for et godt Udbytte, og 5—600 er det højeste Udbytte, man i den senere Tid kjender af en enkelt Fangst. Efter Sagnet har man i en ældre Periode fanget 1000 Sikr, og derover paa eengang; for 8 a 10 Aar siden dræbtes der paa ecngang i Quendalsbay paa Shetlands Mainland 1400 Sikr. En saadan stor Flok maa landløbe af sig selv, den lader sig ikke drive. Hver Mand smelter selv sin Deel as Grindesangsten. Da herved ikke blot megen Tid og meget Brændsel, men ogsaa omtrent Vio af Tran--Udbyttet gaaer tabt, har Handelen i de senere Aar tjøbt Spæk og Lever in natura, for senere at smelte det en gros; men Hensigten herved er bieven forstilet, idet Færingerne i Reglen kun indfinde sig hos Handelen med den flette Deel as Fangsten, men vedblive selv at smelte, hvad der buer, hvilket for- ovrigt vækker en Formodning om, at Handelen har sat for lave Priser paa Spækket. Af Doglingehvaler (Hyperodon) dræbes der aarligcn nogle enkelte Stykker, hvor-