Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

481 bør opbevares paa et kjøligt Sted og vogtes for Stød og Rystning. Naar de Ned- syltede flulle holde sig nogenlunde, bør de være i lufttætte Gjemmer. Hummer (Gammarus) fiskes især ved Norges Sydkyst, s. Ex. ved Mandal, hvor Alt, hvad der fanges, er forpagtet til et engelsk Compagnie, der holder egne Fartøier for at føre Hummeren til England. Fiflerne faae ca. 5 Sk. norsk sor Stykket. Ogsaa ved Danmark sindes Hummer, men ikke i nogen særlig Mængde. I Delicatessehandelen sælges de pr. Daase. Aal (t. Aal, engl. Eel, fr. Anguille, lat. Anguilla) fanges baade i fersk og salt Vand. G a ar daal fanges i indrettede Aalcgaarde. I Handelen kommer den fersk, saltet, røget og marineret. Naar den er godt behandlet og conserveret paa den rette Maade, kan den saltet og røget holde sig længe. Som Spise er den svær sordøielig. Flyndere og Rodspætter (t. Schullen, lat. Platessæ, Cuv.) fanges i visse Egne i stor Mængde og consumcres ferske og tørrede. Torrede drives en ikke ubetydelig Handel dermed s. Ex. fra Fans, hvorfra de kjøres omkring paa Halvøen og sælges under Benævnelse Skuller. Man har Bakskul ler, Casseskuller, Gaardskuller, Præsteskuller etc. Pigvare, Tunger og Thunfisk forekomme i Delicatessebandelen og sælges da pr.Daase. Om Fangsten af de Sodyr, som give Tran. Island. Havkalvcn, Haakallen, Havkat len (Squalus glacialis eller Scymnus microcephalus, Bloch). Havkalvcne sifles deels paa mindre Dæksfartsier, og deels paa aabne Baade. Med en Besætning af 8—12 Mand gaae Indbyggerne oste siere Mile tiisses; men Baadcne kunne dog kun benyttes om Vinteren; thi om Sommeren, naar Jagtefiskeriet begynder, trækker Havkalven sig længere bort fra Landet. Som Bid bruges Sælspæk eller Hestekjod. Naar ben er halet op og Leveren taget ud, lader man somoftest Skroget gaae. Det er ikke fjelbent, at en Jagt af 10—12 Læsters Drægtighed og med 5—6 Mands Besætning i mindre end 4 Maaneder kan fiffe 100—200 Tdr. Lever, hvilket er ca. refp. 70—140 Tdr. Tran. Eftersom der ere flerp forstjellige Sorter Sælhunde, følger det derfor af sig selv, at Fremgangsmaaden ved Jagten er sorfkjellig. Den saakaldte „Utsel" lægger sine Unger paa Lksær og smaae Oer, hvor de blive liggende, til de have fældet (Octbr.— Nov.), og nu er Tiden til at slaae dem ihjel, inden de gaae tilsøes (de vorne Hunner dræbes ikke). „Landselen" lægger sine Unger ligeledes paa Skjærcne, (tidlig om Foraaret) bvorpaa de næsten søge strax Vandet og maae derfor fanges i Garn, der lægges for Mundingen af den Dig eller Fjord, hvor Sælen opholder sig. Det Sted, hvor de omtalte Sæl- hunde fanges, ere somoftest frcdlystc paa vedkommende Tbing (vide Fdn. af 20dc Juni 1849, der fastsætter en Mulct sor at jage paa et saadant Sted). Den grønlandske Sæl (Phoca groenlandica) kommer til Jsland om Vinteren, hvor den i Flokke ofte paa flere Tusinde opholder sig i Fjordene. Den bliver deels skudt og deels harpuneret. Den største af denne Sort giver 16—20 Fjerdinger Spæk (1 Td. er 10 LM. Om Foraaret gaaer Hunnen nordpaa til Havisen sor at lægge Unger, der af Robbefangerne blive ihjelslagnc under Navn as Robber. — „Utselen" kan give indtil 40 Fdinger., da derimod „Landselen" sjeldent opnaaer mere end 8—12 Fdgr. Spæk. Marsvin c- og Hvalsangst bliver kun dreven hændelscsviis. Marsvinene ere Paa en Tid as Aaret blinde, hvilket foraarsages af en Fedtklap, der hænger dem ned over Dinene, og nu kunne de med Lethed drives paa Land, oste i Flokke paa flere Hundreder. Denne Fangst er mere almindelig paa Færoerne. 21