Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

480 kan see Hjernen og Rogn i Samme, naar man holder den op mod Lyset. Den er graa paa Ryggen, guldguul paa Siderne. Den har en ubehagelig Lugt, som dog taber sig ved Kogning 3 dens Legetid, i Marts, fanges den i stor Mængde i Floder og Jndsøer. b) Søsmelten (S. Ep. maritimus) lever i Havet og er 3 til 4 Gange saa stor som den Forrige. Den lugter temmelig ubehagelig. — 3) Spelten (Thymallus) har næsten ingen Tænder. Hertil horer: a) Den egentlige Spelt (Sal. Thymallus). Ryggen er sorte- grøn, Siderne blaae og graae med brune Striber, som løbe paalangs. Den ligner Fo- rellen i lldseende og Opholdssted, men bliver større end denne, d) Helten (S. Lavaretus) har en mørkeblaa Ryg og en hvid Bug. Den gaaer især fra Nord- og Ostersøen op i Floderne, hvor den fanges om Foraaret. — Laxen consumeres fersk, saltet, røget eller ræset. — Saltningen. Rygraden og Jndvoldene tages ud og Hovedet flækkes, dcr- paa lægges Fisten 5 til 6 Dage i Saltvand, tages op igjen og tørres godt i Luften, Drdalldl.nedsaltes da i Foustager med Salt og Salpeter, og tilsidst heldes Lage paa den. Man sørger især for at Tønderne cre fulde. — Marineringen. Laren stjærcs i Stykker, som sammenbindes med Bast, lægges lagviis med Salt i en Kjedel og koges stærkt. Under Kogningen stummes den godt. Stykkerne pakkes fast ned med Krydderi i Foustager, hvorpaa man tilsidst helder stærk Lage med Eddike. For marineret Lax er Elbing berømt. Ræsningen. Laxen stækkes og saltes lidt, hænges derpaa op udenpaa en Skorstecn eller anden varm Væg, forat den kan gjcnnemtrcekkes af Varmen uden at røges, hvorpaa den forsendes. Saadan ræset Lax kommer især fra Randers. Den er velsmagende, men holder sig ikke saa længe som den røgede. — Røgningen fleer paa sorskjellige Maader. Den Lax, som kommer paa Markedet i Kjøbenhavn, er gjerne fta Randers, Bornholm eller Mandal. Den sælges pr. Pund. Berwick og Perth i Skotland cre bckjendte sor deres saltede Lax; desforuden kommer en Masse sra Nysundland. Begge i Tønder paa 450 til 480 %. Dskers (t. Austern, engl. Oysters, fr. Huitres, lat. Ostrea edulis). De bckjendte Bløddyr (Schalthiere) indefluttede af to uregelmæssig runde Skaller. De findes i Nord- søen, Middelhavet og det atlantiske Hav. De leve i store Selskaber, som kaldes østers- banker, i Havet, og efter Jordbundens Beskaffenhed har man Klippe-, Sand- og Leerøstcrs. De Første ere de Bedste. Hertillands haves to vigtige Ostersbanker: a) Midt for Vestkysten as Slesvig, især ved Høier. I Ebbetiden ligge de tun 2—3 Favne under Vand og sanges i et Net ved at flrabes sammen med en Jernramme, hvortil Nettet er befæstet, som man lader flæbe hen ad Banken, imedens Baaden driver for Binden. Fangsten er gjerne i November, December og Marts. Der fanges her 2 å 3 Mill. Stk. b) Ved Frederikshavn (Fladstrand.) Her findes Listers i en Dybde paa 10 til 11 Favne Vand. Den aarlige Fangst anslaaes til ca. 200,000 Stkr. c) Osters sra Historie lim fjord en komme i den senere Tid i Handelen sra Nykjøbing, Nibe etc. Ostcrsfiskeriet 'paa de slesvigske og srederikshavn-fladstrandske Ostersbanker er et Regale. Det Først- nævnte blev allerede benyttet til Frederik den Andens Tid. Det er bortforpagtct til et Flensborger Jnteressentfkab, sidste Gang 1839 paa 20 Aar for 16,500 Rdl. Rm. aarlig. Fangsten dirigeres fra Oen Sylt. Det Sidstnævnte indbragte nylig 1300 Rdl. Rm. aarlig. De slesvigske Osters gaae stærkt til Udlandet, navnligen til St. Petersborg. Der for- Tjanbtl. sendes aarlig ca. 1500 Tdr., hver paa 800 til 1000 Stkr. Fladstrandske Listers finde deres Hovedafsætniag til Kjøbenhavn. En Tønde har 600 Stkr. Ostcrs sindes ogsaa ved Sydkysten as Norge, hvor de dog ikke ere saa betydelige, fremdeles ved England, Skotland, Irland, Frankrig, Holland, Italien etc. (See Fiskeriet ved Norge). Friske Osters