Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

479 kelszoon) ffal være opfundet eller drevet i det Store. — I Enkhuizen forfærdigede man 1416 det første Garn til Sildefangst, som brugtes paa Buyserne, »: Sildeskibe, Hug- gerter: Hollændernes vg Englændernes Stridigheder om Fistcriet ere bekjcndte af Historien. Sildefiskeriet ved de engelske, danske og norske Kyster indbragte Hollænderne omtrent l1/» Mill. Kroner aarligen, og det befkjæftigede engang 4 til 500,000 Mennesker. Det var Fiskeriet, som begrundede Hollands Overmagt tilsøes, som det besad i det 16de og 17de Aarhundrede. — Til Saxos Tid var der i Oresund saamange Fift, at man kunde tage dem med Haanden og knapt roe over Sundet for dem. Der har været Aar, hvori man i Liimsjorden har fanget 100,000 Tdr. Sild. Negenoie, Lampret (t. Neunauge, Lamprete, Bricke, engi. (Sea)-Lamprey, ft. Lamproie) har i Udseende megen Liighcd med Aalen, men har ved Siden as Hallen 7 Aabningcr (Gjelleblade) til Bandets Udgang, som man ansaae for Oine, og som da med Tillæg af de to Oine gav Anledning til Benævnelsen; den har kun eet Næsebor. — De vigtigste Arter af denne Slægt ere: 1) Den egentlige Lampret (Petromyzon marinas), som er hvid, eller guul og grønlig marmoreret, med rødgule Ryg- og blaae Halefinner. Den opboldcr sig i flere Have og navnligen i Nordsøen, hvorfra den henimod den Tid, den stal forplante sig, gaaer ind i Floderne sor at lege. Den bliver 2 ä 3 Fod lang og 3 a 6 K svær. Kjødet er fiint og fedt. Den sanges i Marts, April og Mai, nedlægges i Viincddike og Krydderi i smaae Foustager. 2) Negenoie (norst Steensuger, lat. P. flnviatilis) er mindre end den Forrige, blaagraa, og dens Rygsinner ere forbundne med Hal finnerne. Den opholder sig i Floderne, især vcd Ostersøen og Nordsøen. Den for- sendes marineret fra Lüneburg, Pommern, Aefland, Holland etc. Den fra Lüneburg holdes for den Bedste. Det er navnligen Katholikernc i Sydtydfkland, som ere dens Cvnsumenter i Fastetiden. Lax (t. Lachs, engl. Salmon, fr. Saumon, lat. Salmo). Denne Fisk opholder sig i det klareste Band og derfor helst paa stenet Grund. Man har Flodlax og Havlax. Man kjender henimod 40 Arter as denne Slægt. 1) Otterne (Trutta) med et plettet Legeme. Hertil regnes: a) Den almindelige Lar (S. Solar) har cn fremragende Overkjæbc og er sortladen paa Hovedet og Ryggen, blaalig paa Siderne og under Bugen sølvfarvet. Dens Opholdssted er navnligen de nordiste Have. Den ernærer sig af smaae Fist, Jnsecter og Orme. Man træffer dem af cn Længde paa 5 til 6 Fod og af en Vægt indtil 50 Fod. Naar den om Foraaret gaaer op i Floder for at lege, fanges denne. Saaledes s. Ex. ved Randers. Ogsaa ved Bornholm og Mandal i Norge sanges mange Lar. b) Larorten, Larforellen (Salmo Trutta) er sorteblaa paa Rnggen; Siderne ere gronagtige med sorte Pletter og lyse Puncter i Midten. Bugen er hvidguul. Den gaaer fra Havet i April og Mai op i Floderne for at lege, fljondt dens Legetid salder sørst sidst paa '21 aret. Den opholder sig gjerne i Seiftab med den Forrige, har lignende rodt Kjød som denne, men er mindre, c) Den almindelige Ort, Forellen (Salmo Eario) har sorte og røde Pletter, sortegraa Ryg og hvid Bug. Den bliver somoftest kun 1 Fod lang. Man kan sange den ved at bruge stærkt lugtende Ting, saasom Bævergel, Kampher o. s. v. til Lokkemad. Steensorellen er en Afart, d) Alpeforellen, Lsyen (norsk Rør, lat. S. alpinus) lever i Vandene paa bøte Bjerge i de nordlige Lande. Den er sortegraa paa Ryggen, hvidguul under Bugen og paa Siderne himmel- bla«. For Jndbvggerne i Lapland er det en vigtig Fisk. — 2) Smelten (Eperlanus), hvis Legeme er uden Pletter. Hertil hører: a) Den almindelige Smelt (norsk Lodde, Ut. Salmo Eperlanus), en lille Fist, 3 Tommer lang, næsten gjennemsigtig, saa at man