Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

478 aarlig.j I Provence, Languedoc etc. fiskes sra December til April. Naar Sardellen er fanget, plukkes Hovedet af ved Hjælp af Neglene, hvorpaa den nedsaltes. I Frankrig adskiller man Sardellerne ester Fangestedet og Tilberedelsesmaaden, og har saaledes Sar- dines de Bretagne, de Belle-Isle etc.; endvidere Sardines pressées (pressede Sardeller), hertil tager man de tykkeste og største, presser Trannen af dem til Fabrikerne (Huile de sardines) og salter dem med hvidt Salt. Sardines anchoitées eller 8. anchoisées ere behandlede paa samme Maade som Anchoserne, idet de ere nedlagte i rod Saltlage. S. saures, sauries, sauretées, so rettes ere røgede Sardeller. 8. confites ere nedlagte med Eddike, Peber, Laurbærblade de. De blive undertiden sørst lidt stegte. De bedste Sar- deller fanges ved Ocrne Gorgona og Capraja. De spanske Sardeller ere smaae og ikke yndede overalt; dog gaae de hyppigt til Neapel. Provence - Sardeller ere bedre. Sardellerne sra Sicilien blive med Tiden gule og antage da en ubehagelig Oliesmag. Af fortrinlig Godhed ere de franste Sardeller sra Concarneau og Douarnenez. Fadene (Baroques), hvori de forsendes, bør ikke holde færre end 6000 Stykker, men undertiden ere 10,000 Stykker deri, som da ere smaae. De engelske Sardeler ere ikke synderligt afholdte, da de ere daarligt saltede. Sardellerne nedlægges ogsaa i Olie i Glas. c) Anchiovis, Ansjoser (t. Anschovis, engl. Anchovies, fr. Anchois, lat. Clupea Sprattus) fanges og behandles paa samme Maade som den Forrige, der derfor ogsaa be- nævnes den sydlige Anchiovis, imedens denne kaldes den nordiske. Anäuovisen har Sildens Skikkelse, men bliver hoist 6 Tommer lang og 1 Tomme bred. Den har et guuiagtigt Hoved, en blaaliggron Ryg og hvid Bug. Bed Legetiden kommer den frem af Dvbet ved Kysterne, hvor den sanges. Den sanges dccls i Tusmørket, Morgen og Aften, deels ved Maancfkin og beeid ved Blus. Man breder Garnet ud som en Dug paa Havet s see Ravert s, Fisten kommer frem ester Lyset og bliver hængende i Garnet. Fra Norge komme de især fra Christiania i smaae Trædunke paa 7 tt Brutto og halve do. Den sanges i Christianiafjvrd i største Mængde sra sidst i August til først i Octbr. Den sorteres derved, at Fifferne føle, om den er skarp under Bugen. Den, som dette ikke er Tilfældet med, er ikke Anchiovis, men kaldes Grer s sild, og fortæres gjerne stegt. Anchiovisen vaskes derpaa og nedlægges i Dunker lagviis, med Salt, Laurbærblade, Peber og Nelliker, hvorpaa der igjen slaaes Saltlage, og ester sire Ugers Forløb er den spiselig. Hvormegct det kommer an paa Nedlægningen, sees deraf, at enkelte Personer derved have vundet Berømthed, s. Ex. for Tiden Jomfru Nannestad, C. Benniche og Flere. d) Brisling (t. Sprotte, engl. Sprat, sr. Esprot, Melet). Den tydste Benæv- nelse hidrører sra det latinske Clupea Sprattus, og den bliver saaledes den Samme som Anchiovisen. Den sanges især i Nordsøen og ved Ostersøens Vestkyst. „I Kielerfjordcn drives en saa betydelig Brislingesangst, at ikke blot en stor Mængde røges og under Navn as Kielerspryt forsendes langt bort, men at man stundom endogsaa har anvendt Brislin- gerne til Trankogning". sBergsøe, Den danste Stats Statistiks. Ogsaa paa Vestkysten af Norge sanges endeel. De forsendes i smaae Fade. Da Silden ikke opholder sig i Middelhavet, er det hævet over al Tvivl, at de Historik ®amlc ikke kjcndte denne Fist; ei heller er det bekjendt, naar dens Fangst først begyndte. Imidlertid veed man, at Pave Alexander den Tredic allerede 1160 tillod Nord-Tydskcrne ogsaa at drive dette Fiskeri om Søn- og Helligdagene. Allerede i Midten as det 13be Aarhundredc breve Hollænderne denne Forretning i det Større. I dette Aarhundrede dreves Fangsten især ved de danske Kyster, i Sundet og Ostersøen af Lübcckerne. 1397 døde Wilhelm Beukclszoon sra Biervliet, af hvem Sildcsalteriet (Pökeln as Navnet Beu-