Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

477 kaldes eß In ff Mærke (kölnischer Brand). Silden, som sanges ester den 17be Septbr., faaer over Mærket endnu en Krone og gaaer stærkt til Rouen, Rouen-Mærke. Silden, som fanges i August, og som har Rognen, kaldes Volharingen; den Sild, som har leget og derfor er uden Rogn, kaldes Holharingen. Jomfru-, Maikens- eller Maatjessild er sanget i Juni og Juli. Den er meget fed og kjødrig, men har kun lidt Mælk eller Rogn. Silden sorteres i Puik (gode Vare), Wiak (simple), Wrakwrak (beskadigede). Man har paa Tønderne forfljellige Mærker til folgende sorfljellige Sorte- ringer: Jomfru-, Maikens-, eller Maatjessild; Maikcnswrak eller Maikens- wrakwrak; Volharingen; Volharingswrak eder Volharingswrakwrak. Stanksild o: bedærvet Sild, er uden Mærke. I Hamburg tilføies andre Mærker. As Sild staaer den hollandske øverst i Handelen, sordi den er godt sorteret, saltet og pakket. 3)Dcn skotske er større, tørere og ikke as en saa god Smag. 4)Den irlandske Sild er omtrent som den hollandske, ligesaa 5)Eindcner og 6)Altonaer o: slamskSild. 7)Den sinmarkske taaler ligesom den stotste ikke godt Varmen, men bliver derved blod og bruun i Kjødet. 8) Den danske Sild, især den, som fanges i Liimfjordcn, er en særdeles god Kogesild. Den danske Vaarsild gaaer især til Vestindien, da den bedst kan laalc Varmen. — Sild bør underkastes Dragning, og benævnes da Fuld g ods o: bedste Vare, Halv god s, der er mindre god, Qvartgods. Den danske Sild røges oste, og Cappeln ved Slien har faaet et Slags Berømthed for sin Cappe l her in g, holsteensk Sild eller Bück- ling. — Handelen med Sild er meget betydelig. Udførslen har i de sidste fem Aar i Gjennemsnit været fra Norge (Stavanger og Bergen) 618,600 Tdr. a 120 Potter. Norsk Vaarsild gaaer især til Ostersøen og Tydstland. Den skotske Sildetønde har 32 Gallons. Tnnbt| Hollandsk Sild kommer i Vi, llt, vh, Vs, Vie Tønder. En Tønde har 1000 — 1200 1 Stykker. I Königsberg sælges Sild mod Garanti as 12 °/o Pakning og 10 % Vrag; det vil sige: Sælgeren afkortes alene før det Ovantum Sild, der ved Pakning og Vrag- ning overstiger respective 12 og 10 %. I Riga vrages Silden ligeledes, og man ind- deler den derved i Kron, enkelt Vrag, dobbelt Brag og dobbelt Vrag med Sidestreger. Den sælges pr. Last a 12 Tdr. I Gothenborg betales visse Procent (10—20) for Fylding. Man betaler overalt nicer for den Sild, som cr i Bøg, end for den, som er pakket i Fyr eller Gran. sAdskillige Handelsregninger og Usancer, see Haand- bog i Handelsregning af Svenné Langkjer]. Nedpakket Sild sælges pr. Tønde, røget Sild sælges pr. Ol. Bed Hørkræmmerlauget i Kjøbenhavn prøves Silden ved at skjæres over, og naar da Benet danner en Stjerne i Snittet, og Kjødet er hvidt og recnt, er den god. Den maa være sølvblank paa Siderne, naar den speges. Den maa hensættes i kjølige Kjældere og være vel forsynet med Salt og Lage. b) Sardellen (t. Sardelle, cngl. og fr. Sardines, lat Clupea encrasicholus) er en til Sildcslægtcn børende Fisk, med sremragende Underkjæbe, bred Mund med mange Tænder, guulgraa Rng, sølvsarvede Sider, omtrent 6 Tommer lang Den ligner An- chiovis, men er noget større, fladere og har Skjæl, som dog let gaae as. Den opholder sig i Middelhavet, det atlantiske Hav og Nordsøen. sDet cr vel denne Clupea, som Englænderne kalde Pilchard, lat. C. PilchardusJ. Ved Sardinien, Kysterne af Bre- tagne og Portugal bcftjæstigc overordentlig mange Mennesker sig med Sardellefangsten. Den Mindste sanges i Middelhavet Fifteriet begynder den 1ste Juli ved den Tos- canste Kyst og varer til midt i August. I Juli begyndes at fiste ved Bretagne. Fangsten skecr i maaneklare Nætter eller ved Fakkelskin sBluss. (Som Lokkemad bruges Fiflerogn. Norge har hertil en Afsætning as over 20,000 Tønder Rogn