Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

476 den igjen ind i Skjærgaarden og forbliver der indtil næste Foraar, da den atter søger Dybet. — At Silden vandrer tilbage til de Steder, bvor den er født, bevises blandt andet ved den Kjendsgjerning. at paa det Sted i Nordamerika, hvor Benjamin Franklins Fader boede, var der tvende Floder, som i Nærheden af binanden havde deres Udløb i Havet. I den ene fangedes Sild i Overflod, i den anden ingen. Franklins Fader tog Rogn af Silden i den ene Flod og satte den forsigtigen i den anden. Rognen udklæk- kedes, og nu begyndte der efterhaanden at vise sig flere og flere Sild i Floden, og der- med er det vedblevet indtil vore Dage. Resultatet af Ovenstaaende bliver 1) hvert Di- strict as Kysterne eller Bankerne i Havet har et vist Ovantum Sild, som er sødt der, som derfra adspreder sig i Dybet, og som igjcn samles der hvert Aar til bestemte Tider for at forplante sig. 2) Dette Ovantum kan bortsanges eller bortskræmmes under Forplantningen og Fiskeriet saaledes forstyrres i et vist District, og da 3) kan der ikke ventes Erstatning fta Hudre Districtcr, men ikkun efterhaanden ved den overblevne Dngels Tilvcext og Udviklings 4) Da Silden voxer længe, og først efter et vist Antal Aar er moden til Forplantning, er det bedste Middel til paann at gjenvindc det forstyrrede Fiskeri, fuldkommen at ophøre dermed i eet eller tvende Decennier. 5) Jdetmindste bør fremfor Alt den umodne Fisk skaanes. 6) Bortfanges ogsaa denne, ødelægges Fiskeriet aldeles, og kommer aldrig til- bage." (Efter Ravert). Süden deler sig paa sin Vandring ved Shetlandsøerne i to store Afdelinger, hvoraf den ene gaacr til Storbrittaniens Vestkyst, den anden til dets Ostkyst, saa at alle Bugter og Fjorde syldes dermed. Den Asdeling, som gaaer mod Osten, styrer til Narmouth, Sildens urgamle Fangeplads. Herfra udbreder den sig i Nordsoen, og gaaer ind i Kattegattet, Belterne og Sundet. Den vestlige Afdeling gaaer til Hebriderne, der er en vigtig Fiskcrstation, hvorfra den deels gaaer ind i den irske Kanal, deels i Oceanet. fSee Oken'S allg. Naturgesch. og Pennant brit. Zoologies. - 1)3 Norge er Hovedfiskeriet for Sild imellem og omkring Stavanger og Bergen. Saasnart Høsten i September-October er til Ende, begynder man her at tænke paa Fiflcriet, idet man dertil træffer alle mulige Forberedelser og vedbliver dermed, indtil man gaaer til -pavs, hvilket i Almindelighed fleer i Januar (ved Juletid). Dette Baarsifteri er et Hovederhverv for Beboerne, som næsten alle deeltage deri, deels som Fiskere, Note- og Garneiere, deels som Opkjobere af den ferske Sild, som bringes til Kjøbstæderne og Salterierne, deels ved Bortsragten af Fartøier ved den fangede Fisks eller de tilvirkede Barers Transport og endelig som Arbejdere ved Salterierne. Fiskeriet som Indtægtskilde strækker sig endnu videre, navnlig til Tiendeeiere, Skovejere, Jagte- og Baatbyggere, Forsærdigere af Tøndestave, Tønder, Fifferredftaber etc. Den norske Sild forsendes i Boge- og Fvrre- iræstonder (i Bøg og Furu), og Daamlden benævnes i Handelen Graabeensild. Den i rette Tid fangede Høstsild lFiskeriet er fra medio August til i September) har ingen Mælk eller Rogn, men Flomme. Den sorteres ester Størrelsen i Storsild (Slosild), Jstersild og Smaasild (Strømming) og tilvirkes til Kjøbmands-, Middel- (ben bedste og fed este), smaae Middel- eller Christians Sild og Bvndcsild (den fletteste). 2) De hollandske Sildetønder erc betegnede med forffjellige Tegn ester Sorten, de indeholde. Efter Fangetiden adfliller man Johanni (St. Hans), Jacobi, Bar- tholomæi eller Korsbrandsild. Den første Benævnelse faaer den Sild, som sanges fra St. Hansdag til Jacobsdag. Den saltes med grovt Salt og sælges om 10 Dage. Senere kommer Iacobssild; den saltes først soreløbigen tilsøes, og senere pakkes den om og saltes hjemme. Bartholomæisild fanges fra 24de August til 17de September. Den gaaer stærkt til Coln, og der anbringes derfor denne Byes Vaaben derpaa, hvilket