Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

475 Silben (t. Häring, Hering, engl. Herring, fr. Hai-eng, lat. Clupea) bar et langagtigt, sammentrykt Legeme, beklædt med store, savtakkede Skæl, som let falde af, Bugen er skarp' Kjæbernc ere forsynede med smaae Tænder Den har en eneste Finne midt paa Ryggen og 8 Straa!er i Gjellehuden. De mærkeligste Arter as denne Fist ere: den egentlige Sild, Ancbiovis, Brisling og Sardel. rr) Den egentlige Sild (Clupea Harengus) med et sølvhvidt Legeme uden Pletter, en længere Underkjcebc, 18—20 Straaler i Rygfinnen; Huden er paa Ryggen msrke- blaa, men gaaer efterhaanden mod Bugen over i det Lyseblaae og Sølvhvide. Er Silden suidvoxen, er den 10—12 Tom. lang og 3—4 Tom. bred Silden har ikkun hjemme i de kolde og tempererede Zoner, det er ene i disses Midtpunkt, den bliver ret udviklet; den bliver mindre og mindre, jo mecr den nærmer sig disse Zoners Grændser. „At der ikke kan være noget andet Sted i det nordlige Ocean, hvor Hovedstammen bar sit Ophold, og hvorfra Sildestimerne udvandre, stjønnes deraf, at de Sild, som fanges paa de for- stjellige Steder, ikke ere hinanden lige, hvilket ellers nmatte være Tilfældet. Silden, som sanges ved Nordlandene, ved Bergen, i Liimfjordcn, i Sundet, i den sydlige Deel af Osteriøen og i den botniske Bugt, ere alle hinanden ulige, men dog alle Afarter af Clupea Harengus. — Imidlertid forholder det sig rigtigt, at Silden vandrer Nord sra mod Syden, ifølge en Naturdrift, ligesom Trækfugle, og sor at forplante sig. Det er en Kjendsgjerning, at de Sildestimer, som paa bestemte Tider besøge de vestlige og nord- vestlige af Norges Kyster og Fjorde og det nordlige Englands Banker og Fjorde, der lægge deres Rogn. I den Tid, Silden ikke er paa Bankerne eller i Fjordene, opholder den sig paa Dvbet. Da -Lilden geldent bider paa Krog, og da der paa Dybet ikke kan sættes Garn, og den altiaa ikke ret vel kan sanges paa andre Tider as Aaret, maa man tye til Erfaringen for at erholde Vished om, at Silden opholder sig i Dybet. Den lærer nemlig, al paa den Tid, Silden ikke fanges paa Bankerne og i Fjordene, findes den ikke sjeldcnt i Bugen af den Kabliau, som i aaben Sø fanges paa Dybet. I Analogi med Trækfuglene, som om Sommeren leve adspredte, men om Høsten samle sig i store Skarer, fan det antages, at Silden paa Dybet lever adspredt, men samles i store Stimer paa den <ib, da den skal forplantes. Ligesom de forfljellige Dyrearter have deres forfljellige Racer, laalcdes har ogsaa Silden sine, grundede paa den forftjellige Dybde, Udstrækning, Saltholdighcd etc. af den Deel af Havet, den beboer. Det synes saalcdes temmelig sik- kert, at ethvert noget udstrakt Hav-Bassin har sine egne Forraad as moden Sild, som lever adspredt der, og har sit Samlingssted, bvor den er født, og hvor den aarligen tager hen for at lege. Den mindre eller ikke udvoxede Sild lever, ligesaalidt som nogen anden Fiskeyngel, paa Dybet, men opholder sig i dens første Levetid i Nærheden af de Steder, hvor den er født, og gaaer ikkun esterhaanden ud i Dybet. Erfaringen har lært, al i GothenborgsSkjærgaard kommer den Storsild, som gaaer ind sor at lege, derhen ester Iuul, i Aarets tre første Maaneder, og gaaer igjen ud, naar den har leget. I Begyndelsen as Foraaret, naar man først bliver Sildeynglen vaer, er den saa fiin som en Naal, og er i Vandet saa gjennemsigtig, at den næsten ikke kan sees. Naar Unglcn er l'/r Aar gammel, er den 3—4 Tommer lang. Først i femte eller sjette Aar begynder Silden at lege; men vedbliver dog endnu i flere Aar at voxe. Sildeynglen holder sig til alle Aareis Tider paa Grunden i Stimer af dens Størrelse. I Skjærgaarden findes Anglen as 2 til 5 Tommers Længde, men i den Kabliau, som i den Tid sanges udenfor Skjærgaarden, findes Sild af 5—8 Tommers Længde. Den større Yngel gaaer følgelig vm Sommeren ud paa det større Dyb, men naar Vinterens Storme nærme sig, gaaer