Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

474 flaaret as og Indvoldene tagne ud. Man kan ogsaa forsende dem under hermetisk Lukke, s. Ex. nedlagte i Fedt i Blikdaascr, vel tilloddede. Saadanne hermetiske Tilberednings- anstalter findes der i enkelte større Handelsstæder, især i saadanne, hvorsra der er bety- delig Skibsfart. As Gadusarterne er Aaleqvabben vel den eneste, som blot sorekommer i serfl Tilstand. Fisk, som underkastes disse Tilvirkningsmaader. 1) Torrct: a) Stokfisk, der er tørret uden Sall; hertil anvendes: Kabliau, Lange, Torst, Brosme, Kuller, Lysing (denne især i England), Kalmund (ringe) og Hvil- ling (denne blot til Skibsproviant); b) Zartsisk, den bedste Sort Stvkfifl; c) Rund- fisk; og d) Rotskær. 2) Saltet og derpaa torret: a) Klipfisk, hertil anvendes den ringere: Kabliau, Torsk, Brosme; b) Franffmændencs Morue scche er Kabliau fra Aiyfundland, som er flækket heelt igjennem paalangs, og derpaa tørret paa Stene eller Riisfletninger. sDe øvrige Sortimenter see Duboc], 3) Saltet: a) Laberdan, Piatsisk er den heeltflækkede og nedsaltedeKabliau, Torsk, Lange, Kuller, Brosme, Sei og Kalmund (denne simpel). I Handelen sorekommer norsk, islandsk, islandsk af franst Fangst, sra Doggerbanken as hollandff og franst Fangst og endelig engelsk. Den meget store Laberdan kaldes Bredfisk; b) Morue vei-te kaldes Fisken as fransk Fangst fra Nysundland, naar den er hecltflækket og saltes i Skibs- rummet. 4) Marineret: Af de Nævnte er Kuller den eneste, som anvendes hertil. 5) Frossen kommer blot Nawaja fra Kola til det indre Rusland. Dele af disse Fisk, som forekomme i Handelen. 6) Torfke- eller Kabliau-Tunger (t. Kabeljauzungen, engl. Codfish tongues, sr. Langues de morue), som nedsaltes i Nyfundland, Norge etc. Tungerne pakkes saltede i Fade (Kegs) paa 400 S, og bringes især as Englænderne sra Labrador og Nv- sundland. 7) Svømmeblærer (t. Schwimmblasen, engl. Cod sounds), i Nedre-Sachsen kaldes de Schwanenbalken, i Norge Sunde Maver. Jmedcns Fisken endnu lever, stikker man Hul paa Svømmeblæren og lader Luften flyde ud. 8) Rognen pakkes i Tønder (af Franskmæntene paa 120 .&) og saltes, sor at tjene som Lokkemad ved Sardeller- og Anchiovisfangsten. Til Frankrig (til Kysterne as Bretagne og Vendee), Spanien og Holland forsendes aarligcn ca. 20,000 Fade sor at tjene til dette viewed. sOgsaa Indvoldene kunne anvendes som Lokkemad sor Fiffene. Franfkmændene salte dem i Fade paa 6 a 700 it, de kaldes Noues eller Nos.] Til 100 tc Rogn tages 50H Salt. Normændene bruge stanst Salt. Den norske Rogn er i Fyrrclønder paa 212 ü og den hyppigste i Handelen. Et saadant Fad indeholder Rognen af 150 Kabliauer. Den hollandske er den Bedste, da den strax ialtes, naar den er fanget. Den franske bringes kun af Fiskerne sra Bretagne, og den er langtfra tilstrækkelig til Franskmandenes Behov, ftjendt der betales 10 Francs Præmie pr Ctnr. 9) Fiskeliim hidrørcnde fra Svømmeblærerne as Kabliau og Lysing, især i de Forenede Stater. , 5) Levertran. Nysundlandfl as sranff og engelsk Fangst, renset (Huile de morue), urensct (Drache), engelsk, islandsk og norsk.