Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

488 af Linen er befæstet i en af et heelt, mindre Sælhundeffind forfærdiget, oppustet Blære. Naar Sælhunden har faaet Harpunen, løber altsaa Linen ud, og Fangeren maa da ved et Rvk bestie sig fra den bagved ham liggende Blære, en Operation, der udfordrer megen Behændighed, og som fejlagtig udført oste koster Livet. Sælhunden løber nu med Harpun og Blære; Kajakroeren søger atter at komme den saa nær, at ban kan stikke den med en til dette Brug medhavende Lændser. Er Sælhunden paa denne Maade end?lig dræbt, binder han een eller to smaae Blærer paa cn af Baglallerne for at disse kunne bære Bagdelen op til Lettelse for Buxeringen, binder Hovedet med en Rem til Kajakkens Side og buxerer derpaa hjem efter. Træffer han under Buxeringen paa en anden Sælhund, flipper han den fangede, der flyder i alt Fald ved Hjælp af Blærerne, og gjentager Operationen. Ofte maa en Grønlænder buxere 3 ä 4 Sælhunde flere Mile, hvilket er et meget anstrængende Arbeide. Til de mindre Sælhunde bruges ingen Harpun, men blot en Piil med 1 ä 2 Modhager; paa samme, er fastgjort cn lille Blære. En anden Fremgangomaade er Sælhundenes Jogning, som ofte bruges om Som- meren. Den bestaaer i, at endeel Kajakroere samles paa et vist Strøg, og naar da een as dem faa er bie paa en Sælhund, forfølges den af hele Flokken med Lkrig og Lteen- kast (enhver Fanger er gjerne paa denne Aarstid forsynet med Stene og Slynge) til den omsider taber Betret og bliver dræbt af een af de nærmest værende Kajakmænd. . En Sælhund, som blot er feet, undgaaer sjcldent denne Forfølgelse. Det er almindcligviis Fjordsælen, som jages. Bvttet deles efter vedtagne Regler. Klapmydsefangsten ved (5ap- Farvel er i alt Fald at ansee for den farligste, efterdi dette Sødyr oste søger Kajakken; ikke sjeldent bryder den alt Redskab istykker, ja endog saarer og undertiden dræber Fan- gcten — og dog er denne Fangst om Foraaret her meget betydelig. Om Efteraaret, naar Sælhunden er saa seed, at den altid, efter at være dræbt, flyder, skydes ben ogsaa, fornemmelig Phoca groenlandica, der i sit -ttæt gjenncm Sundene paa denne iiAaade bliver Grønlændernes Bytte. Enhver nogenlunde dygtig Erhverver er nemlig Eier af en Riffel og skyder godt; bag en lille opreist Steenmuur oppebies Sælhunden og fældes, naar den kommer paa Skud. Grønlænderen flyder imidlertid aldrig uben- paa Anlæg og da fordetm'este liggende paa Maven. En Sælhund giver efter sin Størrelse og Fedme '/,« a xk Battie (1 Bl. er 160 Potter) Spæk. Foruden disse væsentlige og gronlandffe Fangemaader have vi ogsaa et Par indførte europæiske at tage i Betragtning, nemlig Stængegarn- og Jisgarnsangsten, den første i Sod-, den anden i Nordgrønland. S tern g eg arn fan g sten drives, naar undtages ved Colonien Nv-Sukkertoppen, hvor den endnu er privat, for Handelens Regning. Fangemaaden er omtrent følgende: Det er ovenfor bemærket, at Ph. groenlandica om Efteraaret stadigt i Stimer har fit Træk nordefter. Et Løb mellem et Par Ser. som omtrent har Retningen mod syd og nord, bliver udvalgt til Garnsted, esterat Garnbrugerne først have ovcrbeviist sig om, at sti- merne noget hyppigt søge igjennem det. Disse Løb ere af meget forskjellig Brede, 20, 50 a 100 Favne. Garnene blive indrettede saaledes,. al de fuldkommen kunne i pæne Sundet saavel i Brede som i Dybde. I Nordenden af Løbet bliver anbragt et staaende Garn, i Sydenden derimod et lost, der ligger sunket ivers i Bunden og er fast i den ene Side, medens det paa den anden Side kan strammes eller fires efter Behag. Naar Sælhundestimen, kommende syd fra, har passeret det sunkne Garn, hales dette op og stivnes, saa at ben selvfølgelig befinder sig indesluttet mellem Garnene; der staaer da kun tilbage ved Steenkast og Skrig at jage de indesluttede Sælhunde i Garnene, hvor de