Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

489 as Mangel paa Luft (Sælhunden kan nemlig ikke undvære denne i 5 Minuter) snart ere qvaltc. Er det asbenyttcde Løb langt, kan der endnu midt i samme anbringes et løst Garn, saa at tvende Stimer paa en Gang kunne indelukkes. Et Garnsteds Besæt- ning er 4 a 6 Personer, af hvilke et Par qvindelige, der have den Forretning at flændft de fangede Sælhunde. Et lille grønlandsk Huus er opbygget i Nærheden af Stedet, i hvilket denne opholder sig. Fangetiden er i September og October. Jisgarnfangsten drives udelukkende i Nordgrønland, saavel af Europæerne som af Grønlænderne, aldeles privat. Fremgangsmaadcn er meget simpel: Et 3 a 4 Favne langt og 1 ä 2 Favne dybt Garn stilles med Overliget stramt under den faste Fjordiis mellem 3 i denne huggede Huller under Landet; Sælhunden, som skal have Lust, søger disse og indvikles i Garnet. Jsær ved Colonien Omenak er denne Fangst drevet til en betydelig Høide. Jisgarnfangsten falder iøvrigt sammen med den sor- omhandlede Grønlænder Fangst; Spækket leveres paa Handelen mod en Betaling as4Rdl. pr. Baltic, Skindene ester deres Størrelse ligeledes for 12 til 36 Sk. pr. 5tf. Hvad derimod Stængegarnfangsten angaaer, der, som sagt, formelig drives for Handelens Regning, er det indlysende, at Handelen maa have meget ringere materiel Fordert as denne, end af Grønlændernes Fangst; thi i Garnene og Inventariet, som bruges til denne Fangst, stikker en Sum af omtrent 10,000 Rdl. med en aarlig Afgang af 50 pCt. For hver Td. Sælspæk betales en Præmie af 1 Rdl. 48 Sk. og as hvert Skind indtil 12 Sk. Stængegarnfangsten skal desuagtet give et Udbytte as 1400 Ibr. Tran og 6000 Sælskind. Produktionen af Sæl- og Hvidfiffetran kan anslaaes aarlig til omtrent 7500 Tdr., erhvervet ved Grønlændernes- og Stængegarnfangst, foruden 60,000 Sælstind. Føies hertil et Forbrug i Grønland as ben første Slags af omtrent 3000 Tdr., der as Indbyggerne anvendes til Brændsel og Fode, saa tør man endvidere antage, at omtrent 1200 Grøn- lændere og 50 Garnbrugere aarlig erhverve 10,500 Tdr. Tran. Hvalrosfangst. Hvalrossen o: Trichechus Rosmarus (gr. Auvek) fanges vel undertiden af Grønlænderne paa samme Maade som Sælhunden, men denilc Fangst maa dog i det Hele taget ansecs for meget ubetydelig. Det Qvantum Hvalrossetand, som indkommer paa Handelen i Grønland, indskrænker sig til aarlig 20 a 30 Pd. as nogle faa Tænder, hvilket er saa meget mere besynderligt, da vi af Sagaerne underrettes om, at „Hvalrossetanden," medens den islandske Coloni i Grønland var i Flor, betragtedes lom et Hovedprodukt. I Poul Egedes Dagbog Pag. 85 sinde vi endog anført, efter Uddrag as det Vaticanske Archiv: „Det grønlandske Bispedømmes Tiende er imvdtaget af mig, Bertrando de Ortolis, i Hvalrossetændcr, hvilken Tiende jeg har modtaget i Bergen af Erkebistoppcn i Trondhjem Anno 1327 den 11te August, nemlig 127 Lpd. ester norsk Vægt; næstfølgende 6te Sep- tember solgte jeg igjen ovcnmeldte Tænder til en Kjøbniand i Flandern, navnlig Johannes de Pre, efter Erkebistoppcn og Biskoppen i Bergen deres Raad, for 12 Pund og 14 Sol af Tours Sølv, hvoraf det Halve tilforn Kongen. Ligeledes har jeg imvdtaget for denario St. Petri af Bispedømmet Grønland 3 Lpd. Hvalrossetændcr; disse Tænder solgte jeg og fik for hvert Lispund 2 Sol af Tours Sølv" (Regnskabsbogen 127 Pag. 5—8). Dette Citat gjør det temmelig sandsynligt, at de fordums grønlandske Colonister enten have kjendt en særegen Maade at sange dette Sodyr paa i Grønland, eller ogsaa — hvilket ikke synes saa urimeligt, da den grønlandske Coloni sikkert har staaet i nær Forbindelse med den islandske Nedsættelse i Nordamerika — de have søgt tvers over Davisstrædet til den nordfra kommende Jis, sor at drive denne Fangst, ligesom nu Englænderne fra Nysundland og Nv-Skotland.