Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

527 Men ogsaa dette Rygte var gaact af Glemme, og man var i Almindelighed enig om, at de trehundrede Sække som andet gammelt Skramleri ikke vare bedre værd end at styrtcs i Søen; her laae de blot i Veien. Rotterne syntes at være de eneste, der bifaldt Jnd- sorelsen as Varerne, og for dem vare de den ypperligste Affaire, der nogensinde var gjort i Liverpool. En Dag — vi ville ikke nærmere bestemme, hvilken Dag det var, ei heller hvilken Uge eller Maancd, fljøndt Hændelser af mindre Betydning oste Angives paa Mi- nuter, — gik en ung Mand med et intelligent Forretningsydre gjennem disse Magaziner i Liverpool, da hans Nie tilfældigviis faldt paa nogle Totter as det gamle Krølhaar, der stak frem af de smudsige Baller. Bor Ven trak en af dem ud og betragtede den opmærk- somt, følte paa ben, lugtede til den, gned den, rev den, med eet Ord, prøvede den med alle sine Sandser med Undtagelse af Smagen, og fluide vel ogsaa have forsøgt denne, hvis det kunde have nyttet noget; thi Manden var en ægte „Uorkshire." Esterat han havde holdt den mod Lyset, holdt den fra Lyset, holdt den i alle mulige Stillinger og begaaet alle mulige Grusomheder mod den, som om ben havde været hans dødeligste Fjende, stoppede han den til sig og gik ganske rolig sin Vci med den tydeligste Hensigt, naar han kom hjem, at underkaste den en ny og grusom Tortur. Hvilke særegne.Experi- menter han der foretog sig med det fibreuse Stos, ere bi ikke i Stand til nærmere at opgive, og det gjor heller ikke videre til Sagen. Det er tilstrækkeligt at vide, at den samme Forretningsmand nogle Dage senere saacs paa Comptoiret hos C. W. Foozle & Co. og spurgte om Firmaets Eier. Da han gjorde denne agtværdige Person det Sporgsmaal, om han vilde modtage omtrent 2 Mk. pr. Pd. for hele Indholdet as de trehundrede Sække, blev ben adspurgte Auctoritet saa forbløffet, at han ikke vidste, om han nær var gaaet ud af sit gode Skind. Havde Sælgeren Grund til at glæde sig, saa havde Kjøberen det ikke mindre. Disse trehundrede Baller indeholdt Alpakauld, paa den Tid heel og holden ubekjcndt sor Fabrikanterne, hvad den rimeligviis vilde have været endnu den Dag idag uden nævnte modige og intelligente Mands Foretagelsesaand. Denne Fabrikant var Titus Salt, den Gang endnu en Begynder med en Capital af nogle faa Tusinde, men nu en as de rigeste blandt de rige Mand i Bradford, Dorkshire. Han har erhvervet hele sin Formue ved denne samme Alpaka, paa hvis Forarbejdning han de, sidste femten Aar har anvendt hele sin Tid og hele fin Energi. At Ulden cxisterede, var længe befjenbt, ligesom ogsaa de deraf forarbejdede Stoffer vare det. Saaledcs siges Pizarro ved Tilbagekomsten fra sine amerikanske Erobringer at have medbragt Prøver deraf baadc i raa og forædlet Tilstand. I Begyndelsen fif man blot simple Tøier af Alpakaulden, og de vare selvfølgelig ikke synderlig efterspurgte, fljøndt deres overordentlige Lethed gjorde dem hoist behagelige og stiklede til Sommerklæder. Esterhaandcn er der imidlertid blcvcn foretaget mange store Forbedringer, og nu sorarbcides Alpakatoi af alle mulige Fiinheder og Priser, passende næsten til alle Samfundsklasser. Blandet med Silke faaer Toiet et fiint, glindsende Udvortes; isiaact med Bomuld eller Linned, faaer det cn Fasthed, der gjor det stikket til mangt et Oiemed, og, blandet med Bomuld, kan det sælges til saa lave Priser, at selv den Fattige kan erholde det. Der gives neppe noget stærkere Beviis paa de Forbedringer, denne Jndustri har undergaaet, end den simple Kjendsgjerning, æt, fljøndt Alpakaulden ved sin sorste Jndførsel solgtes til den ringe Priis af 2 Mk. pr. Pd., medens ben nu koster omtrent 7 Mk., Varene deraf dog sælges til omtrent Halvdelen as den gamle Priis. Forarbeidningsmaaden og Maskinerne til Alpakatsiernes Fabrikation ligne paa det Nærmeste de i Bomuldsfabrikcrne brugelige, og paa enkelte Undtagelser nær passer Skildringen af disse til hine. Den