Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

Forfatter: Svenné Lankjer

År: 1856

Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 608

UDK: 620.1 (02) gl

1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 622 Forrige Næste
526» middel og fine, eller ester Farven: sorte, rode og graae. a) Ordinaire Kameel- haar cre de sletteste grove, blandede med lange, grove, sorte Haar. Man anvender dem især til Filt, b) Middelfine ere bruunlige eller røde, ogsaa blandede med grove, sorte Haar. De anvendes til Filthatte, og ligesom Kamuld til Garn og Tøicr, til Po- samentmagerarbeider, s. Ex. Knapper, Snore, Qvaste etc. c) Fine Kameelhaar ere graae eller sorte og anvendes som de Forrige og til finere Gjenstande. Den største Deel Ka- meelhaar kommer i Handelen fra Persien, dog ogsaa fra andre Lande. Smyrna, Con- stantinopel og Orenburg have de betydeligste Forretninger i denne Vare. Der hersker megen Usikkerhed i Angivelsen af denne Artikel, da man ogsaa pleier at benævne Gede- haar for Kameelhaar. Amerika, siger Blumenbach, har ligesaavel som det gamle Continent sine Kameeler, men de ere hverken saa stærke eller saa hæslige som de asiatiske. Man kjender flere Arter; Guanaco, Vicunne, Lama, Alpaco etc. 3) Guanacould (spanfl Lana de Guanaco) kommer fra Peru og andre Dele i Sydamerika. Dyret bruges nu, som før, som Lastdyr. Det bærer 150 il, men kun Paa Dagsreiser af 5 til 7 Mile. Dets uldagtige Haar ere korte og bløde, men dog ikke synderligt afholdte. 4) Vicunne- eller Vigogneuld (fy. Lana de vicunna) ere uldagtigeHaar, som komme as Faarekameelen (Camelus Vicunna, Auchenia Vicunna), der er af en vild Natur og lader sig ikke tæmme. Det lever paa Andesbjergene i Chili, Peru og Buenos- Ayres. Dette Dyrs Uld er af en overordentlig Blødhed og Funded, ganske siikeagtig, paa Ryggen rødagtig og kortere, under Bugen hvidagtig og længere. Man sorterer den i tre Sorter: siin, den bedste Sort og rodlig af Farve, Bastarduld (Carmeline) og Flokuld (Pelotage), som er den simpleste. Denne Uld anvendes til Tøicr, Handsker, Lrng. Strømper, Filthatte etc., men da den er meget dyr, er den ikke hyppig i Handelen. Den bruges helst til saadanne Tøicr, hvis Rendegarn er fiin Uld, da den vanskelig lader sig Historie.spinde. I forrige Tider turde den kun indføres i Spanien, og Englænderne fik, uden fra Gabir, kun smaae Partier ved Smuglehandlere, Hvalfifksangere eller som Priisgods. As Dyret paa de sydlige Andesbjergc flat den falbe noget bleg og ansees derfor for ringere. Den kommer i større og mindre Baller. 5) Lama- eller Llamauld er kort og ikke meget fiin. Den kommer as Lamaet (Camelus Llama), et Lastdyr, som holdes i de sorskjellige Egne i Sydamerika. Der gives 3 til 4 Mill. Stykker. En Afart heraf kaldes Mor o en oro. 6) Alp ae auld af Paco eller Alpaco eller peruviansk Faar (Camelus Paco) er fiin, silkeagtig, fri for Fedt, bruun, guul, elastisk, staaer i Glands neppe tilbage for den smukkeste Gedeuld i Thibet. Haarene cre undertiden indtil 12 Tom. lange, og fljondt de langt fra ere saa sine som Vicunneuld, er denne Uld dog fremfor de tre Foregaacnde af technisk Nytte. Dyret lever nu ogsaa paa Englands og Skotlands Bjerge. England udfører for Tiden flere Mill. Pund Alpacauld aarligen. Af Industriforeningens Qvartals- bcretninger i Kjobcnhavn 1854, hidsættes Følgende: Alpaka. For atten Aar siden oplagredes paa Liverpools Toldbod en stor Bunke gamle smudsiggraae Sække, fyldte med et sibreust Materiale, der stærkt lignede gamle Krsihaar. Naar disse besynderlige Baller vare ankomne, hvilket Skib der havde med- bragt dem, eller hvortil de vare bestemte, vidste ikke engang den ældste Oplagsskriver paa Liverpools Toldbod. Engang var der gaaet det Rygte, at de paa Speculation skulde være overskibede fra Sydamerika og consigncrede til Firmaet C. W. og F. Foozle & Co.