Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

-525 Herfra sorsendes den til England og den øvrige Verden. Fra Angora gaaer ogsaa An- goragarn (Fila d’Angora), der anvendes til Shawler, Kamelotter, i den nyere Tid til Mohair, et Slags Düffel, etc. i Handelen. c) Persiske G cdeha ar, Kerman ske Gedeuld, har gjerne en rødlighvid Farve og kommer fra Kermangeden i Kharsan, Kerman, Kurdistan ctc. i Persien. Denne Ged har gjerne tre Sorter Haar, som adskilles ester deres Blødhed, Fiinhcd og'Længde. Ogsaa herfor er Smyrna Sorterings- og Oplags-Pladsen. d) Kaschmir- eller Shawlsgedchaar. Heraf har man en simplere Sort, som er grov, graa eller bruunlig, og en bedre Sort, der er hvid og ualmindelig pin. Der væves deras de ægte Shawler. Den egentlige Shawlsged, der synes at være en Varietet as den aim. Ged, har hjemme i Thibet paa den østlige Side af Himalajabjergene, hvor Kaschmir ligger. De lange, laadnc Haar, som voxc paa Geden, rage frem over den finere Uld [t. Flaums, som udgjør den egentlige Shawlsuld. Den store Rigdom as Uld, som Plateauet Ladak frembringer, hvor Geden lever og græsser, har hos Jndierne forflaffet det Navnet Uin-des d. e. Uldegn. Ulden er meget fvrstjellig; den bedste Sort skal komme fra Auprang-Kote ved Manasarower Søen. Ectaars-Geden bærer den bedste Uld; Nogle soretrækkc den hvide, Andre den sorte Uld. Førend Ulden falder af sig selv, rykker man den af Geden, eller man klipper den af midt i Juli tilligemed de lange Haar, breder den ud paa Marken, og da den gjerne har en smudsig, graa Farve, bliver den ved Hjælp af et tilberedt Riismeel bleget. Siden renses og sorteres den, oz 100 it Uld give kun omtrent 20 li teen, smuk Bare. En Ged giver indtil 2 ü raa Uld. Opkjøbet er et Monopol for Regjeringen, som med Skinsyge og vaaget Oie har forhindret Udførselen og kun tilladt Beder at komme paa Markedet. Det har ikke villet lykkes Englænderne at bemægtige sig disse Dyr for at forplante dem til andre Egne. 1819 foretog Franskmanden A. Zaubert, understøttet as den rige Fabrikherre Fr. Tern aux, en Reise i de Egne, hvor Shawlsgederne have hjemme. Han kjøbte 1289 Stykker, hvoraf 400 blev c anseetc som ægte og hcnsatte paa Landgodset Saint-Ouen ved Paris, hvor Climact syntes gunstigt fer deres Underholdning og Forplantelse. Herfra solgtes ikke saa Stokker i de følgende Aaringcr, da de syntes at lykkes godt; men man paastaaer, at de til Frankrig indkjøbte Geder ikke ere fra Sletten Ladak, men fra Buchanet. Over Kasan kommer sra Rusland en stor Mængde Kaschmiruld, som bar en graalig Farve, men som let kan bleges hvid. Denne Uld er i Reglen simplere end ben ægte fra Thibet. I Gouvcrnementet Cherson har man talrige Gcdehjordc, som bære god Uld. Fra Asien kommer megen Uld paa Messen i Nischnei-Nowgorod. Den abyssiniske Ged harman ligeledes søgt at inclimatisere i Frankrig; men Resultatet er ikke nøie nok bekjendt. Da man veed, at den fineste Uld findes just paa Gederne i Kulden, har man forsøgt at for- plante Geden til de koldere Lande, ja endog til Svcrrig. 2) Kameelhaar (t. Kameelhaar, engl. Camel’s hair, ft. Foil de chameau) kommer af to Arter af Slægten Camelus, nemlig sra Dromedaren (C. Dromedarius) med een Pukkel og Trampeldyrct (C. Caetrianus) med to Pukler. Kameelcn har hjemme i Afrika og Arabien, men findes ogsaa paa Plateaux i Syrien, Armenien og Lille-Asien og endog i nogle europæiske Lande. Haaret bliver bedre i Bjerglandene og hvor det er koldere, end hvor Klimaet er hedt. Landskaberne Laristan og Fars vare altid berømte for deres Kameler. Hvert Foraar taber Kamelen alle fine Haar og bliver aldeles nøgen, man samler da Haarene eller river dem af. Haarene paa Ryggen ere de bedste og dyreste. Man sorterer dem ester Reenhed og Fiinhed i tre Sorter: ordinaire,