Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

524 ansces; thi det var ham, som bragte Merinos Væddere derhen, og som forstod at sætte Priis paa de udmærkede Græsgange. Nu tiltog Uldproductionen her Aar for Aar baade i Qvalitet og Qvantitet. Noget er forhen anført ved de sorskjellge Lande. — God Uld Golchrd. bor være lang, fiin, reen, stærk, egal, blød, tør og vel vasket, sorteret og conserveret. Der horer megen Erfaring og Indsigt til forat kunne bestemme Uldens Godhed og Værd. Man har forøvrigt opfundet flere Jnstrumenter, hvormed man kan maale Ulden (Uld- maalere); saaledes dollondfke Cirometer, der er et Slags Microffop; Vvigtlanders Uld- maaier, der væsentlig bestaaer af en Loupe. Fortrinligt ffal ogsaa Uldmaaleren være as Kohler. I Kjøbenhavn noteres pr. 320 nemlig: Islandsk hvid-, meleret-, Jydsk Handel. Sommer-, Lamme- og Vinteruld, Kalkuld. Denne Sidste sælges Brutto; ellers betales Emballage særskilt, s. Ex. med 6 ä 10 # pr. Skr7. Thara ca. 2%. Hamburg noterer pr. nemlig: Bucnos-Ayrcs, Jslandfl, Hannoveranff, Russist, Danfl: Lod (Lott) og Sommer, Eider, Valparaise. — Bließ: Mecklenburg, Preussen, Schlesien, Sachsen, Osterrig, Polsk. — „Pell:" „Schweiß," „Locken", Lamme lUb. Antwerpen noterer pr. Kilo, i Frs. Spansk Esp. lav. R, F, 8, A, T. — do. suint toisons, Portugaise R, F, 8, A, Ra. Russie fine lavée AAA, AA, A. — do. BB, B, C. — do. I), V, I, PX. — St. Pétersbourg lavée a fond Moscow. Russie lavée a dos toisons. do. Zigai AA, A, B. — . do. C, D, P. 8. do. Donskoi. B—A [Buenos-Ayeros] fine lavée, do. mi-fine lavée, do. ordinaire, do. suint avec chardons tois. Pérou lavée et mi-lavce, do. suint. d’Afrique Mazagran lavée, do. Mogador, do. suint toisons. d’Egypte suint avec toisons. ■ C. Uld og Haar af de vorige Dyr. 1) Gedehaar eller Gedeuld (t.Kämmelhaar, engl. Mohair, sr. I'm I de chévre). a) Geden (Capra), som 5tatursorfferne ansee for at nedstamme fra Bezoargeden, eller fra Steenbukken, eller fra den vilde Ged, som lever ved Kaukasus og det caspiske Hav, har et for Technikere meget brugbart Haar. Haarene af den aim. Ged, der etc af sor- skjettig Farve, bruges, de grovere til Børster, Pensler, Dækkener, Haarsække, de finere til Klædningsstykker, saavel uden, som blandet med Uld. De fine Grundhaar, som Geden faaer om Efteraaret som Beskyttelse i Kulden, og som blive løse om Foraaret, har man i den nyere Tid lært at tilvende sig, naar Dyret ikke har meer Brug for samme. I Galizien s. Ex. reder man Gedens Haar til dette Oiemed med en aaben Hornkam og kammer siden de finere Haar af med en tættere Buxbomskam. En Ged kan saaledes give indtil et halv Pund Haar. Disse Haar ft. Zicgenflaumj ere ligesaa fine som Haarene af Thibet Geden og kunne anvendes til Shawls og andre Stoffer. b) Angorahaar, Angorauld, som sædvanlig kaldes Kameelhaar (af det arab. Ord Kemel, der betyder Ged) er meget fiin, somoftest snechvid, sjeldnere aflegraa eller sort. Disse Haar blive 8 til 9 Tom. lange, og man erholdcr dem deels ved at kæmme dem, deels ved at klippe dem as Geden. At fore den angoraflc Ged til Eu- ropa for at bevirke Parringen med den atm. Ged og saaledes forædle denne, har ikke ret villet lykkes. Den tyrkiske Rcgjering lod for flere Aar tilbage Forbud udgaae imod at Armenierne befattede sig med Gcderogt, dette skete sorat gjøre denne Virksomhed til Mo- nopol for Mahomedanerne; men det havde en uheldig Jndflydelse paa disse Dyr, og hvorvel man er asstaaet sra denne Forholdsregel, har man dog i de seneste Aaringer ikke kunnet udføre store Qvantiteter af Angorahaar. 1840 forsendte man kun 20000 Okkas. Sorteringen fleer i Smyrna, der altsaa bør betragtes som Stapclplads for denne Artikel.