Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

523 er ringere i Priis. Ved Jndkjøb af denne Artikel, der kommer bedst fra Nordlandet, maa sees paa, om den er godt tørret og er i Besiddelse af den tilbørlige Fiinhcd, hvilket prøves ved at pille den sra hinanden; den maa være godt vaflet og fri for alle sand- agtige Dele. Den forsendes i Baller paa 16—20 KU. Prisen varierer for god hvid 20—30 ß pr. ii, for sort Uld 20—26ß, meleret 16—22 ß. Prisen paa god Høstuld er 16—22 ß pr. it. Paa Færøerne tages Ulden kun eengang om Aaret af Faarenc, hvilket sæd- vanlig fleer i Juni, fordi Ulden da er saa løs, at den kan rappes af. Af Faar har man to Racer, den Sondenfjords, fra Shetland, og den Nordensjords, sra Jsland. Et Nordensjords Lam kan veic 2 Ltt og give 4 til 8 ü Tælle, Beder 14 til 18 ü Tælle og 2 it vaffel Uld. Faarene malkes ikke her, da de ere som halv vilde. De gaac ude baade Sommer og Vinter. 11) Af afrikansk Uld er især ægyptisk Uld af god Qvalitet. Den udføres over Alexandrien. Ogsaa fra. Berberiet kommer Uld i Handelen. Den er temmelig urten, lang og haard. Faarene paa Cap og i Hottentotternes Land have en Fedthale, som veier 25—30 it, og leverer 10—12 ü uvaskct, grov Uld. Denne Uld kommer i Baller paa ca. 200 ii. 12) I Amerika er Uldproductivnen temmelig betydelig, ca. 50 Millioner ii frembringes aarligen i dr Forenede Stater. Man har ogsaa ført baade Merinos og sachsiske Faar til Buenos-Ayres. Ulden kommer i Læder- eller Tøiballer paa 300 til 400.5". I Egnen af Californien flulle leve store Faarehjorder paa Bjergene. 13) Australien og navnligcn Ny-Sydwales, Vandicmcnsland etc. har bragt det meget vidt med Faareavlen. De herlige Græsmarker foranledigede den engelske Re- gjering 1816 til at føre sachstske Faar derhen, og to Aar senere havde man Uld af denne Hjord paa Londons Marked. Fortiden indføres i England aarligen herfra flere Mill. Pund. I Godhed staacr denne Uld ved Siden af den bedste europæiske. 1853 var Jnd- førselcn til England fra Australien 153,162 Baller. Kradsuld, der erholdes ved at opkradse gamle uldne Klude, spiller en ikke uvæ- sentlig Rolle i flere Fabrik-Lande. Af saadanne Uldkradsningsanstalter har Danmark ogsaa et Par betydelige. Kam uld inddeles ester Qvalitcten i 4 ä 5 Classer, som be- tegnes AAA, AA, A, BB, B, C, D, etc. I Middelalderen og indtil forrige Aarhun- drcde forsynede Spanien det øvrige Europa med fiin Uld. De største Hjorder tilhørtelMorir. Kronen, senere Klostre, Adelige og Private. Man bedte Faarene i vandrende (Ovejas merinos eller trashumantes) og blivende (estantes). De Første græssede om Sommeren paa Bjergene i Gammcl-Kastilien, Stort, Segovia, Burgos etc. og fortes i Slutningen as September ned paa Sletterne as Estremadura, Cordova og La Mancha, hvor det er varmere. 25000 Hyrder og ligesaamange Hunde sorte Faarene frem paa disse Vandringer, som varede 40 Dage og skete over Agre, Olie- og Biinmarkcrne i en Brede as 90 Skridt, hvor Faarcne havde Lov til at græsse og Hyrderne at bryde en Green af hvert Træ, enten til al tænde Ild med eller bygge Hytter as etc. Disse Rettigheder kaldtes Mesta, men ester den franste Krig ophørte dette. — Til Australien [New-South-Wales] kom 1795 de første Faar fra Cap [bet gode Haabs Forbjergs, idet Capitain Waterhouse bragte en halv Snecs Stykker derhen for et Forsøgs Skyld. Noget senere bragte man ogsaa Faar sra Bengalen derhen for at proviantere Tropperne i Botany-Bai, hvoraf der 1806 blev bragt 261 S Uld paa Londons Marked. Ulden var saa flet, at den næppe kunde betale Fragten. Som Ophavsmand til den australiffe Faarerogt maa John Mac Arthur