Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

522 halvandenaarig Bede kan veie 7 til 8 Lispund og give fra 30 til 50 Pund Talg; men den trives ikke paa almindelige Græsgange. d) Det alm. danske Faar, ogsaakaldet Høilandsfaaret eller Geestfaaret, for saavidt det har Hjem paa Højlandet eller Geesten i Hertugdømmerne. Det klippes to Gange om Aaret og faaer 2 Lam. Et godt Faar giver 4 ä 6 Uld aarlig. Denne Race er ligesaa god som Slagtesaar, som den er som Uldfaar. Ulden er bekjendt under Navn af jydsk Ulb, som er især ublandet i Aalborg og Hjørring Amter. Den deles i Sommer-, Lamme- og Vinteruld sLøduldj, den Sidste er den ringeste. Sommer- ulden, der klippes ved Mikkelsdag, er oste blandet med Lammeuld. Den fine, krøllede er endog søgt i Udlandet. e) Hcd efaarct er lille, uden Uld paa Benene og udmærker sig ved Nøisomhed og Haardførhcd, da det fordetmeste gaaer ude hele Aaret. Som Heden svinder og maa vige for Ploven, saaledes formindskes ogsaa denne Race. Et godt Faar bærer 2 ä 3 Uld om Aaret. Af fremmede Racer ere spanske Merinos og engelske Dishley- og South- Down-Faar be, som have faaet meest Jndpas; og det spanske Faar, som i een Klipning almindeligen giver 3, men ved fortrinlig Røgt 5 (Beder 8 og Væddere 9 til 10) % fiin Uld aarligen, trives godt her i Landet. Istand sk Uld. Da det mutigen kunde interessere, ville vi, inden vi gaae over til Ulden som Handelsvare, give en lille Skildring af Faarenes Behandlingsmaade i Jsland. Faareavlen er betydelig paa Nord- og østerlandet, og det er ikke fjelbcnt, at en Bonde her kan have indtil 7—800 Stykker. Om Vinteren komme Lam og Malkesaar i Huus, da derimod de golde Faar og Bederne fordetmeste maae gaae ude og paa sine Steder komme i Huus om Natten; dog gives der ogsaa Græsgange, hvor dette ikke gjøres nødigt. Om Fvraaret drives Bederne, Lammene og de golde Faar tilfjclds, hvor de gaae til hen i September, da de igjen blive drevne ned, og nu maa Enhver kjcnde sine Faar igjen ester de Mærker, de ere forsynede med i Orene. Ingen maa optage saadant et Mærke uden at lade vedkommende Sogncsorstandcr det vide, hvorpaa det bliver thinglæst. Man kan passende inddele Uld i Foraars-Uld (Vaaruld) og Efteraars-Uld (Høstuld). Den Førstnævnte bliver om Fvraaret i Mai og Juni taget af Faarene. Det Vindes. skeer ikke som i Danmark og andre Steder, ved at den klippes af, men ved den føromtalte Tid løsner Ulden sig og en ny flyder frem; man maa derfor passe nøie paa at plukke den gamle Uid af Faaret, inden den nye voxcr op igjenncm denne; thi da kan den ikke faaes af uden at klippe den af. Estcraars-Ulden er den sommergamie Uld, der om Ester- aaret bliver raget af de flagtede Faars Skind. Størstedelen af den islandske Uld er forsynet med lange, stride, guulagtige Haar, og naar den først er stilt ved disse, er den temmelig fiin; dette steer dog aldrig ved Handelsuld. Den Uld, som Jndbyggerne for- færdige Klæder og andre Sager til eget Brug af, pilles tre Gange. Uldens Godhed Vrskaff. beroer deels paa Landets Beskaffenhed, hvor den produceres; thi der gives Egne, hvor det er en Umulighed at tilveiebringe god Ulb, f. Ex. formedelst Sandbanker, hvor Faarene græsse og gnide sig paa, deels ligger det ogsaa i Bastningen, Tørringen og Behand- lingsmaaden i det Hele taget. Skjøndt man kan bedømme Uldens Qvalitct ester dens Udseende, kan dette dog flaae feil; rigtignok maa god Uld være hvid og godt vasket, men der gives dog islandsk Uld, der er forsynet med de bekjendtc gule Haar, som ikke giver den hvidere af Udseende noget efter i Godhed. Esteraarsuldcn kjcndcs let fra den fore- gaaende derved, at den er kortere i Ulden og ligesom klam eller sedtagtig; en øvct Kjender seer strax, om Foraarsulden er blandet med denne, hvilket er til Skade, da den somostest