Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

521 Digerne. I mange Egne as Marsken, navnlig i Kremper- og Wilstermarsken, holdes Størstedelen af Faarene under aaben Himmel baade Sommer og Vinter, og i hele Marsken klipper man kun Faarene ecngang aarligen, hvorimod Geestfaarcne klippes to Gange aarlig. En Deel af Faarene lader man søge deres Underhold paa Digerne, og disse give paa Grund as den maadelige Næring kun Vs Deel saa meget Uld, som de andre, der have en bedre Græsning. Der findes dog ogsaa paa de jydske Heder en Asart af denne Race, som har fim Uld, der har megen Krympekrast og valkes og filtres let, og derfor er meget søgt i Udlandet til Hattemagerarbeide; men denne Afart er næsten for- svunden ved Krydsning. I Egnen mellem Hobro og Viborg haves ogsaa en jydsk Faare- race, som yder ligesaa fiin; men langt mere Uld end det fiinuldede Hcdefaar, og er større og kjødrigere. Denne Race, som sædvanlig bringes til en Vægt as 3V2 8.5", og som i to Klipninger giver ialt 31/« til 4 S, maatte man ønske bevaret, forædlet og udbredt. Jøvrigt er det kun paa Grund af den siette Fode og Røgt, som vore Faar i Alminde- lighed nyde, at den danste Faareraces Uld er strid, grov og haaret; thi naar Faaret fødes godt og pleies omhyggelige«, er dets Uld blød og fortrinlig stikket til strikkede Varer og til Multum, samt til Huusindustri, og derfor ogsaa i saa Fald meget søgt, ofte endog til de samme Priser, som der gives for Ulden af spanske Faar. Ulden forsendes i Baller paa 2 å 400 Den oprindelige danske (nordiske) Faarerace er af en Høide mellem 2 og 21 /« Fod og en Længde as omtrent 3 Fod, og veier i feed Stand omtrent 3 L.^. Dens Oren etc opretstaaende, Halen fort, Faarenc sædvanlig uden Horn, Vædderen i Reglen med to, undtagclsesviis med fire Horn, som ere tilbagekrummede, og spiralformigt ømbøiebe; den er haardsor, næsten uden Uld paa Bugen; Benene og Halen ere korthaarede, og Ulden er sædvanlig grov, kort og stiv. Den giver i to Klipninger, Foraar og Eftcraar, omtrent 2 Pund og Vædderen 4 Pund, hvoraf Foraarsulden, der kaldes '„Lod", er den ringeste. Farven er som oftest hvid, sjeldent sort eller broget, og Moderen føder i en Alder as eet Aar 1 Lam, senere somostest to, stundom tre Lam. Mcest ublandet træffes denne Race i Jyllands Hedeegne, hvor de finere Faareracer ikke kunne trives, skjondt for Tiden ogsaa vanskelige« her aldeles reen, og overalt andensteds i Danmark ere næsten alle Faar Afkom af forfkjcllige Racer. I Marsken, der, som nys anført, er den Deel as Hertugdømmerne, der har mcest Faareavl, findes der tre her naturaliserede Hovedracer: a) Det frisiske Faar, rimeligviis oprindelig as Leicester Race, findes fornemmelig mellem Husum og Lønningen, og veier i seed Tilstand 5 til 6 Q.gs. Halen og somoftest ogsaa Panden og Kjæbcrne ere bevoxede med Uld, der er saa lang, at den naaer nedenfor Haserne. Faaret søder sædvanlig to Lam og giver aarlig 5 Pund Uld, som er tæt, seed, krøllet og as 5 til 6 Tommers Længde. b) Det dithmarske Faar er lidt mindre end det foregaacnde, hvilket det ligner; Skankerne, det Vverstc af Forbenene og Bugen ere uldrige, hvorfor det synes kortbenet; det saaer oste 3 Lam ad Gangen, og giver aarlig omtrent 6 Pund Uld, som er lang og hverken synderlig krøllet eller fiin. c) Kremper- og Wilstermarsken s Faar, der er det største as alle den danske Stats, i Almindelighed 2Ve Fod hoit og 4Vs Fod langt; uden Horn, med lange ned- hængende Oren, Halsen nøgen omkring Hovedet, Halen af middel Længde, Skankerne, Forbenene og Bugen uden Uld. Det saaer 2 til 3 og ikke sjeldent 4 Lam, og dets Uld er temmelig fiin, krøllet og 5 til 6 Tommer lang. Denne Race, som stal være af ostindisk Herkomst, naaer paa de fede Marskgræsgange tn saa betydelig Størrelse, at en