Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

520 „Wollzüchter-Convent" have bidraget ualmindelig meget til Uldens Forædling i Tydfl- land. Hertil har især bidraget Dr. L Pros. Thaer i Mvglin. Ulden er særdeles blød, fiin og elastisk, især Electoral, man har 1ste og 2den Elect, og 1ste og 2dcn Prima, Secunda, Tertia og usorteret. Preussen har flere Provindser, som besidde for- trinlig forædlede Faar. Amtsraad Finke i Cösitz ved Halle skal allerede 1754 have havt ægte Merinos. 1800 kjøbte Amtsraad Hein her forædlede Faar, hvormed han forsynede Bestpreussen. Hans Hjord i Subkau bestod for nogle Aar siden as over 10000 Stykker. Siden sorbrcdte sig ogsaa Faarcædlingcn til Ostpreussen, Posen og Schlesien. Det Pa- derbornfle er bekjendt for sin Faarcavl. I de østerrigstc Stater staaer Ungarn i Faare- avlen øverst. Der gives her baade gode og i Sandhed „colossale" Schæferier, s. Ex. Forst Esterhazy har over 300,000 Stykker. Ungersk Uld (Pesth er Hovedpladsen) spiller en vigtig Rolle paa tydske og engelske Markeder. Hannover (meddeelt directe fra Lüneburg): Den paa den lüneburgske Hede faldende saakaldte „Scbnucken-Wollc" bliver endnu bestandig produceret i temmeligt betydeligt Qvantum, endskjøndt ikke saa meget som tidligere, da der allerede i en Række af Aar har været begyndt paa at indføre finere Faar i dertil passende Egne. Meget store Schæferier gives her ikke, da Gaardene ikke ere store, og enhver Besidder kun kan holde Faar paa sælles Græsgang efter sin Eiendoms Størrelse. De Landsbyer, som indhegne, maa for Størstedelen afskaffe deres Hjorde, da de inddeclte Marker lidt efter lidt blive opdyrkede. Hede-Ulden er af grove Ha ar, hvid af Farve, ogsaa i nogle Egne ganske sort og bliver aarlig afklippet 2 Gange; den laakaldte Dinteruld klippes henimod St. Hans-Dag, og Host- eller Sommeruld for Mikkels-Dag. Denne Uld føres ikke til de faa Uldmarkeder, som afholdes der i Egnen, men i Almindelighed hentes^ den hos Producenterne i Huset af Opkjøbere, og af disse sælges den til de større Uldhandlere i Cette, Uelzen etc. Denne Uld bliver brugt til grovere Ting, saasom Tæpper, simple Strømpevarcr etc.; Sommer-Ulden til Filt; af Lamme-Uld blive de finere Sorter benyttede til Hattesilt. Noget as Ulden, dog kun den mindste Deel, blive brugt af indenlandske Fabrikanter; meget gaaer til det Preussiske; ogsaa gaae nu og da over Bremen store Masser til England. Sommer-Ulden bliver for Størstedelen sendt til Sachsen og der forarbejdet til Filtflo etc. 7) Holland leverer vel den bedste Uld staben Tcxel; iovrigt staaer den hollandske Uld ikke meget høit. 8) Staben har i flere Stater ikke ubetydelig Faareavl og Ulden er fra flere Egne meget god. Forsaavidt som den gaaer til Udlandet, faaes den over Livorno, Neapel og de øvrige større Handelsstæder. 9) Sverrig har i de senere Aaringer lagt megen Vind paa Faareavl og dens Forædling. Et Stam-Schæferi for Merinos findes paa Mas i Jonköpings Lehn. Uld- markedet er i Norrkvping. 10 Den danske Stat har en ikke ubetydelig Uldproduction. Af egentlige Schæ- ferier er der kun nogle enkelte her i Landet, (blandt hvilke Grevskaberne Lerchcnborgs og Frisenborgs ere de største) skjondt Faareavlcn paa Grund as det Vanskelige og Bekostelige ved en hensigtmæssig Røgt kun ret betaler sig, naar den drives i det Store; men enhver Landmand holder i Reglen nogle Faar, Een flere, en Anden færre, alt efter Jordernes og Græsgangenes Beskaffenhed, idet man nemlig i Reglen ikke holder et større Antal Faar nogetsteds, end der, hvor Jordsmonnet er magert. I Hedeegnene, hvor Græsningen er for flet til Køer, holdes der derimod et ikke ringe Antal Hedefaar af den danske Race (Heid- schnucken); og i Marsken har man et betydeligt Faarehold paa Græsningen uden for