Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

519 1776 erholdt Ludvig XVI 200 Stykker Lconiffe og Segovifke Faar, hvormed den be- kjendte Naturalist Daubenton foretog allehaande Krydsninger med fremmede Faar. 1786 kom atter 367 ægte spanske Faar til Frankrig. De udgjør Stammen for Ram- bouillets Hjorde, og 1799 kom ved Tractate» til Basel Frankrig endnu i Besiddelse af 5500 ægte spanske Faar. Man anlagde efter Rambouillets Mønster sex Schæfcrier og fordeelte Resten af Faarene til Private. Fortiden udgjor de ftanfle Faar omtrent et halvt Hundrede Millioner. Den ftanfle Uld er as særdeles god Qvalitet, men ikke saa egal og fiin som den sachsiske. Den bedste franste Uld kommer fra de forrige Provindser Berry, B«arn, Roussillon, Poitou, Languedoc, Bourgogne, Brie og Normandie. Ogsaa Ulden fra Flandern har sine Fortrin, og sra Ardcnnerne er en Qvalitet, som søges meget. Den franste forædlede Race er deels Merinos, deels Metis. Fra den Første hører blandt andet Ulden fra Naz. 1804 skiftedes i Naz, Dcp. l'Aisne, en Forening til Faare- uldens Forædling. Stammen bestod af rene Leoneser. I Aaret 1824 viste sig Nazer Ulden som den bedste i-Frankrig og ligesaa god som den sachsifle. Denne Ulds Vægt er 3 Si pr. Skind. Merinos as forste Fiinhed, dog ringere end den fra Naz, bruges incest i Sedan, Ulden af et Skind veier ca. 6 55. Den ftanfle Uld forekommer i Baller paa 100 til 240 5t. 4) I England gjøres Forfljel paa long- og short-wolledbreeds [ftaar]. De for- trinligste Racer ere de sra Teeswater, Lincoln, Dishley og Romney Marsh, der alle ere uden Horn. Den kortuldede Race er meget udbredt, almindeligst er South-Downs, Che- viots, black-faced [heath breed] og dun-faced [mountain breed]. Næstefter disse for- tjener at bemærkes sra Dorset-, Hereford-, Wiltshire-Omendfkjøndt mau har her ogsaa indført spanske Merinos til Forædling, saa har man dog holdt mere paa at levere megen Uld og fortrinlige Slagtefaar end god Uld, idet man anseer dette for fordcelagtigere. 5) I Rusland findes tre forskjellige indenlandske Racer af Faar: det russiske, det kirgisiske og det tscherkessiske Faar. Det første trives overalt med Lethed og giver omtrent 4 tt Uld, som anvendes til Beklædning for Bønderfolk. As det kirgisiske Faar gives der meget store Hjorde paa Stepperne; det er et stort, kraftigt Slags Faar, sædvanlig rødt, formerer sig stærkere end andre Faar og srembyder ved sit Skind og Talg, som det især bærer i Kurdjuk, d. e. Fedthale, en betydelig Jndtægt for Eieren. Ulden er grov, lang og filtret, og kan kun anvendes til Filt og grove Tøicr. Det tscherkcssiske Faar har hjemme i Kaukasien, Krim, Ny-Rusland og i Landene ved Don, og udgjør der en meget vigtig Næringsgrecn for Jndbyggerne. Fra Peter den Stores Tid har man imidlertid bestræbt sig for at indføre fremmede Faar til Faareavlcns Forbedring. I Syd- rusland, Polen og de tilgrændsende Provindstr er Forædlingen fkreden længst fremad. I Schæserict i Gouv. Pultava befinde sig 70,000 Faar. Der udfores Uld især over Odessa til Frankrig, England og Belgien etc. i fiirkantede Baller paa 3 a 400 St, stundom omgivnc af Maatter. 6) Tydsk Uld er af allerstørste Vigtighed. De første spanfleFaar kom 1765 som en Foræring til Kurfyrsten i Sachsen og bestode i 92 Væddere og 128 Faar. 1778 kjobte Sachsen endnu et større Parti. Herfra hidrører den store og velgjørende Forædling af de sachsiske Faar, som har gjort Uldproductionen til den første i Verden. Som dc bedste Hjorde ansees Hr. Gadegasts i Thal (ved Oschah). 8 a9 Faar levere en „Stein" o: 22 St. Dernæst følge Hjordene i Lütschena, Machern, Maren, Zscheplin og flere Andre. De mange Foreninger, som dc Mænd. der ere interesserede i Faareopdrættet og det saakaldte