Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

518 Den beløber sig til 4 a 5 Procent. Flere Uldhandlere adskille ogsaa en femte og sjette Sort (Qvinta og Sexta). Det ligger i Sagens Natur, at der ikke kan drages nogen skarp Grændse imellem disse Sorter; det kommer derfor meget an paa et øvet Oie, naar det skal bestemmes, om en Uld hører til denne eller hiin Sort, og det staaer saaledes i Uldhandlernes Magt at gjøre flere og færre Sorter. Heller ikke er Mængden as den fine Uld eens ved alle Jndividcr i samme Hjord, derfor ere de anførte Procentdele for de fire Sorter kun at forstaae som omtrentlige. Jo meer man er istand til at sorøge første og anden Sort og formindske de øvrige Sorter, desto videre er man kommen i Foræd- lingen. Man sorterer ogsaa i Electoral, fiin Prima, Middel-Prima, Secunda, Tertia, Qvarta, Qvinta, Sexta og Affald. Paa Messen i Frankfurt sorteres især til Rendegarn i Electoral, Prima, Secunda, Tertia, Qvarta, Stykker, Lokker og Lammeuld; men til 3flæt i Prima, Secunda, to Fod fSchuhens Sommeruld, Garveruld, Landuld og Klædcendcr. Man sorterer anderledes i de forstjellige Lande og paa de for- skjellige Pladser. I flere Lande har man meget betydelige Uldmarkeder, saaledes i Pesth, Breslau [2bcn Juni og 8de Octbr.j, Berlin si7de til 30te Juni), Dresden s9de til 11te Junis og mange flere Steder, ogsaa i Danmark har man fire Uldmarkeder: i Kjøbenhavn si Junis, i Kallundborg [19bc Juntas og eet Foraars- og eet Esteraars-Marked i Randers. (Jstedetfor disse fire Uldmarkeder var det vistnok meget ønskeligt, at man havde et eneste i Kjøbenhavn, hvilket da maatte blive saa betydeligt, at Udlændingerne meer ville besøge ©amme.] I Handelen benævnes Ulden efter Landene, hvor den frembringes. 1) Spansk Uld. Da Faareopdrættet, som allerede havde blomstret i de tidligste Tider i Spanien, var geraadet i Forfald, lagde Marcus Columella, en Cadixcr Borger, Grunden til en senere vedvarende Flor i Faareavlen, ved at han besørgede Væddere sra Berbcriet til indenlandske Faar. Resultatet heraf havde til Følge, at Kong Pedro den 14de og senere den berømte Limenes lod de bekjendte Merinos (d. e. Faar, som ere komne over Havet) komme til Spanien, hvor de endog forbedredes. I denne fortrinlige Tilstand holdt den spanfle Faareavl sig indtil i Begyndelsen af dette Aarhundrede; men Udlandet havde allerede i forrige Aarhundrede vidst at forskaffe sig spanske Væddere; i den franske Krig vandrede store Hjorde af spanfle Faar over Pyrenæerne; ogsaa England og Amerika forædlede dermed deres Faar; den forældede Indretning af Mesta, d. e. privilegeret Græsgang, hørte op ligesom^Faarcvandringen, og den spanske Uld blev bestandig flcttere. Dens Bærdi faldt ned til Ve, hvorfor ct Forbud mod dette Dyrs Udførsel, som udkom 1816, blev uden Virkning. Endnu betales den bedste spanske Uld i England omtrent med det Halve, af hvad man giver for sachsifl Uld. Man adskiller endnu i Spanien Faarene ester Escurials (de første Stamhjorde) fra Negretis, hvoraf de Første give den bedste Uld. Det almindelige spanske Landsaar kaldes Churos, og dette giver tn langt grovere Uld end Merinos. Ulden falder i fire Grupper: Leon, Segovia og Soria høre til den første; Aragonien til den anden; Navareser til den trebit, og til den fjerde Gruppe regner man Hoi-Navarescr og den sra Vallées basses. I Henseende til Qvalitet adskiller man Prima, Refinos = R, Secunda, Finos — F., Terceros = O eller S, Affald — H og T, og Lammeuld, som betegnes med A. Spanst Uld gaaer meest til Frankrig og England i Baller paa 100 til 240 il. 2) Portugals Faareavl ligner i det væsentlige Spaniens; den erindrer om en forsvunden Storbed. De fineste Faar holdes i Beira. 3) Frankrig har Præsidenten de la Tour-d’Aigues at takke for Forædlingen af sine Faar; denne Mand lod omtrent 1760 spanfle Væddere komme til Frankrig. Aaret