Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

517 i en størknet Tilstand bleven tilbage i Ulden, bliver trukket ud, og hvilket ellers, isærdeleshed ved de blaafarvcde Tøier, virker meget fladeligt. Kun bør der ved denne Frcmgangs- maade tages meget Hensyn til Vandets Beskaffenhed; det bør ikke indeholde Salte med jordagtigc Vaser, isærdeleshed ikke med Kalkjord, forbi der danner sig Kalksæbe med Sveden, som giver Ulden en Skjørhed, der bør undgaaes. En Opløsning as Potaske (Vr Lod paa hvert £1 Vand) yder god Nytte; tager man Brcrndeaske, saa maa der til- sættes Vandet det Sexdobbeltc. Ester Fabrikanten Ternaux Bemærkning stal al Uld, naar man til Fabrikationsbrug vil tage Fedtet behørigt bort fra den, ester den første Vask blive liggende flere Maaneder i Baller, fordi Fedtet, som Ulden indeholder, flat have Tid til at gaae i Gjæring, inden det paany kan afsondrcs med Lethed. Vægttabet ved Vask- ningen, esterat Ulden er afklippct, beløber sig til 45, og ved Fabriksvastning endnu 10, allsaa i det Hele 55 Procent; ifølge Gilbert beløber Tabet sig kuns til 2/s eller 40 Procent, ifølge Tessier 3/s eller 54 til 60 Procent og ifølge Sturm 50 Procent i Gjennemsnit. Der kan derved.gjøres Brug af flere Uldvafkningsmidler, og Goulding i Nordamerika har i 1827 opfunden et component Fluidum til Uldvafkning. De ved Bastningen bortsjernede Sved- og Fedtdcle lade sig, efter de i Frankrig gjorte Forsøg, bruge som Gjødning. Uldens Forskjellighed bcstaacr endvidere deri, om den er usorteret eller sorteret. Da den nemlig, som ovenfor sagt, ikke alene i Almindelighed, men endog paa et og samme Dyr er af megen sorfkjellig Godhed, saa er denne Sortering et af de vigtigste og uundværligste Forarbejder, hvoraf Uldfabrikationen for en stor Deel afhænger, efterdi hvert Slags Tsi, saavel Rendingen som Islætten, forlanger sine egne Sorter, som derfor maae omhyggelig vælges, naar Tsierne skulle opnaac deres behørige Godhed og den skjonnc Uld ikke tabe sig i den Ringere. I Spanien skeer Sorteringen i Almindelighed af Faarehyrdernc strax før eller efter Bastningen; i andre Lande besatte Faarehyrderne sig kun lidt hermed, men overlade Arbcidel til Uldhandlerne, som selv eie Sorteringsanstglter, hvorfra de ogsaa føre sorteret Uld i Handelen, eller sælge ben til Fabrikanterne, som foretage Sorteringen jester den Brug, de gjøre as den. Sorternes Antal er ingenlunde overalt ecns, men sorfljelligt ester Bcgjæret og Forbrugen, og hos Fabrikanterne fordetmcste større end hos Uldhandlerne. Mange dele den i 4 Sorter, Andre i 5 og flere. 1) Prima eller den fineste Sort (span. Retina) er den, som sidder paa Siderne af Faarets Hals og Krop, paa Ryggen og Brystet Ved Merinosfaarene og de meget forædlede Faar beløber den sig næsten til a/4 eller 70 til 75 Procent af hele Uldmassen, naar der ikke indtræffe meget ugunstige Omstændigheder, eller store Forsømmelser forringe Qvaliteten. Oiemedct for al Forædling er altid rettet dcrpaa, at forøge Primaulden saa meget som muligt. As denne lader sig ved videre sakrikagtig Sortering lave flere Sorter, som hedde Electoral (oprindelig Benævnelsen paa define sachsifle Stammer), fim Middel og Middel-Prima. As Electoral, som er den allerfineste Uldsort, er i den fineste raa Uld høist 10 til 15 Procent, i den fine 30 og i Middel-Ulden fra 30 til 35 Procent. 2) Den anden eller Secunda-Sorten (span. Fina), af Laarenes underste Dele, Halsen og Underlivet, tykkere og stærkere end Prima-Ulden, udgjør ved Merinosfaarene henved 15% as hele Uldmassen. 3) Den tredie eller Tertia-Sorten (span. Tercera) af Laarenes inderste Sider, af Knæerne, af den underste Deel af Brystet, as Hovedet og Halen, er grovere, kortere og uligere end de Forrige; den udgjør 8 til 10 og indtil 15 Procent af hele Uldmassen. 4) Den fjerde eller Qvarta-Sort (fpan. Kayda.) af Benene under Knæerne og andre Underdele, den daarligste Sort paa hele Faaret, oslc blandet med megen Smuds og Urecnligheder.