Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

516 Bestanddeel i Sveden forandrer sig ved Paavirkning af Lusten, samt holder sig fastere og tilsidst ikke engang vil kunne skaffes bort ved Blegningen; derimod er, imedens Vafk- nmgen soregaacr paa Faaret, Sveden endnu frist, altsaa ogsaa uforandret og gaaer derfor let af ved Bastningen. Jkke fordi man vaster Ulden paa Faaret, men fordi den bliver vaflet, førend Sveden indtørrcr og forandrer sig chemist, viser der sig et bedre Resultat. Bian har iovrigt ogsaa anvendt kunstige Midler, sor at gjøre Pelsvaflen lettete, f. Ex. et Afkog af Sæberodder, seed Leerjord o. s.men ikke altid med det bedste Held. Naar man imidlertid betænker, hvormegen Sved, Smuds og Støv der ved »vaflet Uld føres omkring og fortoldes i Serben, og hvormcget Omkostningerne sor Fragt og Uldsække derved forøges, hvorledes aldrig nogen gjensidig Tillid imellem Kjøber og Sælger kan finde Sted, fordi den Første ikke veed, hvormegen Smuds han faaer i hver Sæk, om ogsaa der trækkes visse Procenter fra i Beregningen, og naar man overvejer den Jnd- flydelse, som den indtørrede Sved har paa Ulden, saa er Pelsvastningen med alle dens Usuldkommenheder at foretrække for at lade Ulden i uvasket Tilstand gaae i Handelen. Det Tab i Bagten, som Ulden lider ved Bastningen, er forskjelligt ester dens Reenhed og Bastningens Grad. Ved Pelsvafkningen taber den smudsigste 30, ved den yaafslgende Fabrikvaskning endnu25, følgelig ialt 55%. Den spanske Uldvaskning eller Vaflen ester at Ulden er afklippet, som er blevcn indført almindelig i Spanien og mange andre Lande, foretrækkes for Pelsvaskning, idet Vaskeren herved kuns har Ulden for sig at tage Hensyn til. Ulden bliver renere og hvidere, og Faarene blive ikke udsatte for nogen Fare. Efter at den afklippede og sorterede Uld er renset sor alle Støv- og Sanddele, trykkes den godt ned i Steen-Bassins, som indeholde hver J2 Ctr. Uld, og derpaa ledes fra en Kjedel eller Bassin varmt Vand af 50—55° R. igjenncm en Hane ned paa Ulden. I denne Tilstand maa den udblødes i 25 til 30 Minuter; saa tager man den ud med Gafler eller River, kommer den i Kurve eller hullede Beholdere, for at det fedtede Vand kan løbe af, hvilket man endnu sremskynder ved at træde paa Ulden. Derpaa bringer man Ulden i en Dandkanal, hvori Vandet fra en Flod eller Aa bestandigt indledes, saa at Vandet altid løber af og i den. Her bliver den neddyppet af de ved Vandet staaende Arbejdere, samt omrørt og taget op, og svommer nu hen i den med Vand opfyldte og 15 til 16 Tommer høie Band-Beholder, der er aflukket ved et Brædt. Ester at den her endnu engang er omrørt og taget op af andre Arbeidere, bliver den rakket over Skille- rummet; trebie Afdeling as Arbejdere vaske den paany og tage den op ved Enden af Kanalen paa P ed rera, a: en skjæv Flade af Qvaderstene, sor at lade Vandet løbe af, og tilsidst bringes den op paa en roen Mark, for at den rigtig kan tørres. Regn stader ved denne Vafkemethodc ikke, men forøger meget Blegningen. Ifplge Petri kunne 16 Arbejdere daglig vaske 38 Ctr. Ulden bliver derved ikke alene renset sor Ureenlighederne, men tildecls ogsaa blottet for Fedtet, fordi det varme Vand, hvori den opblødes, opløser en Deel as Fedtet. Der gives i den beskrevne Fremgangsmaade mange Afvigelser, som ikke kunne ansøres her og heller ikke crc væsentlige. Ogsaa blive til samme Oiemed Vaske- maskiner s. Ex. as Au er, Schvnseld og Tedeschi o. A. anvendte. Jsærdeleshed blev den afD'Avallon indførte Methode af Uldvaskning rost. Den bestaaer i et afflere Reservoirer og Baskekanaler sammensat Apparat, hvorved det bliver muligt til Uldens Bastning at samle og benytte Kalisaltet, som viser sig ved Uldens Bastning, samt de fede, saponificerede Substanyer, som udgjøre Sveden eller den naturlige Sæbe. Svedvandet opløser den fede Materie, gjør Ulden blød og styrker dens Holdbarhed. Denne Behandlingsmaade ved Uldens Bastning synes allerede at være af Vigtighed derfor, fordi alt Fedt, som er