Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

515 i deres Beskaffenhed, blive forarbejdede efter forstjelligc Methoder og levere charaktcristisk forfkjellige Fabrikata. Til Karteulden, som bliver kartet og strøget paa Kartemafkiner, høre alle meer eller mindre krusede lUbforter, der sædvanligt ikke ere over 4 T. lange; de bedre Sorter deraf ere tillige finere, blødere og smidigere end Kamulden. Karteulden giver et blødt, løst Garn, hvoraf Tøier og andre Uldstoffcr, der flulle valkes, i Alminde- lighed fabrikeres. Til Kamuld, som kammes med Staalkammc, sor at gjøre den behørig glat, høre alle længere Sorter, som ere meer end 4, ofte 8, 10 og 12 T- lange; den er sjeldcnt krøllet, men ofte ganske glat som Haar, og er altid grovere, haardcre og mindre smidig end den Forrige. Man spinder deraf et tykkere, fastere og glattere Garn, hvoraf de glatte ikke valkede Uldstoffcr, s. Ex. Merino og Thibet, Uldmusselin og Meubelstoffer etc. fabrikeres. En, allerede for Handelen meget vigtigForfkjel bcstaacr deri, om Ulden er vasket eller ikke vasket (raa). I dens naturlige Tilstand har al Uld, foruden den Støv og Snavs, der er kommen uden paa den, en betydelig Mængde, deels fedt-, dcels sæbcagtige Subftantser, som hidrøre fra Dyrenes indtørrede Sved, og kaldes derfor sædvanlig Sved. Sveden giver Ulden en guuiagtig Farve, cn eiendommelig Lugt og en vis Klæb- righcd, og maa derfor bortfjerncs, ved at man vafler Ulden. Man vafler den paa 3 Maader, nemlig 1) paa Faaret, før man klipper den as, Pelsvaskning; 2) esterat den er klippet af, som ogsaa kaldes den spanske Bastning og 3) i Fabriken. Denne Fa- brikvaskning underkastes al Uld, inden den bruges. Pelsvaften, som er den alminde- ligste i en stor Deel af Europa, holde Uidkjøberne meget as hvorimod Faarehyrderne ikke ynde den, fordi de befrygte, at Faarenc stulle blive syge; sordetmeste skeer Bastningen under Opsigt af Folk, som af de store Uldhandlere blive sendte derhen, hvor Ulden vaskes paa Dyrene, før den bliver klippet af. Man foretager Basten i et passende, bestandigt, varmt Veir i en Aa, Sø eller Flod, som gjerne er forbunden med en Kanal eller en lignende Jndretning, og altid indeholder blødt (ikke haardt eller Mincraldele førende) Vand. I saadant Vand blive Faarene, naar deres Uld er meget smudsig, Dagen iforveien gjorte vaade og derpaa flere Gange ester hinanden drevne ud i Vandet, hvorved de i Bandet staaende Vaskere dyppe dem ned i det, vaske dem og skylle dem godt af. Ester Vaflen holder man dem paa Sletter eller Ophoininger, hvor Solen ffinner, og om Aftenen føres de i tørre Stalde. Landsaarene, hvis Pels ikke er tyk og i smukt Veir snart tørres, kunne allerede klippes den næste Dag; Merinos- og forædlede Faar ere sor uldrige og svedige til at blive klippede før 3 Dage efter Bastningen. Den fede Sved, som trænger ud af alle disse Dyrs Lemmer, gjør Tørringen paa Ulden ualmindelig vanskelig og op- holder Klipningen, saaledes at Uldens Overflade paany bliver bedækket med Snavs og tilsmudses, og ved Standsningen as Uddunstningerne hos disse uldrige Dyr, isærdelcshcd ved indtrædcnde vaadt og koldt Deir, kunne farlige Sygdomme opstaae blandt dem. Desuagtet foretrække mange Uldhandlere denne Vaskcmcthode for den spanske, og antage det for afgjort, at Ulden, der er vaflet, før den er klippet af, lader sig lettere blege end den Uld, der er behandlet paa den spanske Maade, og især bedre end den, som er klippet as med Sveden og fort i Handelen. Fabrikanterne ønske derfor ogsaa, naar deres Uldvarer stulle farves i lyse Nuancer, at erholde den Uld, som er vaflet paa Faaret. Undersoger man derfor, hvori Forskjellen imellem disse to Uldsortcr grunder sig, saa finder man, at ved den Uld, som er klippet med Sveden, indtørres Sveden forst, for Ulden kommer i Fabrikanternes Hænder, hvor den bleges og fjernes. Derved indtræder, foruden den vanske- lige Opløselighed as den indtørrede Sved, den stemme Omstændighed, at den sarvelige