Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon

514 ellers salder meget svag ud; dog gives der ogsaa Undtagelser, og man har sect meget gode Qvaliteter af denne Sort. Den toaarige og treaarige, som man lader staac i 2 a 3 Aar paa Faaret, har tildecls stuffet Faareopdrætterens Forventning; man vilde vinde derved i Styrke og Længde, men der falder bestandig megen Uld af, og det er derfor kun i enkelte Tilfælde fordeelagtigt at klippe toaarig Uld. Dobbeltvoret (zwciwuchsig) kalder man den Ulb, som ikke er klippet i rette Tid; da er den gamle Uld løs og den nye voxet ester, og den midterste, som før sad paa Huden, er filtret og ikke sjeldent ubrugbar. Ester Faarenes enkelte Legemsdele er Ulden ofte af meget ulige Beskaffenhed. Den fineste og bedste Deel findes bestandig paa Skulderbladene, derefter staaer Sideulden, Halsulden og Over-Laaruldcn, derpaa følger Nakkeulden og Rygulden, endelig Ulden fra Hals, Bryst, Hale og Fødder, slettest er Ulden paa Hovedet, og paa Under-Laarene er den gjerne grov. Fra den af sunde og levende Faar klippede Uld adskiller man død Uld (Sterblingswolle), som ogsaa kaldes G arv er uld. Den egentlige døde Ulb, som hidrører fta syge og døde Faar, ffulde, formedelst den stadclige Jndflydelse paa de Menneskers Sundhed, som bære og forarbejde samme, ikke bringes i Handelen. Allerede i ældre Tid var den Sort Uld forviist ftaHandelen. Garveruld er egentlig Affaldet, som fremkommer ved Aluneringen as Faare- og Lammeskind. Da denne Uldsort vindes af døde Dyr og overhovedet kun er ringe, saa kan den blot anvendes til ordinaire Arbeider. Ublandet kan den ikke anvendes til klædeagtige Stoffer, da den ikke taaler Valkningen. Efter Dyrenes Alder ffjelner man imellem Faare- og Lammeuld. Ulden as unge Faar, altsaa af den første Faare-Klipning, ec i Reglen meget ftin og desto smukkere, jo tidligere man har klippet Lammene, dog mangler den tildeels Elasticitet og den nød- vendige Holdbarhed. Fra det 2det til det 6te Aar bære Faarenc den mcest fuldkomne Ulb, saavel med Hensyn til Qvalitet som Qvantitet; i det syvende og ottende Aar tager den allerede af, og Ulden af gamle Faar er ikke saa god og voxer ikke nicer saa rigelig. Hun-Faarcne bære en finere, men mindre elastisk og svagere Uld end Vædderne, tillige ogsaa mindre; den meste vindes af Vædderne, derefter af Bederne. De meest sorckommende Feil ved Uld ere: 1) Bundsætning (Bodensatz), naar de umiddelbart paa Huden værende Haar ere saaledes voxede ind i hinanden og forfiltrede, at Ulden tun med Magt kan rives sra hinanden; saadan Uld kan hverken kartes eller kæmmes, naar ikke den sammenvoxte Deel bliver asklippet. 2) Afsætning (Absehen) kaldes det, naar endeel af Ulden ligesom er død, medens den øvrige igjen begynder at voxe, eller naar hver Uldtrcvle bestaaer as 2 forfkjellige stærke og tykke Dele. 3) Naar Ulden bliver siddende, saaledes at den ikke hæver sig fra Skindet, men sidder vissen og flydes ud af den paany fremspringende Uld. 4) Naar Haarene ikke ere lige tykke eller stride, lige haarde eller lige elastiske, saaledes at Ulden er af forfljcllig Fiinhcd. 5) Stump Vcext, naar Haarene ikke staae særskilt, men hele Overfladen danner et fast lige Dække. 6) Dreining af Ulden, naar den danner spiral- eller flruedannede Lokker, hvilket hidrører sra tynd og sparsom Haarvært; saadan Uld giver ikke noget stærkt Garn og Klæde, men mange Knuder. 7) Hundehaarig Ulb, som indeholder meer eller mindre stærkt glindsende og ikke krusede Haar, som maa- fjernes førend Forarbeidelscn. 8) Hungrig Uld, som er kort, tør, flet næret og lidet elastisk. 9) Glathaaret Uld, som ikke er fuldkommen rund, den lader sig ikke saa godt sorarbeide som den runde og giver mindre smukt $øi. Med Hensyn til Anvendelsen til Spinding og Vævning deler man den store Mængde Uldsorter i 2 Classer: i Karte- og Kamuld, som væsentligt ere forstjellige