Haandbog i Varekundskab
Vare-Lexicon
Forfatter: Svenné Lankjer
År: 1856
Forlag: Trykt på Udgivernes Forlag hos L. Levin
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 608
UDK: 620.1 (02) gl
1. Deel: Råstofferne, naturprodukterne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
514
ellers salder meget svag ud; dog gives der ogsaa Undtagelser, og man har sect meget
gode Qvaliteter af denne Sort. Den toaarige og treaarige, som man lader staac i 2 a
3 Aar paa Faaret, har tildecls stuffet Faareopdrætterens Forventning; man vilde vinde
derved i Styrke og Længde, men der falder bestandig megen Uld af, og det er derfor kun
i enkelte Tilfælde fordeelagtigt at klippe toaarig Uld. Dobbeltvoret (zwciwuchsig)
kalder man den Ulb, som ikke er klippet i rette Tid; da er den gamle Uld løs og den nye
voxet ester, og den midterste, som før sad paa Huden, er filtret og ikke sjeldent ubrugbar.
Ester Faarenes enkelte Legemsdele er Ulden ofte af meget ulige Beskaffenhed. Den fineste
og bedste Deel findes bestandig paa Skulderbladene, derefter staaer Sideulden, Halsulden
og Over-Laaruldcn, derpaa følger Nakkeulden og Rygulden, endelig Ulden fra Hals, Bryst,
Hale og Fødder, slettest er Ulden paa Hovedet, og paa Under-Laarene er den gjerne grov.
Fra den af sunde og levende Faar klippede Uld adskiller man død Uld (Sterblingswolle),
som ogsaa kaldes G arv er uld. Den egentlige døde Ulb, som hidrører fta syge og døde
Faar, ffulde, formedelst den stadclige Jndflydelse paa de Menneskers Sundhed, som bære
og forarbejde samme, ikke bringes i Handelen. Allerede i ældre Tid var den Sort Uld
forviist ftaHandelen. Garveruld er egentlig Affaldet, som fremkommer ved Aluneringen
as Faare- og Lammeskind. Da denne Uldsort vindes af døde Dyr og overhovedet kun er
ringe, saa kan den blot anvendes til ordinaire Arbeider. Ublandet kan den ikke anvendes
til klædeagtige Stoffer, da den ikke taaler Valkningen.
Efter Dyrenes Alder ffjelner man imellem Faare- og Lammeuld. Ulden as
unge Faar, altsaa af den første Faare-Klipning, ec i Reglen meget ftin og desto smukkere,
jo tidligere man har klippet Lammene, dog mangler den tildeels Elasticitet og den nød-
vendige Holdbarhed. Fra det 2det til det 6te Aar bære Faarenc den mcest fuldkomne
Ulb, saavel med Hensyn til Qvalitet som Qvantitet; i det syvende og ottende Aar tager
den allerede af, og Ulden af gamle Faar er ikke saa god og voxer ikke nicer saa rigelig.
Hun-Faarcne bære en finere, men mindre elastisk og svagere Uld end Vædderne, tillige
ogsaa mindre; den meste vindes af Vædderne, derefter af Bederne.
De meest sorckommende Feil ved Uld ere: 1) Bundsætning (Bodensatz), naar
de umiddelbart paa Huden værende Haar ere saaledes voxede ind i hinanden og forfiltrede,
at Ulden tun med Magt kan rives sra hinanden; saadan Uld kan hverken kartes eller
kæmmes, naar ikke den sammenvoxte Deel bliver asklippet. 2) Afsætning (Absehen)
kaldes det, naar endeel af Ulden ligesom er død, medens den øvrige igjen begynder at
voxe, eller naar hver Uldtrcvle bestaaer as 2 forfkjellige stærke og tykke Dele. 3) Naar
Ulden bliver siddende, saaledes at den ikke hæver sig fra Skindet, men sidder vissen
og flydes ud af den paany fremspringende Uld. 4) Naar Haarene ikke ere lige tykke
eller stride, lige haarde eller lige elastiske, saaledes at Ulden er af forfljcllig Fiinhcd.
5) Stump Vcext, naar Haarene ikke staae særskilt, men hele Overfladen danner et fast
lige Dække. 6) Dreining af Ulden, naar den danner spiral- eller flruedannede Lokker,
hvilket hidrører sra tynd og sparsom Haarvært; saadan Uld giver ikke noget stærkt Garn
og Klæde, men mange Knuder. 7) Hundehaarig Ulb, som indeholder meer eller
mindre stærkt glindsende og ikke krusede Haar, som maa- fjernes førend Forarbeidelscn.
8) Hungrig Uld, som er kort, tør, flet næret og lidet elastisk. 9) Glathaaret Uld,
som ikke er fuldkommen rund, den lader sig ikke saa godt sorarbeide som den runde og
giver mindre smukt $øi.
Med Hensyn til Anvendelsen til Spinding og Vævning deler man den store
Mængde Uldsorter i 2 Classer: i Karte- og Kamuld, som væsentligt ere forstjellige